NYHEDER

Dét du gerne må, og dét du skal holde nallerne fra!

Når man laver el-arbejde i hjemmet, er det værd at vide, hvilke ting man selv kan gøre, og hvad der skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Energirådgiver hos NRGi Benny Hebsgaard giver her fem gode råd til korrekte elinstallationer.

Mange mennesker har oplevet at få et rap over nallerne, fordi de har glemt at afbryde strømmen, inden den nye loftslampe skulle monteres. Men hvad må du egentligt selv gøre, og hvad skal du have en professionel til at klare?

- Så længe strømmen er afbrudt, kan man selv udskifte fatninger, stikpropper og kontakter fx på en lampe. Du kan reparere el-apparater, fx udskifte ledninger, der er tilsluttet med en stikprop. Du kan også udskifte almindelige afbrydere til lamper udstyret med en lysdæmper- eller tidsfunktion, forklarer Benny Hebsgaard, der er energirådgiver hos energiselskabet NRGi.

Hold nallerne fra højspænding
Du må derimod ikke selv udføre elinstallationer, hvor du risikerer at få stød, og som kræver faglig viden.

- Det omfatter fx opsætning af halogenlamper, hvis man har købt lamperne, transformeren og ledningerne for sig. Du må heller ikke selv installere eller udskifte materiel i boligens faste installationer, der har en spænding over 250 V. Du skal også have hjælp af en elinstallatør, hvis du skal have tilsluttet eller frakoblet apparater, som ikke er tilsluttet med en stikprop, hvilket fx omfatter komfur og vaskemaskine, forklarer Benny Hebsgaard.

Sjusk kan føre til brand
Der er god grund til at være omhyggelig med elinstallationerne. Et rap over fingrene kan de fleste nok klare, men griber du el-arbejdet forkert an, risikerer du i værst fald, at der udbryder brand. De typiske årsager til stød og brand er løse forbindelser, brug af forkerte ledninger, ledninger, der er forkert forbundet, eller elinstallationer, der ikke er tilstrækkeligt isoleret.

- Der skal ikke meget til, før det går galt. En simpel ting som en stikprop, der ikke er samlet korrekt, kan give kortslutninger, og er du uheldig, kan du komme til at sende søm eller skruer gennem ledninger i væggen. Det giver overspænding, og så går sikringen – i værste fald kan det udløse brand, forklarer Benny Hebsgaard.

Fem huskeregler inden du går i gang
Står du selv og skal i gang med at lave en elinstallation i boligen, bør du for en sikkerheds skyld altid huske disse fem forholdsregler:

  1. Tænd lyset i det rum, du skal udføre installationer i
  2. Afbryd strømmen på den gruppe, som værelset tilhører på målertavlen
  3. Konstater at lyset nu er slukket i det værelse, arbejdet skal udføres i
  4. Sæt evt. en seddel på den slukkede afbryder i tavlen og fjern eventuelle sikringer, så man undgår at andre tænder for strømmen, mens el-arbejdet udføres.
  5. Som en sidste sikkerhedsforanstaltning for at sikre at strømmen er afbrudt, bør du foretage en spændingstest med en spændingstester eller polsøger.

Generelt bør man huske at afprøve, at HFI-relæet virker, som det skal. Dette er lovpligtigt og skal ske mindst en gang om året. Virker HFI-relæet ikke optimalt, kan det ikke slå fra, når det skal, hvilket kan være livsfarligt. 

Dine hobbyer koster kassen i strøm

Det er skønt og afslappende at fordybe sig i en hobby, men det kan være en bekostelig affære. Tal fra energiselskabet NRGi viser, at det ikke kun er udgifter til udstyr, men også strømforbruget, der koster på budgettet. Ifølge energirådgiver Benny Hebsgaard er der råd for sagen.

Vi elsker vores hobbyer, men for de fleste med en eller flere af nedenstående hobbyer, vil der være mange penge at hente på det årlige elforbrug, hvis man tænker sig lidt om.   

Connoisseur

Er du livsnyder med smag for et godt glas vin, og har du en anseelig vinsamling, der nydes bedst ved en bestemt temperatur, kunne du overveje at investere i et vinkøleskab.

Desværre kan du nemt risikere et højt strømforbrug på mere end 300 kWh om året for hvert skab svarende til 500-700 kroner pr. vinkøleskab. Er du samler i den seriøse ende, er der måske brug for 3-4 køleskabe af den slags, og dermed løber det op i en årlig udgift på mere end 2500 kroner i elforbruget.

