NYHEDER

Danmark fejrer 100-års fødselsdag for ’Sommertid’

Når vi på søndag stiller urene en time frem, kan vi fejre 100-året for den første omstilling til sommertid i Danmark. Sommertid blev første gang indført i forbindelse med Første Verdenskrig for at spare på strømmen. I dag er det omdiskuteret, hvad den ekstra lyse time om aftenen egentligt sparer os for, men ønsket om at spare på strømmen eksisterer stadig. Energiselskabet NRGi har kigget på historien om sommertid og deler her fem gode råd til at spare på strømmen i foråret.

For de fleste danskere er det en selvfølge at stille uret en time frem natten til søndag i den sidste weekend i marts. Men for mere end 100 år siden var det en helt utænkelig situation. I 1916 blev sommertid for første gang afprøvet i Danmark som et forsøg, der skulle spare på de knappe ressourcer i forbindelse med Første Verdenskrig.

Hvorfor indføre sommertid?

Argumenterne for at indføre sommertid har gennem de 100 år været forskellige – men fælles for dem alle har været, at man har ønsket at spare. I 1916 var argumentet, at man ville spare på strømmen pga. knappe ressourcer i forbindelse med verdenskrigen, mens argumentet op til 1980 var, at man kunne spare en halv procent på Danmarks samlede energiforbrug, som efter de glade 60’ere var blevet rigeligt højt.

I dag er det omdiskuteret, hvor meget man egentlig sparer ved at sætte uret en time frem. Ifølge energirådgiver fra NRGi Benny Hebsgaard er der dog nogle indlysende besparelser at hente:

- Når man sætter uret en time frem, betyder det, at vi i højere grad vågner med solen og har den til længere ud på aftenen. Vi har derfor mindre behov for elektrisk belysning i aftentimerne og opnår en naturlig besparelse der, siger han.

Det bedste råd til at spare penge i sommerhalvåret

Igennem tiden har flere kritiseret indførelsen af sommertid, blandt andet pga. dyrenes manglende evne til at omstille sig og pga. den forvirring, der opstår i forbindelse med togenes køreplaner. Men sommertid er for længst kommet for at blive, og selvom det er svært at spå om de præcise besparelser, har Benny Hebsgaard dog stadig nogle gode råd til, hvordan man sparer både energi og penge.

- Det er meget svært at beregne, hvor meget en gennemsnitsfamilie sparer i forbindelse med sommertid. De lyse aftentimer kan både påvirke energiforbruget i en positiv retning, ved fx mindre brug af elektrisk belysning, men det kan også gå i den anden retning, hvis man fx bliver længere oppe og ser fjernsyn, fordi det stadig er lyst udenfor. Vores bedste og mest sparesikre anbefaling er, at man følger de fem gode spareråd i forbindelse med overgangen til foråret og på den måde sparer en del penge, siger han. 

Fem gode spareråd til foråret:

  1. Tør tøjet udendørs i stedet for i tørretumbleren – og eliminer en af hjemmets største strømslugere
  2. Skru ned eller sluk for radiatoren – og spar penge på varmeregningen
  3. Skru ned (og sluk helt når det bliver varmt nok) for cirkulationspumpen, der fordeler det varme vand i hjemmets radiatorer – og spar op til 900 kr. på elregningen i sommerhalvåret
  4. Vent med at tænde lyset indenfor til det rent faktisk er nødvendigt. På den måde kan der over en hel sæson spares mange penge
  5. Trænger du til at få isoleret loftet er foråret den rette årstid at gøre det

Sommertid – historisk set

Da sommertid blev afprøvet i 1916, var det ikke et tiltag, der var kommet for at blive. Det blev nemlig afskaffet allerede året efter. Først i forbindelse med Anden Verdenskrig blev fænomenet bragt på banen igen i en periode fra 1940-1948. Herefter blev sommertiden trukket tilbage sammen med havemøblerne i mere end 30 år. Først i 1980 blev sommertid permanent vedtaget i Folketinget, og frem til i dag har den sidste søndag i marts – med få undtagelser – markeret skiftet til det lysere halvår. I dag er sommertid EU-bestemt og standardiseret i alle medlemslande.

