NYHEDER

Danskerne fråser med strømmen til jul

Julen er en ukuelig forbrugsfest, og det ses også på vores elforbrug, ifølge ny undersøgelse fra NRGi, Spar Nord og YouGov.

Dankortet er på overarbejde og vores husholdningsbudgetter er hårdt prøvede, når der skal købes ind til mad, fest og julegaver, men det stigende forbrug viser sig også på danskernes elforbrug.

Faktisk fortæller 52 % af danskerne i en ny undersøgelse, at julen er den højtid, hvor de bruger flest strømkrævende apparater og dermed har det største strømforbrug.

Det viser en ny undersøgelse om danskernes strømforbrug og vaner i julen, som energiselskabet NRGi og YouGov står bag.

Ifølge NRGi ligger elforbruget i december ca. 30 procent over normalforbruget for en gennemsnitlig familie. Det svarer til ca. 240 kr. ekstra på elregningen.

-Julen er hjerternes, men også forbrugets fest, og derfor ser vi et stigende elforbrug hos mange danskere. Man tænker måske over sit forbrug resten af året, men er mere gavmild i julen. Det er typisk belysning og et større strømforbrug til madlavning og underholdning, som viser sig på elregningen, forklarer Benny Hebsgaard, der er energirådgiver hos NRGi.

Spareøvelser udskydes

Der er mange oplagte og relativt simple metoder til at spare på elforbruget, men i december gælder det for danskerne om at hygge sig. Således viser samme undersøgelse, at 42 % slet ikke tænker på at spare på strømmen i december, mens 22 % kun har fokus på at skulle hygge sig.

-Vi ser typisk, at børnefamilierne er de, som er mest tilbøjelige til at lade forbruget stige. Der hygges om børnene med ekstra julebelysning, der er godt gang i madlavningen og køkkenets maskiner, mens børnene bruger mere tid foran tv og spillekonsollen – spareøvelserne og den dårlige samvittighed udskydes til januar, slutter Benny Hebsgaard.

Black Friday siger det hele

I Spar Nord genkender chefanalytiker Martin Lundholm billedet af en dansk forbruger, der sætter juletraditionerne over den økonomiske tilbageholdenhed, der ellers har fyldt meget i danskernes forbrugsadfærd siden finanskrisen.

- Finanskrise eller ej - detailomsætningen i december ligger permanent højere end i årets øvrige måneder. Desuden viser helt nye tal fra Danmarks Statistik, at detailsalget også generelt er stigende, og vi ligger lige nu på det højeste niveau siden april 2011, siger Martin Lundholm og tilføjer:

- Vi ser samtidig forbrugertilliden stabilisere sig på et niveau svarende til 2007, så der synes at være gode forudsætninger for, at julen også i år bliver en forbrugsfest. 

Spar på forbruget uden at spare på hyggen

Selvom danskerne ikke vil lade sig bebyrde med spareøvelser i december, kan man ifølge energirådgiveren sagtens spare på strømmen uden at spare på hyggen.

Fem lette spareråd i julen

  1. Sluk helt for dine underholdningsapparater i stedet for at lade dem stå på standby og spar op til 15 % af månedens elforbrug
  2. Udnyt ovnens for- og eftervarme, når du laver mad – du sparer ca. ca. 25 %
  3. Tø juleanden og flæskestegen op i køleskabet - spar hvad der svarer til to dages køleskabsstrøm
  4. Skift den gamle julekæde ud med en LED-kæde og spar op til 150 kr. pr. kæde
  5. Montér et tænd/sluk ur på til dine indendørs- og udendørs julekæder, så lysene slukker automatisk, når de ikke er i brug 

Om undersøgelsen   

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for NRGi. Der er i alt gennemført 1005 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 23. - 24. november 2015.

NRGi donerer 400.000 kr. til energivenligt face lift af Tivoli Friheden

Tivoli Friheden er blevet udvalgt som en af vinderne af energiselskabet NRGi’s Smart City konkurrence. Parken modtager nu 400.000 kr. til en ny ankomstplads med energivenlig belysning.