Energirådgiverens råd: Find et koldt og mørkt sted i dit hus at opbevare vinen, og skal du have et vinkøleskab, bør du gå efter et med energimærke A+ eller højere.

Estimeret besparelse: Vælger du et vinkøleskab med energimærke A+ eller højere i stedet for energimærke E, vil du minimum kunne spare 50 % i det årlige elforbrug.

Hjemmebarista

Er kaffen gået hen og blevet en hobby, er espressomaskinen næsten et uundværligt remedie, når trangen til udsøgt kaffe melder sig.

Maskinen og kaffen i sig selv koster adskillige tusinde kroner, og dertil kommer et betragteligt strømforbrug på grund af maskinens udstyr som kværn, opvarmer m.m. Har du fx en maskine på 1750 watt, som er tændt to timer hver dag, koster den dig ca. 2500 kr. om året i strøm, og der findes modeller, der kan koste dig helt op til 4000 kroner om året alene i elforbrug.

Energirådgiverens råd: Er det din menneskeret at få din daglige espresso, bør du se sig om efter en maskine under 1200 watt og gerne en med energimærke A++ eller højere. Derudover bør du huske at slukke maskinen helt, når den ikke er i brug, så den ikke sluger standby-strøm og koster yderligere.

Estimeret besparelse: Finder du en maskine på 1000 watt eller derunder, og husker du at slukke den helt, når den ikke er brug, vil du kunne spare 50-70 % i elforbruget.

Fiskeven

Er du vild med fisk og havets dyr og er indehaver af et større akvarie på fx 500 liter, er udgifterne til strøm lige så væsentlige som udgifter til udstyret. Både belysningen, pumpen samt opvarmning i et akvarium kræver et højt elforbrug, der nemt løber op i over 100 watt og dermed 1500-2000 kroner om året i strøm for et enkelt akvarium.

Har du akvarium på endnu flere liter, eller med mere udstyr, eller har du flere, kan elregningen lyde på mange tusinde kroner.

Energirådgiverens råd: Overvej, om du kan nøjes med et mindre akvarium.

Estimeret besparelse: Kan du nøjes med et akvarie på fx 100 liter, behøver du ligeså kun en pumpe, belysning og opvarmning til den størrelse. Derfor vil du kunne spare omkring 80 % i det årlige elforbrug.

Computernørd

Bruges timerne derhjemme oftest foran computeren, og har du bygget dit hjemmenetværk med server, kan det være en slem strømsluger.

En hjemmeserver vil typisk have et forbrug på kun 30-80 watt. Til gengæld står den tændt uafbrudt, og det ses på elregningen med en udgift på ca. 1400 kroner om året.

Har du samtidig en stationær PC med et forbrug mellem 80-130 watt, og står den tændt i ti timer hver dag, betyder det en yderligere udgift på 950 kroner om året.

Det giver samlet set 2350 kroner på elregningen.

Energirådgiverens råd: Overvej, om du har brug for en server, og om det er nødvendigt, at computeren står tændt, når den ikke er i brug.

Estimeret besparelse: Såfremt du vælger en computer med energivenlige komponenter og et forbrug på 80 watt, og kun har den tændt i fem timer dagligt, giver det en besparelse i det årlige strømforbrug på 69 %.

Vælger du derudover kun en mindre server med et forbrug på fx 30 watt, sparer du yderligere 63 % i strømforbruget.

Fakta

Udregningerne er baseret på gennemsnitligt forbrug på nævnte apparater og med en vejledende elpris på 2 kr/kWh. Apparaternes effekt og forbrug varierer efter mærke, størrelse og alder.

Tre gode råd til billig efterårshygge

Det kølige efterårsvejr er over os, og med efterårsferien rykker mange af os indenfor i varmen. Her hygger vi med streaming af film og serier, ligesom der er gang i computeren eller spillekonsollen. Efterårsferien er hyggelig – men hyggen behøver ikke at koste dyrt i strøm. Energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaard, giver her tre gode råd til, hvordan man kan trække stikket og få billigere efterårshygge.

Hvor efterårsferien engang betød ekstra tid til familiehygge om et brætspil, en tur i skoven eller biografen, er det i dag de mange underholdningsapparater i hjemmet, der står for underholdningen.

