NYHEDER

NRGi har fået ny formand

Efter repræsentantskabsmødet den 29. april på Radisson Blu Scandinavia har NRGi’s bestyrelse konstitueret sig, og resultatet blev, at Eva Ryberg er selskabets nye formand. Som næstformand genvalgtes Jens Myrup Pedersen.

5 af bestyrelsens 9 repræsentantskabsvalgte medlemmer var på valg. Jens Bak-Andersen genopstillede ikke til en bestyrelsespost. Til de 5 poster var der 6 kandidater, og til bestyrelsen blev følgende valgt: 

  • Eva Ryberg (genvalg) 
  • Aage Højbjerg (genvalg) 
  • Jørgen Brønd (nyvalg) 
  • Jens Myrup Pedersen (genvalg) 
  • Mariann Norup (nyvalg)  

Selskabets formand gennem 5 år, Søren Egge Rasmussen blev således ikke genvalgt til bestyrelsen, men er suppleant. 

Ved det efterfølgende konstitueringsmøde blev Eva Ryberg valgt til formand, og Jens Myrup Pedersen blev genvalgt som næstformand 

Selskabets nye formand, Eva Ryberg, er født i 1955, og har siddet i NRGi’s repræsentantskab siden 2006. I 2013 blev hun første gang valgt ind i NRGi’s bestyrelse. Hun har i perioden 2007-2013 været bestyrelsesformand for Samsø Energiakademi. Til dagligt arbejder Eva Ryberg hos Teknologisk Institut som seniorkonsulent i Energi- og Klima-divisionen. 

Umiddelbart efter konstitueringen takkede den nye formand Søren Egge Rasmussen for den store indsats, han igennem 5 år har ydet som NRGi’s formand, og hun konstaterede, at Søren Egge Rasmussen har sat et aftryk, der også for eftertiden vil blive bemærket. 

Eva Ryberg udtalte derefter – Jeg er valgt som formand for hele repræsentantskabet, og jeg vil slå bro og samarbejde med og lytte til alle, der vil bidrage positivt til at hjælpe NRGi på vej hen imod de ambitiøse mål, der er afsat i Strategiplan 2020. NRGi skal på fornuftige, forretningsmæssige betingelser fortsætte den grønne udvikling vi er godt i gang med, dvs. at vi skal med i den omstilling det danske samfund står overfor for at nå de danske og internationale energimål – og gerne i samarbejde med andre netselskaber. 

Jeg glæder mig til samarbejdet med hele repræsentantskabet, med den øvrige bestyrelse, med direktionen og selskabets medarbejdere. 

Årsregnskab for NRGi 2014 – Resultatet er bedre end forventet.

NRGi fik i 2014 et samlet resultat før skat på 149 MDKK.

NRGi’s administrerende direktør Søren Sørensen forklarer: - ”Det opnåede resultat er bedre end forventet trods stort set samme omsætning som sidste år. Driftsindtjeningen (både EBITDA og EBIT) er bedre end sidste år, hvilket skyldes, at vi har styrket den forretningsmæssige performance på stort set alle områder. Resultatet før skat er bedre end forventet, men lavere end sidste år, fordi kapitalforvaltningen har givet lavere afkast end i 2013.” 

I forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet glædede NRGi’s formand Søren Egge Rasmussen sig over, at det i 2014 har været muligt at sikre ejerne konkurrencedygtige priser og at foretage udbetaling af en væsentlig rabat på 106 MDKK. 

Repræsentantskabet har på sit møde den 29. april besluttet, at der på baggrund af det gode årsresultat også frem til den 30/6 2016 udbetales en rabat på samlet 76 MDKK til ejerne. 

Formandens fandt det glædeligt, at der er opnået et resultat bedre end forventet trods stort set samme omsætning som sidste år. Driftsindtjeningen (såvel EBITDA som EBIT) er bedre end sidste år og vi har en meget høj sikkerhed i leveringen af el. 

