NYHEDER

El er en by i Rusland for mange kvinder

Vasketøjet klarer mor, bilen klarer far. Rengøring ligger mest mor på sinde, og græsslåning er hovedsageligt en opgave for far. Sådan lyder kønsrollestereotyperne. Men hvordan ser det ud, når det kommer til elarbejde og overblikket over familiens elregning? En undersøgelse tyder på, at elektricitet i hjemmet er mandens domæne.

Den lækre designerlampe er købt og venter bare på at blive hængt op over spisebordet. Men hvem henter værktøjskassen og klarer ærterne? Det gør manden i huset. I hvert fald hvis man ser på resultaterne fra en undersøgelse foretaget af YouGov for energiselskabet NRGi.

Her viser det sig, at kun halvdelen af de adspurgte kvinder giver sig i kast med elarbejde i hjemmet som fx at hænge en lampe op. Til sammenligning oplyser 3 ud af 4 mænd, at de har smøget ærmerne op og klaret opgaver som reparationer af elinstallationer, ophæng af lamper og udskiftning af sikringer.

”El er farligt”

Ifølge energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaard, skal forklaringen på forskellen nok findes i den holdning, at mange anser elektricitet som værende farligt, og farlige opgaver har historisk og traditionelt været noget for manden i familien:

- Forkert håndteret er elektricitet selvfølgelig farligt, og der er bestemt elopgaver, man skal være påpasselig med. Det er ikke noget, man bare lige piller ved – medmindre man ved, hvad man laver. Vores undersøgelse tyder på, at mænd – i noget højere grad end kvinder – kaster sig ud i mindre elopgaver i hjemmet, siger Benny Hebsgaard, der tilføjer, at kvinder – og mænd – der afholder sig fra lave elarbejde, sagtens kan lære det.

Manglende kendskab koster

NRGis undersøgelse viser, at det ikke blot er elarbejdet, kvinderne melder pas til. Hver tredje kvinde er også i tvivl om, hvordan elregningen skal læses og forstås: Blot 15 procent af kvinderne mener, de har overblik over elregningen, mens det for mændenes vedkommende er 29 procent, altså næsten dobbelt så mange.

Generelt er det blot hver femte dansker, der har overblik over hjemmets årlige elforbrug, og det manglende overblik har ifølge Benny Hebsgaard konsekvenser:

- Undersøgelsen viser, at der blot er 20 procent af danskerne, der ved, hvad de bruger på el om året. Og det er problematisk, da et nødvendigt udgangspunkt for at kunne spare penge på elregningen er, at husholdningens beboere har et overblik over forbruget. Har man ikke overblik, kan det være vanskeligt at overskue, hvor man skal sætte ind, og hvor der potentielt er penge at spare, siger Benny Hebsgaard.

Ifølge energirådgiveren er der dog hjælp at hente for de danskere, der har stirret sig blinde på elregningen og ønsker et nemt og hurtigt overblik:

- Det er i dag nemmere end nogensinde at følge med i elforbruget, da der efterhånden findes mange redskaber, der kan overvåge forbruget og udsende alarmer, inden det løber løbsk. For eksempel har nogle energiselskaber i dag apps, der giver overblik over forbruget, ligesom flere selskaber har gode facebook-sider med inspiration, gode spareråd og hjælp til gør-det-selv, slutter Benny Hebsgaard.

Om undersøgelsen

Spørgeundersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for NRGi i perioden 13 - 18. januar 2016. Der er i alt gennemført 1017 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år med ansvar for betaling af el og varme i deres primære bolig.

   
Guide til gør-det-selv-kvinden: Sådan hænger du en lampe op

Det er ingen sag at finde og købe en flot lampe – men når først lampen er købt, skal den op at hænge på den udsete plads. Men hvordan gør man lige det?

Denne 10-trins guide giver dig svaret og hjælper dig med at finde din indre handyman frem.

1) Find det nødvendige værktøj frem

En spændingstester/polsøger, en skruetrækker, en bidetang, en afisoleringstang eller en lille kniv.

2) Afbryd strømmen
Inden du begynder at pille ved ledningerne, skal du slukke for strømmen – ikke bare på vægkontakten men i sikringsskabet (hovedafbryderen), så du undgår at få stød.

3) Åben lampeudtaget
Her skal du bruge en skruetrækker og klikke dækslet af. Når lampeudtaget er åbent, finder du selve loftsdåsen og forskellige ledninger, som sandsynligvis er beskyttet af nogle klemmer.