Hvor det tidligere var køkkenapparaterne i hjemmet, der stod for størstedelen af en gennemsnitlig husstands elforbrug, er det i dag underholdningsapparaterne, som sluger det meste af husholdningens strøm. Apparaterne til underholdning tegner sig for godt 40 % af det samlede elforbrug, og udgør dermed for de fleste familier den største post på elregningen.

Træk stikket og kom hinanden ved
Vi er online en stor del af døgnets 24 timer. Enten på computeren, på TV’et når vi streamer film eller serier eller på en af de spilkonsoller, som også er en fast bestanddel i mange danske hjem. Og det koster. Fælles for disse apparater er nemlig, at vi sjældent husker at slukke for dem, og det bliver hurtigt dyrt i standby-strøm. Årligt udgør standbyforbruget fra underholdningsapparater 15 % af strømforbruget hos de mest strømforbrugende familier.

1. Skift spilkonsollen ud med brætspil
- I efterårsferien er det oplagt at slukke spilkonsollen og i stedet samle familien om et brætspil. I kommer hinanden ved og får en sjov oplevelse sammen og sparer samtidig penge. Står fx en PlayStation tændt hele dagen, bruger den 1.095 kWh årligt, hvilket svarer til et forbrug på knap 2.200 kr., forklarer Benny Hebsgaard.

2. Udnyt de mørke tider til leg med gys og gru
Efterårets mørke er oplagt at udnytte til en omgang mørkeleg med ungerne. Sluk lyset en aften og leg gys og gru i stedet. Belysning står for 15 procent af et gennemsnitligt dansk hjems strømforbrug og væsentligt mere, hvis belysningen foregår med traditionelle glødepærer. For hver glødepære du skifter ud med en LED pære, sparer du ca. 100 kr. årligt.

3. Drop tegnefilmen på fladskærmen og læs højt i stedet
Også fjernsynet er en strømsluger, og selvom det er hyggeligt – og belejligt – at lade ungerne slappe af med en tegnefilm, er der også andre måder at blive underholdt på.

- De fleste børn elsker at få læst højt, så en god idé er at samles om en spændende bog derhjemme. Det lokale bibliotek har også ofte sjove aktiviteter for børn i efterårsferien, så der kan man søge hen, hvis man vil give fjernsynet og elregningen derhjemme en pause, siger Benny Hebsgaard.

Står et 40 tommer LED TV tændt eller på standby hver dag året rundt, bruger det 841 kWh, hvilket svarer til et forbrug på knap 1.700 kr. årligt.

Havmølleprojektet Mejlflak sættes i bero

Projektet om en ny havmøllepark i Aarhus bugt sættes på standby på ubestemt tid, da nuværende rammer ikke er lønsomme, lyder det fra energiselskabet NRGi, der ejer hovedparten af projektet.

NRGi, der ejer hovedparten af havmølleprojektet ved Mejlflak i Aarhus bugt, har foreløbigt sat deres engagement i projektet på pause. Selskabet sætter i stedet kursen mod nye og mere oplagte projekter inden for vedvarende energi.

”Mejlflak-projektet er et ambitiøst projekt, som stempler klokkeklart ind i NRGi’s vision om en vedvarende og fossilfri energiforsyning i fremtiden, men trods et stærkt samarbejde, har de faldende elpriser forhindret os i at skabe et økonomisk lønsomt projekt,” fortæller Søren Sørensen, der er administrerende direktør i NRGi.

Projektet blev etableret i 2010 i et samarbejde mellem elselskaberne ved Aarhus Bugt og en vision om at opføre en vindmøllepark, der kunne dække 160.000 husstande med Co2-fri og vedvarende energi. Havvind Aarhus Bugt har været et udviklingsprojekt med formålet at afklare, om der var basis for etablering af et vindmølleprojekt ved Mejlflak.

”Det er almindelig virksomhedspraksis, at man investerer i projekter, løbende vurderer potentialet og ændrer kurs, hvis potentialet ikke er til stede længere. Vi er til for at skabe værdi for vores andelshavere, og derfor er tiden nu rigtig til at kigge efter andre projekter, der hurtigere og bedre vil kunne udfylde den opgave,” fortæller Søren Sørensen.