- I 2014 er den danske leveringssikkerhed placeret blandt de bedste i Europa. NRGi har i 2014 haft fokus på øget indtjening, bæredygtige handlinger og styrkelse og vækst af de eksisterende forretningsenheder. Der er i 2014 taget adskillige initiativer til at sikre dette. 

- I året 2014 er kursen for den næste strategiperiode frem til år 2020 ligeledes afstukket. Der er taget udgangspunkt i de megatrends, der er iagttaget i samfundet, og ud fra disse er der identificeret tre væksttemaer, som vil være styrende for koncernens fremadrettede aktiviteter. Væksttemaerne omhandler alle ordene bæredygtighed. Sidst på året har NRGi oprettet en ny division, Vedvarende Energi. Denne division skal understøtte ambitionerne om en omstilling til et mere bæredygtigt energisystem. Fokus for divisionen vil være de modne teknologier som vind og sol. 

NRGi har derved taget endnu et skridt hen imod at udvikle det danske samfund i en mere bæredygtig og innovativ retning”, slutter formanden. 

Søren Sørensen forklarer:- NRGi har en målsætning om, at indtjeningen på de enkelte forretningsområder skal være på niveau med de bedst indtjenende i branchen, og NRGi skal være den bedste ejer. NRGi’s strategi er at opnå stordriftsfordele enten ved opkøb, strategiske samarbejder eller ved fusioner. 

- I 2014 er NRGi’s fiberaktiviteter fusioneret med fiberaktiviteterne i SEAS-NVE i det nye selskab FIBIA, der er tilkøbt en større privatportefølje af elkunder, og elinstallationsforretningen er udvidet med opkøb af en installationsvirksomhed i Roskilde. 

Søren Sørensen glæder sig over, at der i 2014 - har været en øget indtjening for elsalgsselskabet, og at tilkøbet af den større kundeportefølje skaber en volumen, der kan danne grundlag for øget lønsomhed og synergier. 

- Gennem fortsatte driftsoptimeringer i NRGi’s netselskab er selskabet i myndighedernes landsdækkende benchmark placeret blandt landets absolut mest effektive, hvilket medvirker til at holde prisen på netydelserne nede. 

- Installationsdivisionen er gennem opkøb styrket som landsdækkende virksomhed, og der har været en øget tilgang af opgaver inden for nybyggeri, samt en forøgelse i antallet af service- og anlægsopgaver. 

- Rådgivningsdivisionen har haft en stabil udvikling i indtjeningen fra såvel bygherrerådgivning og energirådgivning. 

- Endelig har koncernens finansielle kapitalplaceringer givet et tilfredsstillende afkast sammenholdt med udviklingen på de finansielle markeder.” 

Direktøren slutter med at slå fast, at året 2014 som helhed har været tilfredsstillende. NRGi er godt rustet til at møde de udfordringer, som rejsen mod de langsigtede strategimål byder på de forskellige markeder. 

MDKK Årsresultat
  2013 2014
Omsætning 2.355 2.321
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 256 276
Resultat af primær drift (EBIT) 54 69
Resultat før skat (EBT) 221 149

Se årsrapport 2014 og Aktiviteter og samfundssansvar

På repræsentantskabsmødet den 29. april blev følgende valgt til bestyrelsen Eva Ryberg, Aage Højbjerg, Jørgen Brønd, Jens Myrup Pedersen og Mariann Norup. 

Jørgen Brønd og Mariann Norup er nyvalgte, og erstatter Jens Bak-Andersen, der ikke genopstillede, og selskabets formand gennem 5 år Søren Egge Rasmussen, der ikke opnåede genvalg til bestyrelsen. 

Bestyrelsen konstituerede sig derefter med Eva Ryberg som ny formand og Jens Myrup Pedersen, der fortsætter på næstformandsposten. 