NRGi har netop afsluttet en stort anlagt Smart City konkurrence, hvor østjyderne kunne ansøge om at få del i en pulje på en million kroner til at gøre de østjyske byer smartere og mere energivenlige.

Blandt mange forskellige ansøgere, har Tivoli Friheden i Aarhus fået tildelt 400.000 kroner til et ansigtsløft af parkens ankomstplads med et nyt selvforsynende solcelletræ, der blandt andet skal pryde ankomstpladsen med bæredygtig belysning.       

”Vi ønsker at fremme en bæredygtig omstilling i byerne og skabe værdi for vores andelshavere, og med projektet i Tivoli Friheden sættes bæredygtighed og Smart City-tankegangen på dagsordenen i en af Aarhus’ største kulturattraktioner, der tilgodeser rigtig mange mennesker fra Aarhus og de omkringliggende byer,” forklarer Eva Ryberg, der er bestyrelsesformand hos energiselskabet NRGi.

Hos Tivoli Friheden vækker støtten begejstring, da den giver parken mulighed for en tiltrængt opdatering af indgangspartiet.  

”Vi arbejder hele tiden på at være en moderne og nytænkende citypark, og det indtryk vil vi gerne give vores gæster allerede, når de ankommer til parken. Støtten fra NRGi gør det muligt at realisere et indgangsparti med et nyt solcelletræ, der både er æstetisk, energivenligt og smart,” fortæller Henrik Olesen, der er adm. direktør i Tivoli Friheden.

Udover at forsyne parkens ankomstplads med belysning, vil solcelletræet lagre solcelleenergi nok til at forsyne to nye info-skærme, der erstatter parkens gamle plakatholdere samt en helt ny ’glow in the dark’-belægning.

”Man har tænkt i helhedsorienterede løsninger, der dækker flere behov, fremfor at tænke isoleret, og det er netop, hvad der ligger i Smart City-principperne og en af grundene til, at projektet endte blandt vinderne,” slutter Eva Ryberg.

Kort om Smart City–projektet

  • NRGi har modtaget 46 ansøgninger fra både privatpersoner, kommuner, institutioner og virksomheder i Østjylland
  • Syv projekter forskellige steder i Østjylland får del i puljen på i alt 1 million kroner
  • NRGi udbetaler beløbene i rater efter dokumenterede omkostninger

Øvrige vindere

  • LED lys i Balle Borgerhus
  • Projekt elcykler – deleordning i Hjortshøj
  • Play Alive Wall ved Marselisborg Centeret
  • LED i Fuglsangsparken
  • Soldrevne lamper til oplysning af park i Mørke
  • Lysfyrtårn i Mørke

Danskerne overser intelligent teknologi i byerne

De danske byers ihærdige bestræbelser på at gøre byerne smartere, er gået mange danskeres næse forbi, viser en ny måling fra Megafon og NRGi.

Trods fast plads på mange af landets kommunebudgetter og initiativer som gratis internet, skraldespande, der gør opmærksom på, hvornår de skal tømmes, gratis bycykler og intelligente lyskryds, der tilpasser sig trafikken på vejene, har over halvdelen af befolkningen endnu ikke lagt mærke til den digitale revolution kaldet ”Smart City”, som flere danske byer har taget initiativ til.

Således står det klart, at 64 procent af danskerne ikke har lagt mærke til smarte byrum eller smarte løsninger i bybilledet, der skal gøre livet lettere som borger, som fx mobilbetaling ved offentlig transport, gratis bycykler, cykeltællere, gratis wifi i centrum og LED-belysning i gaderne. 

Det viser en måling, som Megafon har foretaget for energiselskabet NRGi.

”Mange af de danske byer og kommuner er i fuld gang med at lancere smarte og intelligente byløsninger, men overordnet set befinder vi os stadig i den spæde del af udviklingsfasen, hvor det endnu kan være svært for danskerne at opleve den fulde effekt i byerne, mener Søren Sørensen,” der er administrerende direktør for NRGi. 