4) Kontroller spændingen ved lampeudtaget
Hvis du vil være helt sikker på ikke at få stød, bør du bruge en spændingstester, som kontrollerer, at der ikke er spænding nogen steder i arbejdsområdet. Du tester ved at sætte polsøgeren på én af de fire skruer, hvori der sidder en ledning. Lyser der en lille lampe i polsøgeren, er der stadig spænding, og du bør kontakte en elektriker.

5) Fjern 3-5 cm af kappen på lampeledningen
Skær forsigtigt i den udvendige kappe, som er den gummiring, der omkranser de farvede ledninger med kobbertråde. Brug afisoleringstangen, og pas på du ikke skærer ledningerne over.

6) Afisolér og sno kobberenderne
Afisolér de farvede ledninger ved forsigtigt at skære i den farvede isolering. Der vil nu komme nogle kobbertråde frem. Brug derefter bidetangen til at korte dem af, så de er ca. 6 mm lange. Sno enderne rundt om hinanden, så de ikke stritter.

7) Stik kobberenderne ind i klemmerne
Her skal du være opmærksom på, at alle kobbertråde skal ind i klemmerne, og at skruerne på klemmerne er strammet ordentligt.

8) Læg ledningerne så den ydre isolering (kappen) kommer ind under aflastningsbøjlen

9) Skru bøjlen fast og klem dækslet på
Træk i ledningen for at sikre, at den sidder fast og skru eller klik dækslet på.

10) Du har nu hængt din første lampe op!
Tilslut strømmen i sikringsskabet igen og tænd for lyset til lampen. Klap dig selv på skulderen – godt gået!

* Bemærk at afisoleringen maksimalt må være 6 mm – og vær sikker på at alle delene er samlet rigtigt, inden du tænder på stikkontakten.

NRGi klar med millioner til Østjylland

Det østjyske energiselskab, NRGi kalder på gode ideer til at gøre forsyningsområdet smartere, mere bæredygtigt og energivenligt, og er klar med 6 mio. kr. til at realisere østjydernes egne ideer.

Vi skal sænke energiforbruget og gøre livet smartere og mere enkelt for borgere i og uden for byerne.

Sådan lyder ambitionen fra det østjyske energiselskab, NRGi, der som et led i den årlige udbetaling af rabat, har opsat en pulje på i alt 6 mio. kr., som selskabets andelshavere kan ansøge om at få del i. Der ydes støtte til større projekter eller små ideer, der bidrager til den bæredygtige udvikling af forsyningsområdet omkring Østjylland.

”Som energi- og andelsselskab skal vi bidrage til den grønne omstilling og samtidig skabe værdi for vores andelshavere, og derfor rækker vi direkte ud til andelshaverne og lader deres ideer og ønsker diktere udviklingen,” fortæller bestyrelsesformand for NRGi, Eva Ryberg.

For at sikre at de bedste projekter bliver til virkelighed, har selskabet gjort det muligt for både privatpersoner, offentlige og private virksomheder samt foreninger og organisationer at søge finansiering til projekter, så længe man er andelshaver i NRGi, og projekterne bidrager til den bæredygtige udvikling.

”Uanset om din idé gør en positiv forskel for et mindre lokalområde, eller du har en storslået plan om at sætte skub i den bæredygtige udvikling for hele byer, er vi lutter øren for gode ideer, og vi håber at se mange forskellige ansøgninger fra hele Østjylland”, lyder det fra Eva Ryberg.

Der kan ansøges om hel- og delfinansiering af projekter frem til d. 11. november 2016. De udvalgte projekter vil få direkte besked i december 2016.

Læs mere om mulighederne for at ansøge her: http://nrgiinfo.nrgi.dk/nrgiinfo/om-nrgi/nrgi-vaerdipulje/

Boligkøbere overser vigtig rapport inden køb

Mange boligkøbere får ikke vurderet standen på husets elinstallationer, før de skriver under på købsaftalen, og det kan både være dyrt og farligt, lyder det fra NRGi, der via YouGov har spurgt danskerne til deres kendskab til de obligatoriske boligrapporter.

Banklån, realkreditlån, tilstandsrapport, husforsikring, ejerskifteforsikring og så videre. Der er nok at holde styr på og sætte sin underskrift på, når man køber bolig.

Derfor kan det også være svært at få undersøgt alle rapporter og papirer til fulde, inden den endelige underskrift sættes på skødet.