NRGi’s samlede bestyrelse ser herefter således ud: 

  • Formand: Eva Ryberg 
  • Næstformand: Jens Myrup Pedersen 
  • Christine Viemose 
  • Elsebeth Terkelsen 
  • Hans Pedersen 
  • Jørgen Brønd 
  • Mariann Norup 
  • Ulrik Kragh 
  • Aage Højbjerg 
  • Ole Leth Frisenvad (medarbejderrepr.) 
  • Eske Mathias Ulsted Sørensen (medarbejderrepr.) 

NRGi giver millionindsprøjtning til østjysk sport

I anledning af NRGi’s 100 års jubilæum har vi netop tildelt 100 østjyske sportsklubber 10.000 kroner hver til nyt spillertøj.

NRGi fejrer i år 100 års jubilæum. For at give østjyderne en bid af kagen, har NRGi netop tildelt 100 forskellige østjyske sportsklubber 10.000 kroner hver. Tilskuddet skal gå til nyt spillertøj.

I løbet af kun få uger har vi modtaget 380 ansøgninger fra et bredt udsnit af klubber i det østjyske sportsforeningsliv, der ønsker at få del i den samlede pulje på en million kroner.   

”Når et andelsselskab fylder 100 år, skal det naturligvis fejres med dets andelshavere, og derfor giver det rigtig god mening for os at støtte op om det østjyske foreningsliv, som så mange er en del af, forklarer Søren Sørensen,” der er administrerende direktør hos NRGi.

Ud af de mange ansøgere er tilskuddene fordelt bredt til østjyske sportsklubber, som nu kan se frem til at modtage tilskud til nye spilledragter.

”Vi er positivt overraskede over de mange ansøgere og har forsøgt at tilgodese et bredt udsnit af klubberne i Østjylland ud fra et geografisk perspektiv. Det har vi konkret gjort ved at give tilskud til 25 klubber i hver af de fire valgkredse, der findes i vores forsyningsområde. Med støtte til alt fra Grenaa Badminton klub til Århus Judo-klub og Horsens Orienteringsklub, synes jeg, det lykkes,” fortæller Søren Sørensen.

Tiltaget er mødt med stor begejstring i klubberne, og for Vejlby Risskov Idrætsklub (VRI) er sponsoratet faldet på et tørt sted.

”U4-årgangen i VRI er lige startet med at spille fodbold. De er tre til fire år, og jeg er sikker på at de glæder sig til at få deres nye fodboldtøj sponsoreret af NRGi. Jeg ved at tøjet vil blive brugt og gå i arv til flere nye hold, når det er for småt om et års tid”, fortæller Bo Nielsen fra VRI.

De 100 heldige sportsklubber er alle informeret og vil modtage sponsoratet inden for de nærmeste dage.     

Intelligent elektrificering venter danskerne i verdens grønneste økonomi

Elektrificering af jernbanenettet, tænkende teknologier og i 2030 en dansk bilpark, hvor halvdelen af bilerne kører på el, er en del af den intelligente elektriske udvikling, der venter danskerne.

Den 26. februar 2015 var det 100 år siden, at energiselskabet NRGi for første gang kunne levere strøm til østjyderne. Mange fusioner senere har man i dag ét af Danmarks største energiselskaber med 210.000 kunder. NRGi benytter sin runde fødselsdag til at kigge i krystalkuglen og give bud på fremtidens produktion og forbrug af energi .

Siden de første offentlige elforsyningsværker kom til Danmark i 1891, har forbruget og produktionen af strøm undergået en fantastisk udvikling. Selvom de rygende kulkraftværker en overgang var billedet på fremskridt, blev det efterhånden forbundet med noget negativt i takt med den stigende miljøbevidsthed. I dag vinder flere alternative kilder til strøm fodfæste, og den positive omstilling frem mod smartere og fossilfri produktion af strøm vil blive yderligere forstærket de kommende år, forudser NRGi.