Stærk fokus på vedvarende energi   

I samme ombæring slår direktøren fast, at koncernens fokus på markedsmodnede teknologier inden for vedvarende energi er uændret.

”Frem mod 2020 vil vi investere 1,5 milliard kroner. Desuden er vi på plads med en ny strategi og en ny division, der fortsat vil fremme den bæredygtige omstilling af vores energisystem og kigge efter nye projekter inden for vedvarende energi, som passer til koncernens vision og lever op til andelshavernes forventninger,” forklarer Søren Sørensen.

NRGi vil med den nye strategi også se udover landets grænser med hensyn til investering i vedvarende energi, idet dette vurderes nødvendigt for at sikre, at der kan findes tilstrækkeligt med lønsomme projekter.

Fakta

  • Havvind Aarhus Bugt, der blev etableret i 2010 som et udviklingsprojekt, var et samarbejde mellem NRGi, Aura (Brabrand El-selskab, Galten Elværk, Viby El-værk, Østjysk Energi) og vindmøllelaug Aarhus Bugt
  • NRGi’s ejerandel er 76,5 %
  • De totale udviklingsomkostninger er 13,4 mio. kr.

NRGi udlodder en million kroner

I anledning af energiselskabets 100 års jubilæum udlodder NRGi en million kroner til nyskabende og innovative Smart City-projekter.

Det østjyske energiselskab, NRGi fejrer i år 100 års jubilæum. I den anledning udlodder selskabet en million kroner til Smart City-projekter, der skaber bedre sammenhæng i byerne, og som gør livet lettere, billigere og mere energivenligt for borgere og virksomheder.

Pengene gives til projekter i NRGi’s forsyningsområde, og ifølge administrerende direktør, Søren Sørensen matcher initiativet rigtig godt med selskabets overordnede ansvar.

”NRGi skal være værdiskabende for vores andelshavere, og vi skal samtidig gå forrest i omstillingen til et smart og bæredygtigt samfund. Derfor kommer vi nu med dette tiltag, der kan sætte fart i udviklingen af Smart City-initiativer, som vores andelshavere kan få glæde af,” udtaler Søren Sørensen.

Søren Sørensen forklarer, at man i NRGi har en klar fornemmelse af, at der mange steder i forsyningsområdet pusles med mange nye og kreative ideer til Smart City-projekter, men på grund af manglende finansiering, kommer de aldrig længere end til idéstadiet. Gennem dette tiltag håber NRGi derfor at få nogle disse projekter frem og realiseret.

Martin Brynskov, der er lektor ved Aarhus Universitet med speciale i Smart City, er positiv stemt for det nye tiltag.

”Der er rigtig mange gode og spændende Smart City-projekter i gang i Danmark lige nu, men vi ser desværre ofte, at økonomien bremser nogle af dem, hvilket jeg synes, er en skam. Jeg håber og tror derfor, at NRGi’s projekt kan hjælpe til at få realiseret endnu flere projekter i fremtiden,” siger Martin Brynskov.

Virksomheder, boligforeninger, private initiativgrupper og kommuner, der er andelshavere i NRGi, kan søge midler til deres Smart City projekter. Deadline for ansøgningen er den 27. november 2015.

Energirenovering er guld for detailbutikkerne

Den benhårde konkurrence mellem detailbutikker skaber behov for at reducere unødvendige omkostninger. Nye tal fra energiselskabet NRGi viser, at butikkerne kan opnå årlige besparelser på 180.000 kroner ved blot at foretage simple energirenoveringer.

Det er ikke småpenge, der kan spares, når danske detailbutikker går forretningen efter i sømmene for at nedbringe energiforbruget og få en lavere energiregning.

En opgørelse fra energiselskabet NRGi viser, at dagligvarebutikker typisk kan spare mellem 40.000 og 180.000 kroner ved at udskifte belysningen til mere energivenlig LED belysning og montere låger på butikkens kølemontre.

”Energirenovering er ofte en overset post i detailbranchen, og langt de fleste dagligvareforretninger vil opleve store årlige besparelser blot ved at udskifte belysningen. Selv om det er en investering på kort sigt, kan man se det som en form for forretningsoptimering,” forklarer Benny Hebsgaard, der er energirådgiver hos NRGi.

Energirådgiveren henviser desuden til, at fornuftige investeringer til udskiftning af lys og montere låger har en tilbagebetalingstid på 3-5 år, før investeringen er tjent hjem.  