Undersøgelsen viser også, at det især er storby-danskere, der er bevidste om den digitale omstilling, byer og kommuner er i færd med, hvor 65 procent vil betegne deres by som smart, mens det kun gælder for 6 procent af borgerne i landsbyer. Her gælder det også, at de fleste danskere peger på Hovedstadsregionen, som det sted i Danmark, hvor den smarte byudvikling er længst fremme.

”Som eneste metropol er forudsætningerne og behovene for at tænke byen smartere mest markante i København, og derfor vil hovedstaden formentlig forekomme som mest oplagte foregangseksempel på en smart by i Danmark. Dog står de mindre byer og kommuner overfor andre udfordringer, der ligeså gør det nødvendigt at retænke og inkludere dem i omstillingen,” forklarer Søren Sørensen.

Stadig et stykke vej

Lab Manager hos Alexandra Instituttet, Mirko Presser, mener, at danskerne endnu ikke har set effekten af intelligent byudvikling, da langt de fleste af nuværende smart city-initiativer er sat i søen inden for små og afgrænsede områder, hvor vi endnu ikke kender virkningen på længere sigt.

“Hvordan måler man, om en by er blevet mere smart og intelligent? Ved at tælle antallet af sensorerne i vejene, hvor meget data, der bliver indsamlet, på antallet af servere eller applikationer, som de udvikler? Ingen af delene giver mening. Man bør i stedet se på den virkning, som de intelligente løsninger kan få på byerne. Og her er vi stadig et stykke fra visionen og fra at få løsningerne i mål. Derimod har der været mange historier i medierne om, hvor vi er på vej hen, og hvordan den intelligente byudvikling kommer til at forandre byerne,” forklarer han.

Undersøgelsens resultat overrasker dog ikke Mirko Presser, der mener, at det vil tage tid at få både erhvervsliv, borgere og politikere til at mærke omstillingen.

”Der er rigtig mange initiativer i gang, hvor forskellige interesseorganisationer, tænketanke og eksperter er ved at udbrede og fremme forståelsen for ”Smart City” blandt borgere, politikere og erhvervsliv, så danskerne skal nok mærke mere til omstillingen i fremtiden. Men vi har en stor formidlings- og inddragelsesopgave foran os,” slutter han.

Juletiden får danskernes lysforbrug til at ryge i vejret

Over halvdelen af danskerne tænder ekstra julelys, el-baseret julepynt og kæder for at sikre julehyggen, og det er især kvinderne og den ældre generation, der tegner sig for det ekstra forbrug.

Danskerne skruer op for julehyggen og glemmer elregningen i julen. Det viser en ny undersøgelse, som energiselskabet NRGi har fået foretaget af YouGov, og det er særligt kvinder, der tænder ekstra lys i julen.

Undersøgelsen viser desuden, at det i højere grad er den ældre generation og børnefamilierne og i mindre grad de unge, som har ekstra meget belysning tændt i juletiden for hyggens skyld.

- Hyggegenet vinder over snusfornuften i julen, og det er ikke underligt, at elforbruget ryger i vejret hos de danskere, der går ekstra meget op i at julehygge, forklarer energirådgiver hos NRGi Benny Hebsgaard.

Ifølge undersøgelsen er det især kvinderne, der er glade for meget belysning i juletiden. Her er det 64 procent, der tænder ekstra op mod 49 procent af mændene. Det er også især den ældre generation hvis julehumør kommer til udtryk gennem kæder med julelys.

Hjemme hos de danske børnefamilier går man heller ikke ned på belysning, når julehyggen skal sikres. Her svarer 65 procent, at de skruer op for belysningen.

Et godt råd
Selvom en overvejende del af danskerne prioriterer julehyggen frem for forbruget, så er der alligevel et par gode råd at hente til dem, der gerne vil undgå en forsinket julegave i form af en høj elregning.