- To klare tendenser tegner fremtiden for energi. For det første en smartere og mere bæredygtig elproduktion, hvor strømmen kommer fra fossilfri kilder. Her investerer vi frem mod 2020 1,5 mia. kroner i markedsmodnede teknologiområder som vind- og solprojekter. For det andet smart brug af strømmen til at udvikle flere intelligente teknologier. Her har vi sat os i spidsen for rådgivning om og udvikling af intelligente byer, såkaldte smart cities, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Fremtidens energiforbrug
Med input fra fremtidstænker Uffe Paludan har NRGi set på, hvordan fremtidens energiforbrug og -produktion vil udvikle sig. Holder forudsigelserne stik vil hele Danmarks jernbanenet være elektrificeret i 2026. Det indebærer højhastighedstog med en hastighed på 200 km/t og på visse strækninger helt op til 250 km/t.

Samtidig ser det også ud til, at batteriteknologien vinder frem. NRGi spår et batteriteknisk gennembrud, som baner vejen for et kraftigt prisfald og dermed trådløs opladning. Det muliggør, at den kollektive trafik kan blive batteridrevet. I 2030 forudser NRGi desuden, at halvdelen af alle biler i Danmark vil være elbiler.

Også i danskenes bolig vil ’tænkende teknologier’ for alvor gøre det muligt at spare på energien.

- Allerede nu ser vi flere smarte løsninger vinde frem, som gør det nemmere at spare på energien derhjemme. I 2030 vil Danmark med god sandsynlighed være bundet sammen af et intelligent elnet, som gør det muligt for bolig, køleskab, bil og smartphone at kommunikere direkte med elselskabet døgnet rundt, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi og fortsætter:

- Tænkende teknologier er kommet for at blive, ligesom behovet for vedvarende energi er det. Hvad det sidste angår, har vi en ambition om, at al den strøm, NRGi leverer i 2030, skal komme fra vedvarende energianlæg og dermed bidrage til visionen om, at Danmark i 2050 er verdens grønneste økonomi, slutter Søren Sørensen.

For en visuel gennemgang af NRGis historie og bud på fremtiden - kig her

Der er intet som duften af lufttørret vasketøj

Ved at udnytte det mildere forårsvejr og de ekstra solskinstimer kan der spares penge på strømforbruget. Energirådgiver Benny Hebsgaard fra NRGi giver her gode spareråd til at udnytte det fine forår.

Vaskemaskinen er det mest anvendte husholdningsapparat blandt danskerne. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for energiselskabet NRGi. Undersøgelsen viser desuden, at 40 % af danskerne bruger vaskemaskinen i mere end en halv time i snit om dagen. Det bliver med andre ord til rigtigt meget nyvasket tøj i løbet af et år ofte ved højere temperaturer, end der er behov for. Det koster på elregningen.

Hos mange danskere ryger en stor del af vasketøjet direkte ind i tørretumbleren, men det kan være en kostbar affære. Tørretumbleren er nemlig én af de største strømslugere i husholdningen, og hver tumbling i en A-mærket tørretumbler koster 6 kr. Bruger du tørretumbler hver anden dag året rundt, løber det op i 1100 kr. Har du en B-mærket eller kondenstørretumbler, er prisen endnu højere. Heldigvis kan foråret komme den dyre elregning til undsætning.

- Der er intet som duften af lufttørret sengetøj – og så er det gratis. Nu hvor det er blevet forår, er der gode muligheder for igen at tørre tøjet ude. Det er oplagt at give tørretumbleren en pause og i stedet bruge tørresnoren. Hvis man ikke bruger tørretumbler og normalt tørrer sit tøj indendørs, er det også en god idé at benytte sig af det gode vejr og tørre udenfor, så man minimerer mængden af fugt i sit hus, siger Benny Hebsgaard, energirådgiver hos NRGi.

Udnyt solen
Siden vintermørket kulminerede på årets korteste dag den 21. december, er dagen tiltaget med fem timer. Marts har indimellem vist sig fra en gavmild og solrig side, og solens gratis-varme kan fx bruges til at varme boligen op.