Et af de områder, der ofte overses af køber, er en vurdering af standen på husets elinstallationer.

Det bekræfter en undersøgelse, som YouGov har udført på vegne af NRGi, hvor 39 procent af danskerne fortæller, at de ikke kiggede husets elinstallationsrapport igennem, inden de købte huset.

El-installationsrapporten fortæller, hvorvidt stikkontakter, el-tavler, ledninger og diverse strømforbindelser er installeret korrekt efter gældende lovkrav, og om de er funktionsdygtige.

”Man bør altid kigge elinstallationsrapporten efter i sømmene, for den viser både, om der er mindre fejl ved installationerne, som man med fordel kan udbedre, og endnu vigtigere, om der er deciderede ulovlige installationer, der er potentielt farlige,” fortæller Benny Hebsgaard, der er energirådgiver hos energiselskabet NRGi.

Men vi glemmer ikke blot at kigge i rapporten. Faktisk viser undersøgelsen, at 31 pct. af danskerne ikke ved, om de har læst rapporten inden købet. Med andre ord kan antallet af danskerne, der ikke kigger rapporten igennem være endnu større end de 39 procent, der bekræfter ikke at have gjort det.

”Man kan nemt komme til at negligere betydningen af fejl ved elinstallationerne i huset eller helt overse dem, når man står i købsfasen. Det kan dog vise sig som et alvorligt problem, hvis uheldet er ude, og der sker personskade eller brand som følge af ulovlige installationer. Er de allerede anført i rapporten, er det købers ansvar at få dem udbedret. Hvis de ikke bliver det, risikerer man i værste fald både at stå med skaderne og mangle dækning fra forsikringen,” fortæller Charlotte Gøttler, Forebyggelseschef hos Tryg Forsikring.

En del af tilstandsrapporten

Er man blandt de, der aldrig har set el-rapporten, eller ganske enkelt ikke ved, om man har set den, er den til at forveksle med den almindelige tilstandsrapport.

”Rapporten ligner den generelle tilstandsrapport visuelt og i sin opbygning, og hver installation får også karakterer fra K0, som er mindre kosmetiske eller praktiske mangler til K3, som er kritisk. Dog kan en installation også være helt fejlfri, eller der kan være behov for nærmere undersøgelse, siger energirådgiveren og fortsætter:

”Mindre alvorlige fejl er typisk manglende dåse ved lampeudtag, mens en mere alvorlig fejl kunne være en utilgængelig eller beskadiget el-tavle. Karaktersystemet er dog ikke et udtryk for, hvad fejlen koster at udbedre,” forklarer Benny Hebsgaard.

Ifølge forebyggelseschefen hos Tryg, Charlotte Gøttler, bør man betragte alle rapporter på huset på lige fod og som et udtryk for husets samlede tilstand.

”Dine forsikringsforhold afhænger ikke blot af en enkelt rapport, men laves på baggrund husets samlede tilstand via tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten. Derfor gør man som køber klogt i at læse alle rapporter grundigt igennem for at sikre, at der ikke er anført alvorlige fejl, som ikke bliver udbedret. Endelig kan der være forhold eller mangler, der gør det svært at tegne en forsikring, og som derfor skal udbedres først,” slutter Charlotte Gøttler.

Gode råd om husets elinstallationer

  • Læs altid rapporten grundigt
  • Få en fagmand til at vurdere forholdene en ekstra gang, hvis du er i tvivl
  • Få fagmand til at udbedre eventuelle større fejl og mangler ved installationerne inden køb
  • Forstå rapporten som vejledende – der foretages kun en stikprøvekontrol af installationer, som er tilgængelige

Generelt om rapporten

Elinstallationsrapporten udarbejdes på baggrund el-eftersynet, som er udført af et autoriseret firma. Rapporten er nødvendig for, at der kan tegnes ejerskifteforsikring på en ejendom og sørger for, at sælger som udgangspunkt ikke er ansvarlig for eventuelle skjulte skader og mangler. Rapporten er gyldig i et år.

Rapporten beskriver installationernes funktionsdygtighed og faren ved eventuelle fejl og mangler.

Om undersøgelsen

Spørgeundersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for NRGi. Der er i alt gennemført 547 CAWI-interviews med danske boligejere i alderen 18-74 år med ansvar for betaling af el og varme i deres primære bolig.