Danskerne overser besparelse på 1.000 kr.

En gennemsnitlig husstand kan spare op til 1.000 kroner om året på at slukke helt for de elektriske apparater med standby-strøm. Men det er en besparelse, som flere og flere af os glemmer i hverdagen, og opmærksomheden omkring energisparende tiltag i hjemmet er generelt faldet de seneste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi og Spar Nord.

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi og Spar Nord viser, at kun 16 procent af danskerne slukker elektriske apparater helt, når de ikke er i brug. Det er et fald fra 24 procent i 2014.

Flere danskere får således ifølge undersøgelsen ikke taget sig tiden til at slukke for de små røde dioder på TV, computer og kaffemaskiner, der ellers årligt kan koste dyrt.

 - Og selvom EU-kravene til mere energivenlige apparater konstant skærpes, således at apparaterne eksempelvis selv kan slukke standby-strømmen efter 40 minutter, så bør det ikke blive en sovepude. Mange apparater bruger stadig strøm, hvis de er tilsluttet, men ikke i brug, og for en gennemsnitlig husstand kan elregningen derfor også ret simpelt reduceres med 800 og helt op til 1.000 kr. om året ved at slukke helt for dem, påpeger Benny Hebsgaard.

Færre strømbesparende tiltag

Det er ikke kun standby-strøm, danskerne glemmer. Generelt set planlægger færre tiltag i boligen, der kan spare strøm. 42 procent af danskerne har ikke planer om at foretage yderligere strømbesparende tiltag inden for det næste halve år ved eksempelvis at skifte til LED-pærer, anskaffe sig mere energirigtige hårde hvidevarer eller installere nye varmekilder til boligen. Sammenlignet med 2014 er tallet faldet med 6 procentpoint.

- Danskerne er generelt blevet langt mere økonomisk bevidste under krisen, men måske er det her et tegn på en opblødning – altså at krisestemningen nu er aftagende, siger Spar Nords cheføkonom Jens Nyholm og fortsætter:

- I årene efter finanskrisen har danskerne generelt haft fokus på at polstre sig økonomisk – blandt andet ved at reducere privatforbruget. Men den seneste tids tendens til stigende boligpriser, stigende beskæftigelse og reallønsfremgang er så småt begyndt at rokke ved vores spariver, og det betyder givetvis også, at vi er mindre opmærksomme på de besparelser, der kræver en ekstra indsats i hverdagen – fx at undgå standby-strøm.

Det samlede private strømforbrug lå ifølge Dansk Energi på knap 9.000 GWh om året i 2014. Det svarer til godt 29 procent af Danmarks samlede forbrug.

For yderligere information kontakt venligst:

Energirådgiver Benny Hebsgaard, NRGi. Tlf. 2210 0859 eller beh@nrgi.dk

Cheføkonom Jens Nyholm, Spar Nord. Tlf. 9634 4057 eller jny@sparnord.dk

Pressechef Leif Lind Simonsen, Spar Nord. Tlf. 2527 0330 eller lsi@sparnord.dk

Om undersøgelsen

Spørgeundersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for NRGi og Spar Nord. Der er i alt gennemført 1017 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år i perioden 13.-18. januar 2016.

Smarte byer skal væk fra tegnebrættet og ud i kommunerne

Data, vore dages mest værdifulde råvare, mangler endnu at blive udnyttet til fulde af virksomheder og kommuner.