I praksis viser en gennemgang, som NRGi har lavet hos fire dagligvarebutikker, et samlet sparepotentiale på 531.916 kWh svarende til 425.530 kroner om året samt en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 4,2 år ved at udskifte lys og låger i kølediskene.

Højdespringeren blandt de fire butikker kunne alene spare 181.000 kroner om året med en tilbagebetalingstid på blot 3,3 år i forhold til investeringen.

”Dagligvarebranchen er præget af hård konkurrence, så det gælder om at nedbringe unødvendige udgifter, hvor man kan. Jeg ser det på lige fod med madspild som butikkernes samfundsansvar at sikre, hvordan man bedst muligt optimerer sit energiforbrug med omtanke på miljøet, og så kan det også bidrage til at sikre holdbarheden og kvaliteten af vores madvarer ,” fortæller Jørgen Modvig, der er teknisk chef hos REMA 1000.

Lavt hængende frugter

Hvis man som dagligvarebutik overvejer mulighederne i at energirenovere, peger Benny Hebsgaard på belysning og kølediske som mest oplagte poster, men det kan også være butikkens varmekilde eller isolering, der tåler at blive udskiftet. Endelig er den længere levetid ved f.eks. energirigtig LED belysning endnu en væsentlig medvirkende faktor for en besparelse.

Dagligvarebutikkernes forudsætning for at nedbringe energiforbruget afhænger af butikkens størrelse, antallet af el-apparater, deres alder og energimærke og investeringens tilbagebetalingstid.

Den vejledende elpris for erhvervsdrivende butikker er 0,8 kr. /kWh.

Sådan går du efteråret energirigtigt i møde

September indvarsler efteråret med blæst, faldende temperaturer og kortere dage. Vi tilbringer mere tid indendørs, og der bliver brugt mange timer foran TV og computer. Derfor stiger vores forbrug af el og varme også, og det kan være svært at gennemskue, hvordan man omstiller sig til efterår uden, at elregningen stiger. Energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaard, deler her ti gode råd til, hvordan du mest energirigtigt går efteråret i møde.

  1. Radiatorer bør ikke være spærret af møbler og andre genstande, da det vanskeliggør opvarmningen og gør den dyrere. Sørg for at der er ca. 20 cm fra radiator til nærmeste møbel.
  2. Alle termostater bør stå på samme indstilling i de rum, hvor man ønsker samme temperatur. På den måde yder alle varmekilder lige meget til opvarmningen, hvorved den bliver mest effektiv.
  3. Hæv temperaturen langsomt i takt med, at det bliver koldere udenfor. Når fyringssæsonen starter, kan du sætte termostaten på fjernvarmeanlægget, så vandets temperatur i radiatorerne er 35-40 grader. Når det bliver lidt koldere i oktober, hæver du temperaturen med 5 grader osv.
  4. Luft ud dagligt. Luft ud hver dag i ca.10 minutter tre gange dagligt. Det er godt for indeklimaet, men husk at lukke for varmen imens, og lad ikke vinduerne stå åbne flere timer i fyringssæsonen. Det kræver meget energi at opvarme rummene igen.
  5. Vinden er den største modstander energimæssigt. Undersøg derfor, om vinduer, døre og åbninger slutter tæt, eller om fugerne bør laves på ny. Ellers risikerer du at fyre for fuglene, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse.
  6. Sluk lyset når du forlader et rum – det er en gammel traver, men det kan mærkes på elregningen, hvis du husker det.
  7. Udnyt efterårsblæsten, spring den dyre tørretumbler overog tør vasketøjet udenfor – det er gratis.
  8. Kog ikke mere vand, end du skal bruge. Efterår er sæson for varm te og kogte grøntsager, men for meget vand i elkedlen eller gryden koster unødig energi at opvarme.
  9. Skift til LED-pærer. Med kortere dage bliver der flere timer med tændt lys. Energirigtige pærer gør en forskel i elforbruget.
  10. Sluk helt for TV og spillekonsol, når du ikke bruger dem. Efterår er lig med indendørs hygge med fjernsyn, PlayStation og computer, men underholdningsapparaternes samlede forbrug udgør ca. 40 % af det samlede elforbrug i danske hjem, så det er en god idé at huske at slukke helt.

Følger man ovenstående råd, anslår energirådgiveren en besparelse på energiregningen mellem 10-15 % henover efteråret for en familie med et gennemsnitligt elforbrug.