Sådan får du styr på regningerne og råd til mere sjov for SU’en

Studiestart på landets videregående uddannelser er lige om hjørnet, og mange af de over 66.000 tusinde danske unge, der er blevet optaget på uddannelse, flytter samtidig hjemmefra for første gang. Men hvordan får man SU’en til at række til både husleje og udgifter til el, vand og varme samtidig med, at der er råd til alt det sjove? Energirådgiver hos NRGi Benny Hebsgaard guider til, hvordan du får tjek på dit energiforbrug, så der er flere penge at forsøde studielivet med.

66.439. Så mange studerende er blevet optaget på en videregående uddannelse i år, og rekordmange unge flytter derfor i disse dage hjemmefra i lejlighed eller på kollegieværelse. Men når man for første gang står med nøglerne i hånden til egen bolig, er det lidt af en øvelse at få privatøkonomien med mange nye udgifter til at række på en SU. Langt de fleste unge har fuldstændigt styr på huslejens størrelse, men har sværere ved at overskue, hvor mange penge der hver måned skal gå til el, vand og varme.

I en undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi svarer 31 procent af danskerne i alderen 18-34 år, at de ikke har overblik over husstandens årlige energiforbrug. Det er problematisk, hvis man vil leve billigt, mener energirådgiver Benny Hebsgaard fra NRGi.

- De færreste unge, der nu flytter hjemmefra, har skullet forholde sig til en el- eller varmeregning før. Derfor kan det være svært at danne sig et overblik over, hvad energiforbruget egentlig koster. En lejligheds gennemsnitlige månedlige energiforbrug ligger på 500-700 kr. i el og varme, og så kommer vand oveni til gennemsnitlig 200 kr. om måneden. Det er allerede en del for en studerende på SU, men hvis man ikke er opmærksom på sine energivaner, kan det hurtigt blive dyrere end det, siger han.

Her er energirådgiverens syv gode råd til, hvordan du sparer på energiforbruget, så der bliver råd til at gøre studielivet lidt sjovere.

Sådan sparer du på el

  • Sluk for standbyfunktion på dine elektriske apparater. Spillekonsol, computer, tv og anlæg sluger rigtig meget strøm, når de røde dioder er tændt. Har du mange elektroniske gadgets derhjemme, bruger du hurtigt helt op til 15 % af dit elforbrug på standbystrøm. Hvis du husker at slukke for apparaterne, sparer du op til 600 kr. om året. Invester evt. i en elspareskinne, der automatisk slukker for apparaterne, når de ikke er i brug.
  • Tjek energimærkningen på dine hårde hvidevarer. Hvis et køle/fryseskab er udstyret med energimærke A, løber det op i et årligt forbrug på godt 800 kr. Udskifter du det med et nyt køle/fryskab med A+++, sparer du næsten 500 kr. om året.
  • Lad ikke dit fjernsyn køre i baggrunden. Alt efter størrelsen på dit TV kan du spare 30-300 kr. om året, hvis du slukker det en time ekstra om dagen.

Sådan sparer du på varmen

  • Sænk rumtemperaturen. Hvis din lejlighed opvarmes af fjernvarme, er det radiatortermostaten, der bestemmer temperaturen. Når den står på ’3’ svarer det til ca. 21 grader, der er normal stuetemperatur. Men står den på mere end det, er der penge at spare på at skrue ned. En tommelfingerregel er, at skruer du én grad ned for varmen i alle rum, sparer du fem procent på varmeregningen. Temperaturen skal dog være på mindst 16 grader for at undgå fugtskader, og termostaten skal stå på det samme for alle rummets radiatorer. Husk at skrue helt ned for termostaterne, når du lufter ud. Vil du også undgå dårligt indeklima, skal du huske udluftning med gennemtræk fem minutter tre gange om dagen.
  • Vask ved lavere temperatur. Hvis du halverer vasketemperaturen, når du vasker tøj, kan du spare 55 procent af vaskemaskinens energiforbrug. Hvis du i gennemsnit vasker to maskiner om ugen, en på 60 grader og en på 40 grader, og sænker temperaturen til 30 og 20 grader, kan du spare 106 kr. om året. Husk koldtvandsvaskepulver. Har du opvaskemaskine, så vælg programmer med lavere temperatur. Hvis du vælger 50 grader i stedet for 65 grader, sparer du 10-20 procent i strøm på opvarmning af vandet.