Af Søren Sørensen, adm. direktør NRGi

Danske byer og kommuner er i indædt konkurrence med hinanden om tiltrækningen af skatteborgere, arbejdskraft, virksomheder og events.
Eksperter er enige om, at udviklingen af smarte byer i form af en fremtidssikret digital infrastruktur i nye og eksisterende områder er én af de faktorer, der har størst potentiale til at differentiere byer fra hinanden og skabe konkurrencefordele og vækst.
Lige nu er Aarhus og Frederikssund kommuner ligefrem i gang med at bygge helt nye bydele, der følger den grønne omstilling og skaber bæredygtige og mere intelligente byer, som er attraktive at bosætte sig i, fordi byens infrastruktur og services er tænkt i en sammenhæng fra start.
Men hvad er det så, kommunerne skal i gang med? Hvor skal man starte? Hvor hænger frugterne lavt? Og hvor er væksten?
Smart city-arbejdet kan umiddelbart forekomme som et komplekst og uoverskueligt projekt – og det kan det være, hvis man vil tænke alle løsninger sammen fra dag 1. Det starter med en erkendelse af, at man ikke kan sætte det hele i gang på én gang, men starte dér, hvor man i forvejen har viden og data til rådighed. Det handler om at skabe overblik over igangværende indsatser og tænke dem sammen for at skabe sammenhæng og synergi. Fx ved at lægge fiber ned, når man nu alligevel er i gang med at etablere anden infrastruktur som kloakering.

Data er en anden oplagt vej at gå. Vore dages mest værdifulde råvare mangler endnu at blive udnyttet til fulde af virksomheder og kommuner. Allerede nu genereres der et væld af data i byerne. Smarte sensorer, der tæller fodgængere, cykler og biler kan bidrage med værdifuld viden i forhold til indretningen og reguleringen af trafik og byliv. Det samme gælder parkeringspladser, parker, legepladser, bænke osv. – data som gør det muligt at optimere byens rum til glæde for borgerne.
Det er bl.a. i dataopsamling, bearbejdning af data og i omsætningen af data til services for borgerne, der findes store vækstmuligheder for danske virksomheder. Det gælder rådgivere, udviklere og producenter og installatører. For kommunerne ligger vækstpotentialerne i at gennemskue, hvor de skal sætte ind for at håndtere den øgede tilstrømning til byerne, så byerne bliver endnu bedre at bo, arbejde og opholde sig i. For i fremtiden bliver byens rum og trivslen i dem udslagsgivende for, hvor borgerne ønsker at slå sig ned for at bo og leve.

Ja til digitale byer – nej til misbrug af data

Danskerne er klar til flere digitale løsninger i byerne, der gør livet nemmere, men de er bekymrede for misbrug af personlige oplysninger. Det viser måling fra NRGi og Megafon.

Teknologiske løsninger, der letter fremkommeligheden i byerne, mindsker forureningen og sparer på energiforbruget, står højt på danskernes ønskeliste.

Det viser en måling fra energiselskabet NRGi og Megafon, hvor 77 pct. af danskerne mener, at vi som samfund bør investere flere skattekroner i intelligente løsninger, der gør vores byer smartere.

”Undersøgelsens resultat bekræfter, at ønsket om smartere byer ikke er forbeholdt politikere, eksperter og de virksomheder, der udbyder teknologien. Borgerne ønsker også flere digitale løsninger, der gør tilværelsen lettere og mere attraktiv i byerne,” fortæller Søren Sørensen, der er adm. direktør hos energiselskabet NRGi.

Omvendt er vi mere tilbageholdende med at give tilladelse til at indsamle og bruge data og personlige oplysninger, der er nødvendige for, at den digitale infrastruktur kan fungere.

Overblik eller overvågning?

I samme måling svarer 45 pct., at de ikke er villige til at udlevere data, da de frygter, at disse kan komme i de forkerte hænder og blive misbrugt.  28 pct. er i høj grad eller i meget høj grad bekymret.

”Det er et klart dilemma, som bør tages alvorligt. Dataudveksling er afgørende for en succesfuld omstilling til smartere byer, og derfor skal vi tage højde for borgernes skepsis og sikre, at der skabes overblik frem for overvågning, hvor borgerne altid giver samtykke, før de udleverer oplysninger,” mener Søren Sørensen.  

Martin Brynskov, der er forsker hos AU Smart Cities på Aarhus Universitet, har i mange år forsket i Smart Cities, og her er spørgsmålet om udveksling af oplysninger en central problematik.

”Data er fundamentet og en præmis for den smarte by. Derfor ligger der en stor opgave i på den ene side at gøre udvekslingen sikker og på den anden side at skabe tillid til hinanden og de forskellige systemer. På den baggrund er der brug for en dansk datadelingspolitik omkring Smart City med klare etiske og juridiske retningslinjer,” mener forskeren.