Tre simple spareråd der gør studielivet sjovere

65.000 unge er i år optaget på en videregående uddannelse, og en stor del af dem flytter i disse dage i nye lejligheder for at være klar til studiestart i én af landets store studiebyer. Men hvordan får man SU’en til at række til alt det sjove, når der også skal betales husleje og forbrug? Energirådgiver hos NRGi Benny Hebsgaard guider til, hvordan man som studerende kan spare på strømmen for at gøre studielivet sjovere.

For mange unge er studiestart ensbetydende med en ny bolig, måske endda for første gang for dem selv. Med en ny bolig følger også udsigten til selv at skulle betale husleje og forbrug og få pengene til at strække til mere end blot studiebøger. Energirådgiver hos energiselskabet NRGi, Benny Hebsgaard, kommer her med tre simple spareråd, der gør studielivet sjovere.

1. Hårde hvidevarer med lavenergi betaler sig
Ideen om at overtage forældrenes gamle hårde hvidevarer eller arve lejlighedens ditto er sjældent særligt god. Køleskab og fryser kan være af ældre dato, og så sluger de masser af strøm. Hvis et køle/fryseskab er udstyret med energimærke A løber det op i årligt forbrug på 402 kWh eller godt 800 kr. Den udgift kan reduceres med et nyt køle/fryskab med A+++, der blot bruger 162 kWh svarende til en besparelse på næsten 500 kr. Besparelsen bliver selvsagt større jo ældre et køle/fryseskab, man har.

- Hårde hvidevarer kan virkeligt være nogle grimme strømslugere, og der er kæmpe forskel i forbruget fra et ældre køleskab til de nye lavenergikøleskabe. Her er det hurtigt tjent ind at investere i nye hvidevarer med lavenergi, forklarer Benny Hebsgaard.

2. Drop tørretumbleren
Selvom man måske nok synes, det er belejligt med en tørretumbler, bør man alligevel overveje den en ekstra gang, hvis man gerne vil have, at SU’en skal gå til andet end tøjvask.

- Har man selv en vaskemaskine, bør man tørre tøjet nede i gården eller på et stativ indenfor. Det koster ca. 6 kr. for hver tumbling, og det kan hurtigt løbe op, mens det er ganske gratis at tørre tøjet i det fri. Bruger man et tøjstativ indenfor, er det vigtigt at huske at åbne vinduet, så man får den fugtige luft ud, siger Benny Hebsgaard.

3. Lad ikke dine apparater holde fest på din regning  
Standby strøm er et klassisk eksempel på en skjult strømsluger, som lapper strøm i sig til ingen verdens nytte. Glemmer du at slukke for dine el-apparater, mens du er på studiet eller sover, løber det hurtigt op. Husker du derimod at slukke for din spillekonsol, computer, tv og anlæg, når du ikke bruger dem, kan du spare op til 500 – 1.000 kr. om året.

- Her kan en elspareskinne være en rigtig god investering, fordi den gør arbejdet for dig. Den slukker simpelthen automatisk for alle apparater, du har tilsluttet, når de ikke er i brug, forklarer Benny Hebsgaard. 

Fem lette måder at halvere madlavnings energiforbrug

Mens flere og flere af os danskere går op i klimavenlig madlavning, der tager udgangspunkt i sæsonaktuelle og økologiske råvarer, så er det de færreste, der er bevidste om, hvordan man gør sin madlavning energivenlig. Energirådgiver hos NRGi Benny Hebsgaard deler her opskriften til, hvordan du halverer dit energiforbrug, når du kokkererer.

CO2-besparelserne på klimavenlig mad kan hurtigt fordampe op i spildt energi, hvis komfur, ovn og elkedel brager derudaf under madlavningen med de ellers så bæredygtige råvarer.

Vil man gerne nedsætte sit energiforbrug i madlavningen – uden at omlægge sin kost til rawfood – kan du med fordel følge Energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaards fem gode råd.