Sådan sparer du på vandet

  • Sluk for vandet, når der ikke er behov for det – ex når du børster tænder eller sæber dig ind, når du er i bad. Hvis du i dit daglige brusebad bruger 1 minut på at få sæbe på kroppen og shampoo i håret, kan du spare mellem 10-20 liter vand, hvis du slukker bruseren imens – det betyder en besparelse på op til 586 kr. på årsbasis. Hvis du slukker i blot 30 sekunder, ligger besparelsen på op til 293 kr. årligt.
  • Tjek om vandhane eller toilet løber. Hvis dit toilet løber, ryger der omkring 275 liter vand pr. døgn i spild. Det løber op i 6000 kr. om året. En vandhane, der står og drypper, spilder omkring 20 liter vand pr. døgn, hvilket svarer til ca. 500 kr. om året.

Kom fugten til livs og få et godt indeklima

Efter en regnfuld og varm sommer med luftfugtighed på op til 90 procent, døjer mange boligejere med fugt i hus og kælder. Får fugten frit spil, kan den udvikle sig til svamp og råd, som potentielt kan ødelægge husets konstruktion og give et dårligt indeklima. Her er 10 gode råd til at komme fugten til livs.

Sommeren 2016 går næppe over i historiebøgerne. Efter en solrig første halvdel af juni har sommervejret mestendels budt på regn, byer og skybrud og kun enkelte perioder med sol og varme. Ifølge DMI bød juli på 85 mm regn mod normalt 66 mm og 21 færre solskinstimer. Til gengæld har den gennemsnitlige temperatur være lidt højere med 16,4 grader. Alt i alt en ganske våd og fugtig sommer, som har sat sit præg i mange boliger. Særligt ældre huse, dvs. fra 60’erne og ældre kan være ramt af fugtproblemer. 

- I Danmark er fugt et problem året rundt. I sommermånederne skyldes fugtproblemer især, at varm luft trænger ind udefra og møder den køligere luft. Det danner kondens, som sætter sig på vægge og gulv. Mange husejere med kælder vil nikke genkendende til, at kælderen om sommeren ’står og sveder’, fordi den fugtige luft ikke bliver blæst ud. Fugt i kælderen skyldes ofte dårlig ventilation og udluftning eller grundfugt fra jorden, der stiger op gennem fundamentet, forklarer Benny Hebsgaard, energirådgiver hos NRGi.

Fugt er grobund for farlig svamp

Som husejer skal man gøre, hvad man kan få at undgå fugt eller i det mindste opdage fugten i tide. Jo længere tid, der går, før man sætter ind mod fugten, desto større skade kan fugten forårsage. Bliver husets træværk eller andre organiske byggematerialer udsat for fugt gennem længere tid, kan der opstå skimmel, råd og svamp. Forrådnelse er en langsom proces, mens et svampeangreb hurtigt kan have fatale følger for husets konstruktion, indeklima og helbred. En svamp som ægte hussvamp kan faktisk nedbryde husets konstruktion fra ende til anden.

Opstår der fugt i huset, kan problemet oftest løses ved at lufte ud og tørre af vel at mærke, hvis fugten opdages i tide. Oplever man en muglignende lugt, bør man undersøge husets sokkel og indvendige vægge og lister for fugt. Fugten kommer ofte til udtryk som sorte, grønne eller let brunlige plamager og skjolder på vægge, afskallet maling eller bobler på væggen og kan lugte muggent eller af gammelt sommerhus.

NRGi’s energirådgiver Benny Hebsgaard giver her 10 gode råd til, hvordan man kommer fugten til livs:

  1. Sæt varme på. Ved at have varme på er forskellen på temperaturen inde og ude mindre, og risikoen for kondens er dermed mindre
  2. Reager på fugt i tide. Et godt hygrometer kan fås i et byggemarked for 150 kr. Brug det til at holde øje med husets fugtniveau. Om sommeren bør fugtniveauet være på max 60-65 %
  3. Luft grundigt og rigtigt ud. Luft ud morgen og aften i ca. fem minutter ad gangen. Sørg generelt for, at der er ventilation i kælder og andre fugtholdige rum som badeværelse og køkken
  4. Hold væggene fri. Undgå at placere skabe, reoler og større spejle op ad kælderens ydervægge – de skal kunne ånde
  5. Vask fugt væk. Er fugten overfladisk kan man med fordel vaske vægge med en blanding af vand og rodalon
  6. Køb eller lej en affugter. Den tørrer luften og kan bruges for en kortere periode. Er dog ganske dyr i strøm
  7. Installer en luft-luft varmepumpe. Den giver både varme, frisk luft og skifter luften ud. Samtidig er den udstyret med en affugter-funktion. Sørg for en pumpe af god kvalitet. Prisen svinger mellem ca. 9.000-15.000 kr. for en god pumpe eksklusiv montering
  8. Installer et ventilationsanlæg. Anlægget bidrager til at skabe et sundere og bedre indeklima. Anlæg varerier meget i pris og starter ved 20.000 kr. eksklusiv montering
  9. Anlæg omfangsdræn om huset. En dyr og omfattende løsning for at lede regnvand og fugt omkring huset væk. Prisen starter ved 10.000 kr. pr. meter afhængig af jordforhold og dybde. Et alternativ til omfangsdræn er et drymat system, som ved hjælp af elektro-osmose leder vandet væk fra husets vægge.
  10. Ta’ en byggesagkyndig med på råd. Er man i tvivl, om der er kommet en decideret vand- eller fugtskade, anbefale Bennys Hebsgaard at hyre en byggesagkyndig til at vurdere omfanget. En byggesagkyndig koster fra ca. 2.500 kr. at få ud

Sådan forlænger du dine sommeraftener for 1 kr. i timen

Forestillingen om de mange lange og lune danske sommeraftner er en illusion. Men med en terrassevarmer kan drømmen om aftensommerhygge på terrassen blive til virkelighed. Men hvilken terrassevarmer skal man vælge, og er det bedst med gas eller el? Det giver energirådgiver fra NRGi Benny Hebsgaard et par bud på her.

Efter en hyggelig aften med grill og snak i haven, kan det være lidt af et antiklimaks, når kulden melder sig, og man bliver nødt til at trække indendørs. Derfor er terrassevarmere af gode grunde blevet mere og mere populære blandt husejere. Er man helt grøn på markedet, kan det være lidt af en jungle at navigere i.

Ifølge Benny Hebsgaard, energirådgiver hos NRGi, er det vigtigt, at man sætter tid af til at undersøge mulighederne, inden man køber sin første terrassevarmer.

- De mest populære terrassevarmere er drevet på gas og el, hvor de eldrevne yderligere kan inddeles i reflektorvarmere og varmelamper med infrarødt lys. Der er en række forskelle på el og gas, både hvad angår købspris, pris i drift og varmefordeling, og derfor er det vigtigt, at man undersøger sin model grundigt, inden man gør et køb. Du kan nemlig risikere at få et unødigt højt energiforbrug, hvis du køber en model, der ikke passer til netop dig og din terrasse, siger Benny Hebsgaard. 

Hvilken model passer til din terrasse?

Terrassevarmere ligger prismæssigt i et stort spænd fra et par hundrede kroner til flere tusinde. Det afgørende, når man vælger ny terrassevarmer, er dog, at man har øje for driftsprisen, og hvorvidt modellens varmeevne passer til din terrasse, forklarer Benny Hebsgaard.

- Den typiske terrassevarmer på gas har en høj effekt på 5-13 kW, og er derfor oplagt til store terrasser på helt op til 20 kvadratmeter. Driftsprisen ligger mellem 8-16 kr. i timen, afhængig af varmeindstilling og prisen på gas. Eldrevne terrassevarmere har en noget lavere effekt, som typisk ligger mellem 0,5-2 kW. Derfor koster de en del mindre i drift – nemlig 1-5 kr. i timen, siger Benny Hebsgaard og fortsætter:

- Det betyder, at en eldreven terrassevarmer ikke kan opvarme et lige så stort område som de modeller, der kører på gas. Men til gengæld er den forholdsvis effektiv, da den ikke bruger energi på at opvarme luften, men i stedet kun opvarmer den flade, som varmestrålerne rammer. Samtidig er de nemme at målrette, så man får glæde af al den varme, man betaler for. Den billigste eldrevne terrassevarmer koster helt ned til 1 kr. i timen, men opvarmer så kun et område på 2-3 kvadratmeter.

Dyr hygge med gas i det lange løb

Har man i gennemsnit terrassevarmeren tændt tre timer, tre gange om ugen fra 1. juni til 1. september, løber det op i knap 120 timer på en sommer. Hvis man har en terrasse på 20 kvadratmeter, vil der over en hel sommer være stor økonomisk forskel på, om man vælger gas eller el. Benny Hebsgaard giver her to løsningsforslag til, hvordan man kan opvarme sin terrasse med hhv. gas og el.