- Man kan med fordel anvende LED-pærer som en del af julebelysningen og spare en del hundrede kroner, siger Benny Hebsgaard,

Ud over at være væsentligt billigere i drift har LED-pærer op til 25 gange så lang en levetid som en traditionel glødepære. LED-pærer brænder i godt 25.000 timer, mens almindelige glødepærer max giver lys i 1.000 timer.

LED-pærerne er desuden knapt så sårbare over for stød. Risikoen for at en pære springer, når kæden skal hænges op eller tages ned, er altså væsentlig mindre. Benny Hebsgaard vil desuden gerne gøre op med en af de fordomme, der længe har hængt på LED-pærerne:

- Parallelt med udviklingen af de energieffektive LED-pærer er LED-lys også blevet markant pænere at se på – lyskvaliteten er blevet højere. Der er altså ikke længere nogen grund til ikke at hoppe på LED-bølgen og spare penge i juletiden, slutter Benny Hebsgaard.

Unge: Byg byen smartere – men gør os ikke afhængige af teknologi

Et flertal af danskere ser fordele i at bruge flere skattekroner på at bygge mere intelligent teknologi ind i byerne. Særligt den unge generation er tilhænger af smartere byer, men de unge er også den aldersgruppe, der ser de største faremomenter i, at vi bliver for afhængige af teknologien.

En skraldespand, der selv giver besked, når den skal tømmes. LED-gadelamper, der tænder og slukker, når folk går på gaden og lynhurtigt internet i wifi-spots i centrum af byen. Det er bare nogle af de nye løsninger, der kan gøre byen smartere med intelligent teknologi.

82 procent eller mere end fire ud af fem unge mener, at vi som samfund bør bruge flere skattekroner på at udvikle intelligente løsninger, der gør byerne smartere. Den opbakning falder med alderen, hvor 66 procent af danskere over 65 år deler de unges holdning.

Og mens der blot er fire procent af de unge, der ikke ser nogen fordele ved intelligent teknologi i byerne, er der dobbelt så mange i de øvrige aldersgrupper. Det viser en måling fra Megafon foretaget for energiselskabet NRGi.

- At de unge ser frem mod mere smarte byer, kommer ikke som en overraskelse. Den yngre aldersgruppe er vant til smartphones og digitale løsninger i hverdagen, der gør deres liv nemmere. Derfor har de sandsynligvis lettere ved at se potentialet i de nye løsninger, Smart Cities tilbyder, siger Søren Sørensen, der er administrerende direktør i NRGi.

Begejstret og forbandet

De 18-34 årige peger især på miljøvenlige løsninger (80%) og intelligent teknologi, der gør det lettere for stat og kommune at optimere byen til borgernes behov (65%), som de mest oplagte fordele ved smarte byer.

Undersøgelsen viser dog samtidig, at det også er den yngre aldersgruppe, som tydeligst ser de mulige problemer og faldgruber ved at bygge internet ind i hele byens infrastruktur. De er mest bekymrede for, om teknologien nu virker efter hensigten (53%), og om vi bliver for afhængige af teknologien for, at byen kan fungere (45%).

- Den holdning er symptomatisk for den unge generation, der både har oplevet teknologiens velsignelser, når det fungerer gnidningsløst, og dens forbandelser, når det ikke virker, som det skal. Vores afhængighed af teknologien kan gøre os sårbare, og det er noget, særligt den yngre generation har oplevet, siger Søren Sørensen. Han fortsætter:

- Heldigvis bliver teknologien jo hele tiden mere robust og driftssikker – tænk blot på, hvor ustabile internetforbindelser via modems var for 15 år siden. Jeg er sikker på, at gevinsterne ved intelligente byer langt overstiger de udfordringer, vi støder på i de kommende år.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Megafon. Der er foretaget interview med 1017 respondenter i alderen 18 år og derover i perioden 16. til 22. september 2015 som internetundersøgelse. 

Danskerne vil skåne miljøet med intelligent teknologi

Danskerne ser flest miljømæssige gevinster ved at implementere intelligent teknologi i byerne, viser ny måling fra Megafon og NRGi.