Udenrigsministeriet har netop offentliggjort en landsdækkende analyse af Danmarks vækstpotentiale inden for Smart City og har ligeledes planer om en national Smart City-strategi, der bl.a. tager højde for spørgsmålet om it-sikkerhed og dataudveksling.       

Om målingen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Megafon. Der er foretaget interview med 1006

respondenter i alderen 18 år og derover i perioden 16. til 22. september 2015 som

internetundersøgelse.

Tv - vores fortrukne underholdningsapparat

Mange tech-eksperter har de seneste år spået, at danskerne er ved at trække stikket til det strømslugende fjernsyn til fordel for mindre og mere mobile apparater som fx tabletten. Men en ny undersøgelse viser, at tv’et fastholder sin solide position som danskernes foretrukne underholdningsapparat.

Det startede i sort/hvid og var i mange år familiens faste samlingspunkt. Siden blev det allemandseje, og selv på børneværelserne blev det en fast del af inventaret. Meget har ændret sig for tv’et og måden, vi bruger det på. Mens det for bare få år siden så ud til, at det var ved at blive overhalet af den bærbare computer, tabletten og smartphonen, viser nye tal fra NRGi og YouGov, at næsten 40 pct. af danskerne peger på tv’et som deres foretrukne underholdningsapparat. Til sammenligning angiver 19 pct., at smartphonen er det apparat, de bruger mest, mens tabletten er tredjemest populær med 12 pct.

- Tv’et var en overgang dømt ude, men udbredelsen af streaming-teknologi har givet tv’et et effektivt comeback med mange flere muligheder, end da det hele var rent flow-tv. Det er dog et af de dyreste underholdningsapparater målt i strømforbrug, siger Michael Mortensen, energirådgiver hos NRGi. 

Reddet af streaming og apps
Tablettens massive udbredelse har fået mange til at spå tv’et en langsom død, men rundspørgen fastslår, at danskernes præferencer for tablets og tv stort set er uændret siden 2014.

- En mulig årsag til tv’ets fortsatte popularitet er bl.a. de mange nye muligheder, moderne tv tilbyder. På smart-tv med internet kan man se flow-tv, bruge streaming-tjenester eller apps. En anden forklaring skal muligvis findes i det voksende antal danskere, der når pensionsalderen i disse år. Danskere over 65 år trækker nemlig gennemsnittet gevaldigt op, og næsten halvdelen af danskerne i denne aldersgruppe angiver tv’et som deres foretrukne underholdningsapparat, forklarer Michael Mortensen.

Hos de 18-34 årige ligger det tilsvarende tal kun på 19 pct. Her er det til gengæld den bærbare computer efterfulgt af smartphonen, der er det foretrukne underholdningsapparat.

Populært men dyrest
Når et flertal af danskerne foretrækker tv’et som underholdningsapparat, tyder det også på, at danskerne prioriterer fjernsynets generelt større skærm og bedre lyd over de mindre strømslugende apparater som smartphones og tablets. Den gennemsnitlige fjernsynsskærm er vokset de seneste år, og den store skærm sluger en del strøm.

- Et gennemsnitligt 42 tommer LED tv med 2-4 år på bagen, der er tændt otte timer dagligt, koster ca. 640 kroner om året. Det er en del, når man sammenligner med de 240 kroner årligt, det koster at have samme tv kørende kun tre timer om dagen. Til sammenligning koster det knap 60 kroner om året at bruge en tablet otte timer pr. dag. Derfor kan det godt betale sig at tænke over, om man rent faktisk ser det, der kører på skærmen, eller om det bare er baggrundsstøj, siger Michael Mortensen, og fortsætter:

- Hvor det tidligere var husholdningsapparaterne, der udgjorde den største post på elregningen, er det i dag underholdningsapparaterne, der holder energiforbruget oppe. Apparaterne sluger i gennemsnit 40 pct. af en families samlede elforbrug, og der er derfor mange penge at spare, hvis man husker at slukke de mange apparater, når man ikke bruger dem.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1017 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år med ansvar for betaling af el og varme i deres primære bolig. Undersøgelsen er foretaget i perioden 13. - 18. januar 2016.