  1. Kog under låg
    Kom låg på gryden, og det skal slutte tæt. Uden låg bruges der tre gange mere el. Hvis det er muligt, så tilbered maden i en gryde på kogepladen i stedet for i ovnen. Det kan give en besparelse på op til 70 procent i elforbrug.
  2. Tø op og tænk småt
    Vælger du alligevel at bruge ovnen, så sørg for at dit frosne kød er tøet helt op inden tilberedning. Det tager længere tid og op til 30 procent mere el at tilberede en frossen steg i ovnen i forhold til en optøet. Tø derfor op i køleskabet i god tid. Tilbereder du kødet i ovnen, så vælg en lille bradepande. Jo mindre bradepande du bruger til stegen, jo mindre vand fordamper der, og jo mindre varme skal du bruge til at tilberede med.
  3. Belast ovnen mindre og spar penge
    Du kan sagtens starte bagningen i en kold ovn og afslutte den på eftervarmen – fem til ti minutter før bagetiden er afsluttet – og samtidig bevare samme kvalitet. Gør dette til en vane, og spar mellem 10 og 25 procent på dit samlede elforbrug fra madlavning. Bag desuden dessert, snack og tilbehør på samme tid. Rodfrugter og kartofler tager for eksempel ikke smag af andre retter. Du sparer cirka 60 procent af energiforbruget ved denne fremgangsmåde.
  4. Hæld kaffen på kanden
    Hæld kaffen på termokanden, så snart den er færdigbrygget i stedet for at holde den varm på kaffemaskinens indbyggede varmeplade. Så smager den også bedre. Står kaffen en time på varmepladen, bruges der lige så meget el som ved brygning af en liter kaffe. Både kaffemaskine og elkedel skal afkalkes jævnligt. For meget kalk øger elforbruget og kogetiden.
  5. Slå genvej til en lav elregning med mikroovnen
    Vidste du, at rigtig mange kager for eksempel nemt kan bages i mikroovnen? En almindelig chokoladekage kan du for eksempel bage ved 750 W i otte minutter i mikroovnen, lade afkøle i fem minutter og voila; hurtig kage, der kræver 75 procent mindre el at tilberede.

Benny Hebsgaard tilføjer desuden, at der er mest at spare ved retter med en tilberedningstid over 45 minutter, hvilket er tilfældet for rigtig mange af efterårets og vinterens simreretter. Derudover bør du tænke dig om en ekstra gang, hvis du overvejer at anskaffe dig en vandhane med kogende vand, da den dyreste model alene i standbyforbrug kan bruge strøm for over 600 kroner om året.

Generelt kan rigtig mange af køkkenets apparater kategoriseres som strømslugere, hvorfor der er mange lette penge at spare ved at huske at slukke dem helt, når de ikke er i brug.

Det årlige energiforbrug på madlavning alene ligger for en gennemsnitsfamilie på cirka 900 kroner om året, eller hvad der svarer til cirka 400 kWh.

NRGi ramt af hacker-angreb

Energiselskabet, NRGi blev fredag ramt af et omfattende hacker-angreb. Angrebet analyseres stadigvæk, men generne for selskabets elkunder har været begrænsede.

Det østjyske energiselskab, NRGi ser med stor alvor på hackerangrebet, der skete natten til fredag.

”Vi gør alt hvad vi kan for at få genstartet alle systemer. Vi har endnu ikke det fulde overblik, men jeg hæfter mig dog ved, at vores elkunder heldigvis ikke har mærket meget til angrebet. Det har været vores hjemmeside, app og telefoner, der har været nede, men de er nu alle oppe og køre igen med undtagelse af selvbetjeningsmodulet, ’Mit NRGi’. Imidlertid er vi naturligvis kede af og beklager de gener, som det måtte have givet visse kunder i relation til at komme i kontakt med os’, udtaler administrerende direktør i NRGi, Søren Sørensen.

Umiddelbart efter selskabets IT-overvågning havde registreret, at nogle servere havde været udsat for angreb, trådte NRGi’s IT-beredskabsplan i kraft. Det betød, at servere og administrative systemer straks blev lukket og tilslutning til internettet blokeret.

Herefter gik NRGi i gang med at få analyseret i detaljer, hvor kilden til angrebet stammer fra, samt hvor stort omfanget af angrebet er. Dette arbejde pågår stadig og foregår i samarbejde med et ekspertteam fra IT-sikkerhedsfirmaet, CSIS.
NRGi har i de seneste dage bragt de fleste af koncernens filservere tilbage til normal drift, og desuden samler selskabet systematisk op på alle kunde-henvendelser fra weekenden, og sikrer, at alle kunder får en fair, hurtig og effektiv behandling.