Parkeringskældre, der fortæller dig, hvor du kan parkere, affaldssystemer, der giver besked, når de skal tømmes og Wifi-styret trafiklys, der selv regulerer trafikken efter behov. ”Smart Cities” og implementering af intelligent teknologi i byrummet står højt på kommunernes dagsordener, der ønsker at gøre det nemmere, mere bekvemt og energivenligt at være borger i byerne.

Spørger man borgerne, hvad de ser som de største fordele ved at implementere intelligent teknologi, svarer 68 % og dermed hovedparten, at det er muligheden for at lave flere miljøvenlige og bæredygtige byløsninger, der vægter højest,

”Byerne er udfordret på mange niveauer fra fremkommelighed til graden af information. Det til trods, er det hverken bekvemmelighed eller effektivisering, men derimod miljø og bæredygtighed, danskerne ser de største perspektiver i. Det understreger, at danskerne bekymrer sig om fremtidens klima og miljø, og de udfordringer vi står over for,” mener Søren Sørensen, der er administrerende direktør for energiselskabet NRGi.

Fokus på bæredygtighed eller teknologi?

Martin Brynskov, der er forsker ved AU Smart Cities Aarhus Universitet, giver Søren Sørensen ret, men mener også, at man bør se helhedsorienteret på mulighederne for at implementere intelligent teknologi.

”Det er hverken en konkurrence i at få flest højteknologiske apparater i byerne eller at få flest solceller på tagene. Man bør se fordelene på mange niveauer og ikke tænke indsnævret på bæredygtighed eller teknologi, når man taler Smart Cities, og så skal man være bevidst om de potentielle ulemper,” forklarer forskeren.

Netop ulemperne er der også klar enighed om blandt borgerne. Her tilkendegiver 46 % af de adspurgte, at det er frygten for, at teknologien ikke virker efter hensigten, som er den største bekymring, mens 39 % ser et faremoment i, at byen bliver afhængig af intelligent teknologi for at fungere.

”Der findes allerede en del eksempler på såkaldte Smart Cities i Asien, hvor teknologien ikke har løst de udfordringer, som var intentionen, og derfor er det vigtigt, at man tænker formålet før teknologien. Dernæst skal man selvfølgelig sikre, at hele byer ikke bliver lagt ned, hvis teknikken svigter,” slutter Martin Brynskov.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Megafon. Der er foretaget interview med 1006 respondenter i alderen 18 år og derover i perioden 16. til 22. september 2015 som internetundersøgelse. 

De mest populære svar i undersøgelsen 

Hvilke fordele mener du, at der vil være ved, at din by fremover bliver mere smart med intelligent teknologi?

  1. Man kan lave flere miljøvenlige løsninger med intelligent teknologi – 68 %
  2. Intelligent teknologi gør det nemmere for stat og kommune at optimere byen efter indbyggernes behov – 48 %
  3. Det bliver nemmere for mig som borger at få hjælp eller information hurtigt – 41 %

Hvilke ulemper kan du se ved, at din by fremover bliver mere smart med intelligent teknologi?

  1. Teknologien virker ikke efter hensigten – 46 %
  2. Vi bliver alt for afhængige af teknologien for, at byen skal kunne fungere – 39 %
  3. Løsningerne bliver for intelligente, hvis de kræver for mange persondata/oplysninger -35 %

1 million kroner søger nye ejere

Har du en god idé til at gøre din by smartere, har NRGi en million kroner, som selskabet udlodder til nyskabende og innovative Smart City-projekter i forsyningsområdet.

Som led i energiselskabets 100 års jubilæum, har NRGi sat 1 million kroner på højkant til projekter i forsyningsområdet, der skaber bedre sammenhæng i byerne, og som gør livet lettere, billigere og mere energivenligt for borgere og virksomheder.

Selvom de første ansøgninger er begyndt at tikke ind hos energiselskabet, opfordrer NRGi alle andelshavere fra nær og fjern til at sende en ansøgning, så flere smarte projekter ser dagens lys.