- Selvom det af og til kan gå lidt stærkt om morgenen, er det en god ide at vænne sig til at trække gardinerne fra om morgenen, så solen kan varme rummene i boligen naturligt op i løbet af dagen. Dermed kan man spare på radiatorvarmen, hvilket hurtigt vil afspejle sig i ens forbrug, siger Benny Hebsgaard og fortsætter:

- Det er også om foråret, at man skal huske at skrue ned for gulvvarmen, ligesom det er en god ide at justere temperaturen på det varme vand fra hanen, som ikke bør overstige 50 grader.

Benny Hebsgaard opfordrer desuden alle til at aflæse el-, vand- og varmemåleren regelmæssigt – helst en fast ugedag – så det bliver en vane at holde øje med forbruget. Alle undersøgelser viser nemlig, at en større bevidsthed om sit forbrug er en forudsætning for at kunne gøre noget ved det. Ved at følge rådene vil en gennemsnitsfamilie kunne nedbringe sit forbrug med cirka 10 procent, vurderer energirådgiveren.

Energidukse sælger hurtigere og med mindre afslag

Det tager 74 dage ekstra og kræver tre gange mere i afslag at sælge et hus med energimærke G i forhold til et hus med energimærke C. Det viser en ny undersøgelse fra Spar Nord og NRGI, som samtidig konkluderer, at 70 procent af danske boligejere slet ikke kender energimærkningen på deres hus.

Boliger med energimærke G kræver i gennemsnit knap tre gange mere i prisnedslag end C-mærkede huse, når de skal sælges.

Samtidig tager det markant længere tid at sælge de mest energiforbrugende huse sammenlignet med de boliger, der placerer sig i den anden ende af skalaen. I gennemsnit tager det 74 dage ekstra at sælge et G-mærket hus sammenlignet med et C-mærket hus.

Til trods for det kender 70 procent af husejerne ikke energimærkningen på deres hus.

Det viser en ny analyse fra Spar Nord og energiselskabet NRGI baseret på nye tal fra Boliga samt 1.000 interviews med danskere om deres energiforbrug.

Overskueligt at forbedre
Energimærkningen på et hus fortæller, hvor energieffektivt og hvilken energimæssig stand huset er i, og dermed hvad det koster i varme-, el- og vandforbrug at bo i huset.

Ifølge Benny Hebsgaard, der er energirådgiver i NRGI, er energimærkningen af et hus på højde med boligens tilstandsrapport og har derfor stor betydning for både køber og sælger:

- Selvom det kan virke uoverskueligt at forbedre energimærkningen på et hus, er det ikke altid lig med omfattende renoveringer af boligen. Du bør derfor gøre dig selv den tjeneste at kigge på boligens energirapport for at få et billede af, hvor omfattende renoveringer der er brug for, siger han og fortsætter:

- Eksempelvis kan du nemt rykke en til to energimærkninger op ved at skifte det gamle olie- og gasfyr ud med en mere energivenlig varmekilde som en varmepumpe. Og bor du i et område uden mulighed for fjernvarme, kan du få monteret en varmepumpe, som giver besparelser i forbruget på 50 procent sammenlignet med olie og gas.

Er der tale om et almindeligt parcelhus på 120-150 m2, kræver det ifølge Benny Hebsgaard en investering på ca. 90.000 kroner at få luft-vand-varmepumpe, mens jordvarme typisk beløber sig til 130.000 kroner.

Flere økonomiske fordele
Netop nu har kun to procent af de udbudte huse energimærke A, mens hele 30 procent har energimærke D. Næstflest huse er udbudt med energimærke C, der tegner sig for 21 procent af det samlede udbudsmarked.