Løsning 1
Du kan købe en typisk terrassevarmer på gas med en effekt på 13 kW, da den har et dækningsområde på 20 kvadratmeter. Den koster 1.199 i indkøbspris, og har en driftspris på 16 kr. i timen, og det løber op i lidt mere end 1800 kr. på en sommer. Inklusiv indkøbspris bliver det ca. 3.000 kr. det første år.

Løsning 2
En anden løsning er at købe to terrassevarmere på el til hver 2.149 kr. De har hver en effekt på 1,5 kW og kan tilsammen opvarme et område på 20 kvadratmeter. De koster hver 1,70 kr. i timen i drift og kan dermed opvarme hele terrassen for ca. 400 kr. over en hel sommer. Inklusiv indkøbspris bliver det ca. 4.700 kr. det første år.

Prismæssigt kan det altså mange gange betale sig at investere i en eller flere el-modeller. Men der er også andre faktorer, der spiller ind, når man skal vælge ny terrassevarmer. Få overblikket over terrassevarmernes fordele og ulemper her.

Type Indkøbspris Pris i brug pr. time Typisk effekt Fordele Ulemper
Gas 1000-2500 kr. 8-16 kr. 5-13 kW

Flammen skaber hyggelig atmosfære.

Afgiver meget varme og kan opvarme et stort areal.

Kræver jævnlig udskiftning af gasflaske.

Vindfølsom.

Ikke optimal til små terrasser.

El

Reflektor:
200-500 kr.

Infrarød:

700-3000 kr.

1-5 kr. 0,5-2 kW

Kan ofte placeres på en væg, under et udhæng eller under et bord.

Vedligeholdelsesfri.

Kan benyttes i havetelt eller indenfor.

Kræver adgang til stikkontakt.


Download

 

Slip for fugt og spar penge når du tørrer tøj

Der er gode råd til at undgå fugtproblemer, når du tørrer vasketøj indendørs. Men kan du tørre tøjet udendørs i sommervarmen, sparer du både penge på tumbleren og undgår at udsætte dit hus for usund fugt. Energirådgiver Benny Hebsgaard deler her sine bedste tips til at tørre tøj ude og inde, så det er til fordel for både pengepungen og dit og husets helbred.

Tør tøj uden og inde - slip for fugt og spar penge

Sommeren er godt i gang, og Danmark viser sig fra sin smukkeste side. Derfor er det ifølge energirådgiver Benny Hebsgaard fra NRGi oplagt at se sine vaskevaner efter i sømmene og lade vasketøjet tørre udendørs i det lune ​vejr. Det er godt for dit helbred, da det sparer indeklimaet for fugt, men hvis det ikke er muligt at hænge tøjet op udendørs, har Benny Hebsgaard også en række råd til, hvordan du bedst tørrer tøjet indendørs.

Undgå fugt indendørs med gode vaner

40 procent af danskerne bruger vaskemaskinen i mere end en halv time i snit om dagen. På årsbasis bliver det til rigtigt meget vasketøj, der bliver hængt til tørre i danskernes stuer. En almindelig tøjvask indeholder 2-3 liter vand pr. vask, der bliver frigivet til luften, når tøjet tørrer. Det kan blive en udfordring for indeklimaet, hvis man ikke får luftet godt nok ud og kan resultere i skimmelsvamp og råd. Derfor er det godt at tillære sig nogle enkle tørrevaner, der kommer indeklimaet til undsætning, mener Benny Hebsgaard.

- Sørg for at tøjet centrifugeres ved minimum 1000 omdrejninger, men gerne mere. Det får vandet ud af tøjet, som dermed tørrer hurtigere. Sørg også for, at der er god ventilation i det rum, hvor tøjet tørres, fx med et åbent vindue eller en ventilator, der reagerer på fugtprocenten i rummet. Hold også døren til det rum, hvor tøjet tørrer, lukket. Så slipper du for, at fugten spredes i hele huset. Hvis muligt er det bedst at tørre tøjet i et vådrum som badeværelset, der er bygget til at modstå fugt og suge den ud via et vindue eller en ventilator, forklarer Benny Hebsgaard.

For mange danskere kan det være fristende at smide vasketøjet direkte i tørretumbleren, men det bliver hurtigt en dyr affære. En A-mærket tørretumbler koster ca. 6. kr. pr. tumbling. Bruger du tørretumbler hver anden dag året rundt, løber det op i 1100 kr. Har du en B-mærket eller kondenstørretumbler, er prisen endnu højere.