”Der er allerede flere spændende projekter, som vil kunne gøre en positiv forskel for byerne i Østjylland, men vi vil sikre, at alle andelshavere, der går rundt med en god idé får ansøgt, så vi kan udvælge de bedste projekter på tværs af forsyningsområdet ,” fortæller Søren Sørensen, der er administrerende direktør hos NRGi.

Samtidig fortæller direktøren, at man fra selskabets side har gjort det let at ansøge for alle andelshavere, da projektet snarere handler om den gode idé frem for den lange ansøgning.    

Både virksomheder, boligforeninger, private initiativgrupper, kommuner og privatpersoner, der er andelshavere i NRGi, kan ansøge om at få del i puljen.

Deadline for ansøgningen er den 27. november 2015. De udvalgte projekter vil få direkte besked.

Så nemt er det at søge:

  1. Beskriv projektet samt et resumé, hvor du forklarer, hvordan projektet gør byen smartere
  2. Påfør det økonomiske estimat for projektet.
  3. Påfør CVR nummer samt kontonummer, som pengene skal overføres til.
  4. Send ansøgningen til nrgi100aar@nrgi.dk

Udskift belysning og spar 1.400 kr. årligt

Der er mange penge at spare for en gennemsnitlig dansk husstand ved at foretage et komplet skift til LED-belysning i hjemmet. Det viser en beregning, som energiselskabet NRGi har foretaget.

Knap halvdelen af danskerne overvejer at iværksætte strømbesparende tiltag i boligen inden for det næste halve år. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for energiselskabet NRGi.

Det mest populære strømbesparende tiltag er at skifte de gamle elpærer ud med LED-pærer. Det overvejer 86 procent af de adspurgte, som har planer om strømbesparende tiltag i deres bolig.

Spørgsmålet er dog, om man får det gjort? Men det bør man overveje at gøre, viser NRGi’s beregning. Energiselskabet har regnet på besparelsen ved en komplet udskiftning af konventionelle elpærer i et gennemsnitligt dansk parcelhus med LED-pærer.

- Med energibesparelser er det oplagt at plukke de lavthængende frugter, og udskiftning til LED er simpel operation, der giver en god besparelse. Investeringen er tjent ind på kort tid, og med LED-pærernes markant længere levetid, er der tale om en rigtig god og nem investering, siger energirådgiver hos NRGi Benny Hebsgaard.

Komplet udskiftning tjent ind på et år
NRGis beregninger viser, at et gennemsnitligt dansk parcelhus med ca. 30 konventionelle elpærer kan spare op mod 1.360 kr. pr. år ved et komplet skift til LED. Engangsudgiften til nye LED-pærer løber op i 1.470 kr., hvorved udgiften stort set er tjent ind på et år. Derfra er det bare at nyde de 1.360 kr. i besparelse hvert år vel vidende, at investeringen i de nye LED-pærer holder mindst 10 år i modsætning til de konventionelle pærer, der typisk kun holder 1-3 år.

- LED-belysning har nået et niveau, hvor teknologien er klart overlegen sammenlignet med de konventionelle lysteknologier. Ikke nok med at LED-lys er meget strømbesparende, det er også fleksibelt og pærens farvegengivelse er af høj kvalitet i modsætning til sparepærerne. Og så er levetiden mellem 5-10 gange bedre, forklarer Benny Hebsgaard.

Kigger man sig for, er der en del penge at spare ved at købe LED-pærerne de rigtige steder. De billigste på markedet fås for helt ned til 20 kr. stykket.

- Selvom en komplet udskiftning af de gamle pærer virker fristende pga. den store besparelse, er det nok mere realistisk at skifte efterhånden, som de gamle pærer springer. Her kan man så bare glæde sig over, at man gradvist sparer flere og flere penge ved at skifte til LED, slutter Benny Hebsgaard.