Ifølge chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm er der flere gode grunde til at overveje at energirenovere sit hus:

- På længere sigt er energirenovering med til at sikre din boligs værdi og ikke mindst højne sandsynligheden for, at der er købere til den, når den en gang skal sælges, siger han og fortsætter:

- Dertil kommer, at det er med til at reducere forbruget, og besparelserne bliver kun større i takt med, at energipriserne stiger. Samtidig er det lige nu historisk billigt at låne penge i boligen, hvilket også kan være med til at øge incitamentet for at skabe energibesparelser på længere sigt.

Martin Lundholm opfordrer desuden boligejerne til at regne på, hvad den konkrete energirenovering eller mindre forbedringer vil koste og forholde sig til, hvornår investeringen er tjent hjem igen, inden du går i gang.

Om undersøgelsen
Spørgeundersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for NRGI og Spar Nord. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år i perioden 24.-26. november 2014.

Energiselskab støtter lokalsporten i Østjylland

I anledning af det østjyske energiselskab, NRGi’s 100 års jubilæum donerer selskabet en million kroner til sportsforeninger i Østjylland.

NRGi, der er blandt Danmarks største energiselskaber, har netop kunne markere sit 100 års jubilæum. I den anledning har selskabet besluttet at donere en million kroner til spillertøj i forskellige sportsforeninger i Østjylland. Beløbet fordeles i 100 portioner af 10.000 kr. hver.

Ifølge Søren Sørensen, der er administrerende direktør i NRGi, handler det om at give noget tilbage til sine andelshavere.

”Vi er et selskab, der er til for vores andelshavere og skabt af dem. Derfor giver det god mening, at vi fejrer et jubilæum ved at støtte det østjyske sportsforeningsliv, som mange af vores andelshavere har stor del i,” fortæller Søren Sørensen.

For at dække så stor en del af forsyningsområdet som muligt, vil NRGi bestræbe sig på at donere til et bredt udsnit af østjyske klubber og foreninger, der repræsenterer forskellige sportsgrene.

”Vi ønsker naturligvis at ramme så mange af vores andelshavere som muligt med donationer, så vi opfordrer alle typer sportsklubber og foreninger i vores forsyningsområde til at ansøge, uanset hvor man holder til,” forklarer Søren Sørensen.

Beløbet på 10.000 kr. pr. klub skal gå til spillertøj, og der kan ansøges på selskabets hjemmeside.

Link til hjemmeside:
www.nrgi100aar.dk

Kort over NRGi’s forsyningsområde

Sådan læser du din elregning

Vi betaler den alle sammen flere gange om året. Elregningen. Men hvad betaler vi egentlig for? Og hvad betyder alle de tekniske termer på den sommetider store post på det månedlige budget? Energiselskabet NRGi har udformet ’Elregningens ABC’ – en guide til at forstå din elregning.

Eltransportbetaling, minimumsafgift og eldistribution. Hvis det stod på din kvittering i supermarkedet, ville du nok spørge kassedamen en ekstra gang, hvad det lige var, du havde betalt for. Men faktisk betaler du for eltransportbetaling, minimumsafgift og eldistribution – og posterne udgør vel at mærke en pæn andel af den samlede elregning.

Ifølge en undersøgelse, som YouGov har fortaget for energiselskabet NRGi, har en femtedel af os ikke styr på, hvor mange penge vi bruger på el om året. En del af forklaringen findes muligvis i, at elregningen indeholder en del flere punkter end blot forbruget i kWh.

- Elregningen rummer mange informationer, som alle har til formål at gøre elprisen gennemskuelig. Det er et myndighedskrav, at de mange punkter udspecificeres. Omvendt kan de tekniske betegnelser virke forvirrende ved første øjekast, og derfor bør man altid læse sin elregning grundigt, siger energirådgiver i NRGi Benny Hebsgaard.

Slår en grundig gennemlæsning ikke til, har selskabet udformet en alfabetisk guide, som skal gøre elregningen enklere at forstå, uanset hvilken eludbyder du har.