Vi vil have hjælp til at spare på strømmen

El-apparaterne skal automatisk spare på strømmen i fremtiden, hvis forbruget skal ned, fortæller danskerne i ny måling fra NRGi og Megafon.

De fleste har hørt de gode råd til hudløshed; sluk lyset og tag stikket ud, når du ikke ser fjernsyn, bruger pc’en eller brygger kaffe.

Der er tilsyneladende stort potentiale for at spare penge på elregningen, men vi gør ikke særlig meget ved det.

Faktisk erklærer 87 % af danskerne sig enige i, at vaskemaskiner, stikkontakter, TV og varmeanlæg i fremtiden skal være intelligente og automatisk spare på strømmen, hvis danskerne reelt skal bringe deres forbrug ned.

”De fleste danskere er klar over, at der er penge at spare, hvis man tænker lidt mere over sit elforbrug. Desværre kan der være langt fra tanke til handling i en travl hverdag, hvor mange andre ting fylder. Derfor har vi en tendens til at gøre spare-øvelserne langt vanskeligere, end de i virkeligheden er,” fortæller Benny Hebsgaard, der er energirådgiver hos NRGi.

Samtidig henviser energirådgiveren til, at vi helst skal kunne øjne besparelserne hurtigt, og at de skal give penge i lommen her og nu, og det gør det svært for mange at få gang i besparelserne.

Hele 75 % af de, der ønsker spare-bevidste el-apparater, har det så højt på ønskelisten, at de er villige til at betale en merpris på 10 pct. for apparaterne i hjemmet, hvis apparaterne bliver i stand til at hjælpe med strømbesparelserne.

Kun en halv løsning

Selvom der endnu ikke er tale om avanceret kunstig intelligens i din kaffemaskine og dit TV, skærpes kravene til elektroniske apparater hele tiden, så de bliver mere energivenlige og sparer på strømmen. Bærbare computere har ofte indbyggede strømspare-indstillinger, og kaffemaskiner, der sælges i dag, skal slukke automatisk efter ca. 40 minutter. Alligevel mener energirådgiveren, at vi selv bør gøre en aktiv indsats for at nedbringe vores forbrug.

”At apparaterne er mere energivenlige og selv kan slukke, er kun en halv løsning. Vi skal være bevidste om vores forbrug for at kunne nedbringe det, og derfor bliver det fortsat nødvendigt, at vi tænker over vores forbrugsmønster, uanset hvor smart dit TV eller computer bliver i fremtiden, og så skal man huske, at der ikke skal så meget til,” slutter Benny Hebsgaard.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Megafon for NRGi. Der er foretaget interview med 1017 respondenter i alderen 18 år og derover i perioden 16. til 22. september 2015 som internetundersøgelse.

Populære globepærer er store strømslugere

Op mod 500 kroner årligt kan bare én enkelt af de moderigtige globepærer koste dig i elforbrug. Men der findes faktisk strømbesparende LED-alternativer på markedet, der kan spare dig for 400 kroner årligt pr. pære – og som forhandlere tilmed ikke skal omgå EU-lovgivning for at sælge.

Globepærer i en farvet ledning er de seneste år blevet fast inventar i rigtig mange danske hjem. Men de store, dekorative pærer kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Op til 500 kroner om året kan det koste at have gang i bare én pære en hel dag.

”Pærerne er de senere år gået hen og blevet dekorationer i sig selv som erstatning for lampeskærme. Det er et modefænomen, som rigtig mange vil opleve fører til en noget højere elregning,” siger energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaard.

En globepære sluger omkring 60 watt på en time, hvilket er fire gange så meget som en almindelig LED-pære på 15 watt. Desuden er levetiden på en glødepære 1 – 3 år, mens LED-pærer holder i minimum 10 år.

Energibesparende alternativer
Ønsker man at skære ned på elforbruget men beholde de store lyskilder, så er der de seneste år kommet en del energivenlige alternativer på markedet, der bruger helt ned til 15 watt på en time.