Sådan har NRGi beregnet besparelsen
NRGi har lavet et tænkt eksempel ud fra en gennemsnitsbetragtning og regnet på besparelsen ud fra følgende forudsætninger:

  • Et gennemsnitligt parcelhus har ca. 30 elpærer – nogle flere, andre færre
  • Af de 30 elpærer er 20 traditionelle 40 watts glødepærer og 10 35 watts halogenpærer
  • Elpærerne står tændt gennemsnitligt to timer hver dag
  • Alle 30 pærer udskiftes med LED-pærer på 7 watt og 470 lumen for at matche den hidtidige lyseffekt i hjemmet
  • Udgiften til de 30 konventionelle elpærers forbrug i eksemplet løber op i 1.660 kr. pr. år
  • Udgiften til 30 LED-pærers forbrug i eksemplet løber op i 300 kr. pr. år., dvs. besparelsen er 1.360 kr. pr. år
  • Engangsudgiften til 30 LED-pærer løber op i 1.470 kr., hvis man køber en LED-pære, der kan levere samme lumen, som de pærer den erstatter. En sådan pære fås til 49 kr. stykket
  • En traditionel glødepære holder i eksemplet i 1,4 år
  • En halogenpære holder i eksemplet 3,4 år
  • En LED-pære holder i eksemplet 13,7 år

Danskerne vil have intelligente byer

Danskerne savner smartere løsninger i byerne, der forbedrer fremkommeligheden, nedbringer forureningen og minimerer energiforbruget, viser ny måling fra NRGi og Megafon.

LED-belysning i gaderne, der automatisk regulerer sit forbrug efter behov, bæredygtige affaldsspande der giver besked, når de skal tømmes og intelligente parkeringshuse, er blot nogle af de smarte byløsninger, der kunne blive en realitet, hvis det stod til danskerne.

En ny måling som Megafon har lavet for energiselskabet NRGi bekræfter, at 77 pct. af danskerne er enige i, at vi bør investere flere skattekroner i intelligente teknologiske løsninger, der forbedrer fremkommeligheden, nedbringer forureningen eller sparer på energiforbruget.

”De danske vækstkommuner står over for massiv befolkningsvækst, og det lægger pres på byernes infrastruktur, miljø, boligmarked og arealer, og derfor er der hårdt brug for smartere byløsninger. Undersøgelsen anerkender, at behovet ikke kun ses blandt fagfolk og eksperter, men at borgerne også efterspørger smartere løsninger,” forklarer Søren Sørensen, der er administrerende direktør hos energiselskabet NRGi.

Samtidig viser undersøgelsen, at kun 1 pct. af danskerne mener, at deres by på nuværende tidspunkt indeholder smarte byrum eller løsninger, der gør livet lettere for borgerne.

En kompleks omstilling

Selvom undersøgelsen understreger behovet for smartere byer, bør man ikke forvente, at en total omstilling af de danske byer er lige om hjørnet 

”En by bliver ikke smart blot ved at skifte affaldssystemet, gadebelysningen eller montere flere solceller. Det er en omstilling på mange niveauer fra vores energisystem, til måden vi indretter byerne på og udveksler informationer og data med hinanden. Den udvikling sker ikke på en dag, men små løbende fremskridt kan gøre en stor forskel,” fastslår Søren Sørensen.

Både fordele og ulemper

Formålet med smarte byer er i sidste ende at gøre livet lettere og mere attraktivt for borgerne. Selv udpeger størstedelen af danskerne de miljøvenlige løsninger, og at man kan optimere byen efter borgenes behov som største fordele ved de smartere byer, mens skeptikere frygter, at teknologien ikke virker efter hensigten.

”Teknologien giver mulighederne for smarte løsninger, men der er stor forskel på byer og deres behov, og det skal tænkes ind i løsningerne. Der er mange eksempler på byer, som på papiret er smarte, men i praksis fungerer de ikke efter hensigten, fordi konteksten ikke er tænkt med, forklarer Martin Brynskov,” der er lektor og forsker ved AU Smart Cities på Aarhus Universitet.