  • Abonnement. Dækker omkostninger til målere, drift og vedligeholdelse af det lokale elnet og til administration af energiselskabet.
  • Aftagenummer. Dette nummer skal du bruge, hvis du vil skifte elleverandør.
  • Elafgift. Lovbestemt afgift til staten.
  • Eldistributionsbidrag. Lovbestemt afgift til staten.
  • Elsparesats. Betaling for de energibesparelser, som Energistyrelsen pålægger energiselskaberne at gennemføre.
  • Eltransport Energinet.dk. Betaling til transmissionsselskabet Energinet.dk for drift og vedligeholdelse af elnettet.
  • Eltransportbetaling. Betaling til energiselskabet for brug og udbygning af elnettet.
  • Energispareafgift (tidligere CO2-afgift). Lovbestemt afgift til staten.
  • Installationsnummer. Det nummer din installationsadresse er tildelt i dit energiselskabs system.
  • Kundenummer. Det nummer du som kunde er tildelt i dit energiselskabs system. Der kan være flere installationsadresser tilknyttet et kundenummer.
  • Offentlige forpligtelser (også kaldet PSO). Betaling for lovbestemte bidrag til forskning og udvikling samt tilskud til miljøvenlig produktion.

Forstå de tre sider
De fleste elregninger består af tre sider. På forsiden finder du øverst en opgørelse, der viser dit faktiske elforbrug en måned tilbage i tiden. Dernæst har du en acontoberegning for dine fremtidige betalinger. Til sammen giver de to ting din samlede regning.

På side to ser du din opgørelse. Den første del, transport og afgifter, er lovpligtig, og den skal vi alle betale. Den sidste del er den faktiske opgørelse over dit elforbrug.

På side tre finder du din acontoberegning. Det er dit forventede forbrug frem i tiden, og det er baseret på dit årsforbrug sidste år. Når året er omme, reguleres din acontoberegning ud fra en faktisk aflæsning.

NRGi fylder 100 år

NRGi, der er et af Danmarks største energiselskaber, markerer i dag sit 100 års jubilæum. I kølvandet på begivenheden lanceres ny 2020-strategi, der skal sætte skub i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

I dag er det 100 år siden, at energiselskabet NRGi for første gang kunne levere strøm til østjyderne. Mange fusioner senere har man i dag et af Danmarks største energiselskaber med ca. 210.000 andelshavere. NRGi’s administrerende direktør, Søren Sørensen er glad for jubilæet, men han understreger samtidig, at udviklingen ikke stopper her.

”Selskabet har været igennem en rivende udvikling gennem de seneste 100 år med sammenlægning af fem tidligere selvstændige elværker. Vi skal selvfølgelig værne om vores mangeårige historie, men vi skal også se fremad”, siger Søren Sørensen.

Derfor er NRGi nu klar med en ny strategi, der skal sikre den fortsatte udvikling frem mod 2020, og ambitionerne er høje.

”Som energiselskab er det vores ansvar at spille en aktiv rolle i forhold til realiseringen af de klima- og energipolitiske målsætninger. Det skal ske med fokus på øget energieffektivitet og vedvarende energiproduktion, og vi skal gøre det på en ansvarlig, professionel og lønsom måde.” fortæller Søren Sørensen.

Ny forretningsdivision og samarbejde med kommuner
For at sætte skub i udviklingen på den helt korte bane har NRGi netop etableret en ny forretningsdivision med fokus på vedvarende energi. Frem mod 2020 investeres der 1,5 mia. kroner i det nye foretagende, og det er primært inden for markedsmodnede teknologiområder som vind- og solprojekter i det nordeuropæiske marked, at investeringerne vil blive foretaget.

Sideløbende med den nye division har NRGi desuden indledt samarbejder med flere af landets kommuner. Målet er at gøre danske byer mere smarte og bæredygtige, og for at igangsætte udviklingen, afholdte NRGi for nylig en international Smart City-konference, hvor bl.a. minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen var oplægsholder.