”LED-belysning har tidligere båret rundt på et kedeligt ry om, at det giver et meget køligt lys. Men de seneste års teknologiske udvikling på området gør, at LED-pærer fra 2014 og frem giver en lige så ”lun” belysning som glødepærer, og tilsvarende falder prisen på disse pærer hele tiden – og så lever de tre til ti gange længere end glødepærer,” forklarer Benny Hebsgaard.

LED-globepærerne er typisk tre gange dyrere i indkøb end glødeglobepærer, men ganger man levetiden op med indkøbsprisen, vil der stadig være besparelser på op til 400 kroner om året at hente pr. pære.

Glødepærer har været forbudte siden 2012
Grundet glødepærernes høje elforbrug har der været et EU-forbud om salg af pærerne siden 2012. Men ved at sælge lyskilderne under navne som industripærer og specialpærer, kan det stadig nemt lade sig gøre at få fat i pærerne.

”Det er selvfølgelig en smule problematisk, at et modefænomen som fx disse store globepærer strider imod en EU-lovgivning,” siger Benny Hebsgaard, som understreger, at han og resten af branchen har et ansvar for at oplyse forbrugerne om de høje omkostninger på både klima og økonomi, som brugen af pærerne fører med sig, samt hvilke alternativer der er på markedet.

De energivenlige LED-globepærer anvender en LED-teknologi, hvor ”minilysstofrør” samles i formationer, som ligner de glødetråde, der er at finde i de populære globeglødepærer. 

Send elregningen på januarkur

Julen med slik, sul og overforbrug er forbi, og januar betyder slankekur for både krop og pengepung hos mange danskere. Men januar er også en god anledning til at få gjort op med de dårlige vaner og starte på en frisk, og der er gode nyheder at hente for den trængte bankkonto, hvis du starter året med at sende dit strømforbrug på kur. Her er syv nemme råd til at sænke strømforbruget og spare penge på elregningen i 2016.

Januar er højsæson for nye, gode vaner, når danskerne skærer ned på sukker, kvitter cigaretterne og tager en løbetur for at indfri nytårsforsætterne. Men starten på det nye år er også en oplagt mulighed for at gå andre vaner efter i sømmene og skære det overflødige fra, så du får skik på dit forbrug. Et sted, der er mange penge at spare, er på elregningen. Energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaard, giver her syv nemme energispareråd, der slanker dit elforbrug.

Udskift elpærer med LED
En LED-pære bruger kun en fjerdedel af den strøm, som en almindelig elpære bruger, og så holder den 5-15 gange længere. Der er derfor mange penge at spare, hvis du udskifter de gamle pærer med nye energirigtige. NRGis beregninger viser, at et gennemsnitligt dansk parcelhus med ca. 30 elpærer kan spare op mod 1.400 kr. om året, hvis der skiftes til LED. 

Besparelse: op til 1400 kr. om året

Sluk for standby
Standby-strøm er et klassisk eksempel på en skjult strømsluger, som koster penge til ingen verdens nytte. Glemmer du at slukke for dine el-apparater, når du ikke bruger dem, løber det hurtigt op. Husker du derimod at slukke for din spillekonsol, computer, tv og anlæg, når du ikke bruger dem, kan du spare 500 – 1.000 kr. om året. Mange apparater har ikke noget synligt display, der viser, om de er på standby, og kan derfor være sværere at få øje på. En elspareskinne kan være en god måde at få hold på dit standby-forbrug, fordi den slukker for apparaterne, når de ikke bliver brugt.

Besparelse: op til 1000 kr. om året

Baggrundsstøj bruger også strøm
Mange kender nok til at komme ind ad døren og tænde for radioen eller tv’et og lade det køre i baggrunden, mens de laver noget andet. Men baggrundsstøjen kan faktisk blive en dyr fornøjelse. Et 42 tommer LED TV koster fx 640 kroner at have tændt otte timer om dagen mod 240 kroner ved tre timer, som er det gennemsnitlige antal timer, vi danskere ser TV om året. Derfor er det godt at være opmærksom på, om du rent faktisk lytter til radioen eller ser udsendelsen – ellers er det mange penge at bruge på noget, du ikke får noget ud af.