Det vil vi have i den smarte by

Her ses, hvilke intelligente løsninger, danskerne helst ser implementeret i deres by:

  1. 76 % Selvregulerende LED-gadebelysning
  2. 56 % Intelligent affaldssortering
  3. 23 % Gratis Wifi i centrum af byerne

Sådan forstår du energimærkningen

Der kan være meget at spare på vaskemaskinens og TV’ets elforbrug, hvis man går efter de bedste energimærker. Men hvad betyder det, når man vælger elektronik med mærke A+++ fremfor A? Energirådgiver Benny Hebsgaard fra NRGi, forklarer energimærkningen og dens betydning for forbrugeren.

Der er nok at tage stilling til, når TV’et, køleskabet eller tørretumbleren skal udskiftes. Foruden pris, producent og egenskaber, giver EU’s energimærkning mulighed for at vælge apparaterne efter deres strømforbrug.

Energimærkningen gælder inden for TV og Hifi-udstyr, hårde hvidevarer, belysning, støvsugere og klimaanlæg i alle EU-medlemslande.

Energimærket måles på en skala fra A+++-G.  Sidstnævnte er det mindst energieffektive apparat inden for kategorien, mens A+++ er det mest energieffektive. Udover skalaen viser energimærkningen apparatets årlige forbrug angivet i kilowatttimer kWh, og ved nogle apparater er det muligt at se støjniveauet samt vandforbruget. Hvor godt et energimærke, der kan opnås, varierer efter typen af apparater.

”Som forbruger kan man nemt overse energimærkningen på apparatet til fordel for pris og egenskaber. Men det kommer til at have stor betydning for de efterfølgende elregninger, og derfor bør man huske at kigge efter energimærket, som noget af det første, forklarer energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaard.

Samtidig påpeger energirådgiveren, at man som forbruger har ret til at kende energimærkningen, hvis det ikke tydeligt fremgår af salgsopstillingen i butikken.

”Er valget faldet på et tv, hvor energimærkningen ikke fremgår, skal forretningen kunne fremvise korrekt energimærke samt apparatets forbrug i kWh. Det er lovpligtigt, og det er din ret som forbruger at kende mærkningen, inden du køber” fortæller Benny Hebsgaard.

Mærket kan imidlertid let forveksles med miljømærkerne ”blomsten” og ”svanen”, der i stedet er en certificering af, at apparatet er fremstillet på den mest skånsomme måde for miljøet, men de er altså ikke beslægtet.

Vil man kende det nøjagtige strømforbrug i forhold til eget forbrugsmønster, bør man anskaffe sig et såkaldt Sparometer. Sparometret tilsluttes apparatet, hvorefter det måler det præcise forbrug og udgiften i en given tidsperiode. Ofte kan man låne et Sparometer på det lokale bibliotek, hos dit energiselskab, eller du kan købe et i de fleste byggemarkeder.

Kravene til energimærkningen skærpes hele tiden, og det forventes, at EU’s energimærkning kommer til at vedrøre endnu flere apparater i fremtiden.

Så stor forskel er der på mærkerne

Vaskemaskine (A+++ vs. A+)

  • Vaskemaskine tændt to timer hver dag 6 kg - energimærke A+++ ca. forbrug 109,5 kWh = 219 kr/året
  • Vaskemaskine tændt to timer hver dag 6 kg - energimærke A+ ca. forbrug 146 kWh = 292 kr/ året

33 % billigere at vælge A+++ frem for A+

Fladskærms TV (A++ vs. B)

  • TV 40 tommer, energimærke A++, tændt fire timer hver dag, ca.-forbrug 87,6 kWh = 175 kr/året
  • TV 40 tommer, energimærke B, tændt fire timer hver dag, ca.-forbrug 146 kWh = 292 kr/ året

67 % billigere at vælge A++ frem for B

Køleskab (A+++ vs. A)

  • Køleskab 300 liter – energimærke A+++ ca. forbrug 70 kWh = 140 kr/året
  • Køleskab 300 liter – energimærke A ca. forbrug 150 kWh = 300/året

114 % billigere at vælge fra A+++ til A

Tal og eksempler

Eksemplerne er vejledende og vil i praksis variere efter producent, alder, funktioner og størrelse.

Der er taget udgangspunkt i en vejledende elpris på 2 kr/kWh.