”Det er et ambitiøst mål, vi har sat os, men jeg helt sikker på, at vores mange kompetencer og store bredde gør NRGi i stand til at gøre en reel forskel,” udtaler Søren Sørensen.

Energiselskabet fik navnet NRGi i år 2000, og selskabet gennemgik sin seneste fusion i 2008.

Energiforbrug: Hver tredje dansker har mistet overblikket

Hver tredje dansker har mistet overblikket over energiforbruget i husstanden, og det til trods for at de årlige udgifter beløber sig til titusindvis af kroner. Ifølge elselskabet NRGI er der især penge at spare i de kolde måneder.

28 procent af danskerne har problemer med at bevare overblikket over husstandens samlede energiforbrug. Det viser en undersøgelse fra energiselskabet NRGI og Spar Nord baseret på 1.000 interviews med danskere om deres energiforbrug.

Til trods for det manglende overblik lægger årlige udgifter til energiforbrug beslag på titusindvis af kroner i danskernes privatøkonomi.

Ifølge beregninger fra NRGI beløber alene elregningen sig til mellem 9.000 og 12.000 kroner årligt for en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn i et parcelhus. Og på netop elregningen vil familierne kunne finde store besparelser: 

- Især i de kolde måneder der er penge at spare ved at gå sit elforbrug efter i sømmene. I gennemsnit har danske husstande et merforbrug på 13 procent i vintermånederne, siger energirådgiver i NRGI Benny Hebsgaard og fortsætter:

- Omregnet til kroner giver det en samlet merudgift på 300-400 kroner i den kolde periode – og det er vel at mærke alene på elregningen. Rundt regnet svarer det til, at danske husstande bruger en milliard kroner ekstra i vinterperioden på at have lyset tændt og holde gang i de elektriske apparater.

Nye muligheder for besparelser

Ifølge chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm er der flere gode grunde til at holde sig ajour med sin husstands forbrug af el og med energiforbruget i det hele taget:

- Der kommer flere og flere alternativer på markedet, som gør det muligt at spare penge på sit energiforbrug. Derfor er det også en rigtig god idé at holde øje med niveauet af sit forbrug – både af hensyn til overblikket i sin privatøkonomi, men også for at kunne identificere forskellige muligheder for besparelser, siger han og fortsætter:

- Det er især relevant i købssituationen, hvor du i forvejen har til formål at anskaffe at nyt køleskab, elkedel eller lignende. For én ting er funktionalitet og udseende, noget andet er energiforbruget, som er et væsentligt parameter at holde øje med. Den samme afvejning kan desuden være relevant for de apparater af ældre dato, du har stående derhjemme.

Start med de lavthængende frugter

Ifølge seneste tal fra Dansk Energi udgør danskernes udgifter til underholdningsapparater en større og større andel af de samlede el-udgifter.

Tablets, fjernsyn, PlayStations og andre eldrevne apparater til underholdning udgør i dag 40 procent af danske husstandes samlede elforbrug. Det er en stigning på 32 procent siden 2004, og ifølge energirådgiver Benny Hebsgaard er det et af de oplagte områder, hvor der for de fleste er penge at spare.

Han peger desuden på en række basale ting, man kan gøre for at danne sig et overblik over elforbruget i sin husstand:

Et godt sted at starte er at tjekke sin elmåler en gang om ugen og danne sig et overblik over de poster i hjemmet, der bruger strøm. Flere energiselskaber udlåner også gratis intelligente elmålere med tilhørende applikationer til mobilen, som gør det nemt at følge husstandens elforbrug.

Benny Hebsgaard tilføjer desuden, at i ni ud af ti tilfælde vil danske husstande kunne opleve en reduktion i strømforbruget på 10-25 procent ved at udskifte hjemmets strømslugere med mere energieffektive modeller, slukke for lys og apparater der står på stand by og i det hele taget være bevidst om sin husstands strømforbrug.