Besparelse: ca. 400 kr. om året

Se efter energimærkningen
Hvis dit køleskab, vaskemaskine eller andre hårde hvidevarer står af i 2016 og skal udskiftes, er det en god idé at holde godt øje med energimærkningen, når du investerer i nye. Gå altid efter energimærke A, og jo flere plusser, des bedre. Hvis et køle/fryseskab er udstyret med energimærke A, løber det op i et årligt forbrug på 402 kWh eller godt 800 kr. Den udgift kan reduceres med et nyt køle/fryseskab med A+++, der blot bruger 162 kWh svarende til en besparelse på næsten 500 kr jf. NRGis beregninger.

Besparelse: op til 500 kr. om året

Sluk lyset efter dig
Det er en gammel traver, men ikke desto mindre kan du mærke det på elregningen, hvis du husker at slukke lyset, når du forlader et rum. Du sparer 300 kr. om året, hvis du slukker for lyset i to rum, du ikke opholder dig i.

Besparelse: 150 kr. om året pr. rum med slukket lys

Tjek temperaturen på fryser og køleskab
En anden måde at spare på køleskab og frysers strømforbrug er ved at sikre sig, at de er indstillet på den korrekte temperatur. Fryseren skal stå på -18 grader, og køleskabet stå på fem grader. For hver grad fryser og køleskab køler mere eller mindre end det, bruger du fem procent mere i strøm.

Besparelse: i alt cirka 63 kr. om året pr. grad

Fyld maskinerne op og sænk temperaturen
Fyld både opvaske- og vaskemaskine helt op, før du tænder for dem – og vask ved lavere temperaturer. En opvask, der klares på 50 grader i stedet for 65 grader betyder en strømbesparelse på 10-20 procent. På vaskemaskinen kan du også vælge et program med lavere temperaturer. Vask tøjet ved 20 grader i stedet for 40 grader og 30 grader i stedet for 60 grader. Du opnår en energibesparelse på 55 procent, når du halverer temperaturen.  

Besparelse: cirka 450 kr. om året

Østjydernes strømforbrug var rekordtlavt i 2015

Østjyderne havde det laveste strømforbrug i fire år, viser en opgørelse over kundernes samlede forbrug hos energiselskabet NRGi.

Østjyderne undlod at sende deres elmålere på overarbejde i 2015 og satte samtidig rekord med det laveste strømforbrug i fire år, ifølge ny opgørelse fra energiselskabet NRGi.

Således brugte østjyderne i alt 1.875.466 MWh i 2015 mod 1.963.745 MWh i 2012, hvilket svarer til en reduktion i elforbruget på  lidt over fire procent siden 2012 eller lidt over 22.000 husstandes årlige elforbrug.

”Både blandt virksomheder og i private husstande er der kommet en større bevidsthed omkring overforbrug, der gør os i stand til at øjne de økonomiske og miljømæssige fordele ved at nedbringe elforbruget – også selvom vi hele tiden øger samlingen af elektronik,” forklarer energirådgiver Benny Hebsgaard fra NRGi .   

Samtidig slår energirådgiveren fast, at det lavere forbrug ikke alene kan tilskrives østjydernes mådeholdenhed.

”Selvom vi er blivet bedre til at spare på strømmen, er det ikke alene årsagen til det faldende  forbrug. 2014 og 2015 havde flere varme dage end de to foregående år, hvilket har medført et lavere varmeforbrug for kunder med elvarme og varmepumpe. Derudover skærpes EU-krav løbende, som gør, at elektronikken bliver mere energivenlig, og endelig benytter flere af os hjælpemidler som spareskinner og tænd/sluk ure, der automatisk sørger for, at vi slukker for de apparater, der ikke er i brug,” forklarer Benny Hebsgaard.

Uudnyttet sparepotentiale

Det rekordlave strømforbrug indikerer, at det går den rigtig vej, men ifølge Benny Hebsgaard er der er stadig potentiale til at bringe forbruget længere ned.

”De østjyske virksomheder har en stor aktie i forbruget og kan gøre en enorm forskel, når de tager ansvar og nedbringer deres strømforbrug. Dernæst kan mange kommuners øgede fokus på at gøre byerne smartere ved fx at udskifte gadebelysning få en positiv afsmitning på udviklingen, og endelig vil det gøre en forskel, at vi blev endnu bedre til at slukke lys og standbystrøm,” slutter Benny Hebsgaard.

Det samlede forbrug 2012-2015   

  • 1/1-30/11 2015: 1.875.466 MWh
  • 1/1-30/11 2014: 1.885.151 MWh
  • 1/1-30/11 2013: 1.905.202 MWh
  • 1/1-30/11 2012: 1.963.745 MWh

Populære julegaver overrasker på elregningen

En fjerdel af danskerne lagde elektronik under juletræet i år. Men selvom 2015-elektronik er blevet mere energieffektivt end tidligere, slår nogle af julens mest populære julegaver ud på elregningen.

Under juletræerne rundt om i de danske hjem lå der i år en del elektriske apparater. Hele 26 procent af danskerne har nemlig givet elektronikgaver til jul i år. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har udført for NRGi. Men mange af de mest populære julegaver kan vise sig at blive dyre fornøjelser, når elregningen for første kvartal lander i postkassen.

- Der bliver løbende udviklet nye elektroniske apparater, der gør hverdagen lettere, sjovere eller smartere, og mange af dem bliver billigere og billigere. Det er derfor ikke underligt, at elektroniske apparater og gadgets er populære i år, siger Benny Hebsgaard, der er energirådgiver hos NRGi.

Med de mange nye elektroniske apparater i de danske hjem, er det dog en god idé at holde et vågent øje med strømforbruget, hvis man ikke ønsker en ubehagelig økonomisk overraskelse på elregningen.

Trådløse højttalere og køkkenmaskiner hitter
På listen over de mest købte elektronikjulegaver finder man trådløse højttalere i toppen. Af de mange danskere, der har købt elektronik i julegave, er det knap hver femte, som lagde en trådløs højttaler under juletræet i år. Men selvom populære trådløse højtalere som fx B&O Play kun bruger 180 watt i timen – det svarer til et forbrug på ca. 130 kroner om året – kan de nye højttalere alligevel ende med at blive en dyr gadget. Flere apparater som de trådløse højttalere står nemlig konstant på standby – klar til at modtage et signal.

- På langt de fleste trådløse højtalere er der ikke noget display, og det gør det svært at se, om højtaleren eller opladeren står tændt eller står på standbyfunktion. Det kan meget vel blive årsagen til en noget højere elregning, end man er vant til, siger Benny Hebsgaard.

Et af hjemmets andre apparater, hvor man med fordel kan holde et vågent øje med standbyforbruget, er spillekonsoller. Disse kan løbe op i et elforbrug for mellem 1000 og 1200 kroner om året.

Mere effektive apparater – men flere af dem
Køkkenmaskiner er også populære hos danskerne, og 12 procent af dem, der købte elektronik i julegave i år, gav en køkkenmaskine til én, de holder af. Selvom elektroniske apparater er blevet langt mere energieffektive over de seneste år, betyder det dog ikke, at elregningen er faldet tilsvarende.

- Inden for især køkkengrej bliver der hele tiden opfundet apparater med nye funktioner, fx var hotdogmaskinen utroligt populær sidste år. I langt de fleste tilfælde erstatter det nye apparat ikke et tilsvarende gammelt – vi føjer bare et nyt apparat til samlingen. Derfor betyder nye, energieffektive køkkenapparater sjældent en lavere elregning, forklarer Benny Hebsgaard.

Espressomaskinen er en af køkkenets helt store syndere på elregningen. Disse kan nemt koste over 2000 kroner om året i forbrug.

Årets julegave er dyr i brug
2015s mest omtalte transportmiddel, hoverboardet, der flere steder er omtalt som årets julegave, vil muligvis også komme til at overraske mange forældre, når de får elregningen mellem hænderne. Godt 500 kroner om året koster det at køre på det tohjulede board en time om dagen. Det er cirka samme mængde strøm som én af årets andre populære gaver, juicepresseren, som dog sjældent vil være i brug en time om dagen.

Den omtalte undersøgelse er gennemført af analyseinstituttet YouGov for energiselskabet NRGi. Der er i alt gennemført 1017 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år i perioden 11. - 13. december 2015.