Tør tøjet udendørs og spar både på penge og fugt

Ifølge Benny Hebsgaard er der mange gevinster at hente ved at tørre vasketøjet udendørs. Det skåner elregningen for den dyre tørretumbler, sparer CO2, giver mindre fugt i huset, og får tøjet til at virke mere friskt. Energirådgiveren råder til, at man får indarbejdet tørrerutiner, så du husker både at hænge tøjet ud og også hente det igen. Har du egen have, kan du med fordel placere tørrestativet, så det er let at komme til – ex tæt på bryggersdøren.

- Der er intet som duften af lufttørret sengetøj – og så er det gratis. Nu hvor det er blevet sommer, er der gode muligheder for at tørre tøjet ude. Og selvom ​den danske sommer kan være lunefuld, og solen ikke skinner hele tiden, tørrer tøjet stadig meget hurtigere ude end inde, afslutter Benny Hebsgaard.

Download

Hver tredje dansker lader varmen stå tændt

I mange danske hjem er det hvert år til debat, hvornår man skal slukke for varmen. Med gode vejrudsigter i vente er rigtig mange enige om, at det nu må være tid til at sætte havestolene ud, plante blomster i altankasserne og en gang for alle slukke for varmen. Der er dog mange, der ikke deler denne holdning. En undersøgelse foretaget af YouGov for energiselskabet NRGi viser, at knap hver tredje af de adspurgte gerne lader varmen stå tændt ind i forårsmånederne, blot fordi det føles behageligt.

Hver tredje dansker lader varmen stå tændt for komfortens skyld

Energirådgiver fra NRGi Benny Hebsgaard, der rådgiver danskerne om miljørigtigt energiforbrug, er forbløffet over de høje tal og kalder det en dyr luksus.

- Det er tankevækkende, at så mange danskere lader varmen stå tændt langt ind i forsommeren. Det er en skam, når man ellers har gode muligheder for at spare på varmeregningen i foråret. Min tommelfingerregel er, at man roligt kan skrue ned for varmen, når vi ikke længere har frost om natten, dagtemperaturen kommer op på 12-14 grader, og vi har flere dage med høj, varmgivende sol, siger Benny Hebsgaard.

Folk på landet fråser mest

Undersøgelsen viser, at det især er uden for byerne, at varmen står tændt længe. På landet er det hele 43 procent, der lader varmen stå tændt ind i forsommeren, mens det i de større byer kun er halvt så mange - nemlig 22 procent. Ifølge Benny Hebsgaard er det bl.a. huse med dårlig isolering, der er skyld i forårets varmeforbrug på landet. 

- Uden for byerne er mange huse af lidt ældre dato. Det betyder, at de ofte er dårligt isoleret og dermed har svært ved at holde på varmen. Jeg kan forestille mig, at det er en af hovedårsagerne til, at folk på landet lader varmen stå tændt længe, siger Benny Hebsgaard. 

En enkelt grad kan spare dig for meget

Selvom en stor varmeregning i forårsmånederne kan skyldes dårlig isolering, viser undersøgelsen også, at rigtigt mange danskere ønsker mere end 22 grader indenfor. Hver sjette dansker vil allerhelst have temperaturen i hjemmet på mellem 23 og 25 grader, og det er helt unødvendigt, mener Benny Hebsgaard, der anbefaler en hjemmetemperatur på 20-22 grader. Hvis man sætter temperaturen ned med bare én grad, kan man spare 5 procent af varmeregningen og således spares hele 15 procent ved at nedsætte temperaturen fra 25 til 22 grader, som er normal rumtemperatur.

Fem gode råd til at hold varmen uden at fråse

Ifølge Benny Hebsgaard er der mange måder, hvorpå man kan holde varmen ganske gratis, hvis man er lidt kuldeskær. Her er hans fem bedste råd til, hvordan man kan undgå at fryse i foråret og samtidig holde varmeregningen i skak.

  1. Træk gardinerne for om natten og hold varmen inde, og fra om dagen, så solen kan skinne ind i huset
  2. Læg et tæppe på gulvet hvor du sidder og mærk, hvordan det føles varmere under fødderne
  3. Hav en trøje liggende, som du altid kan tage ud over din t-shirt, hvis du begynder at fryse
  4. Find indeskoene frem. Holdes fødderne varme, er kroppen oftest også varm
  5. Forsøg at holde temperaturen ensartet i hele huset. Ellers kan det føles, som om det trækker fra de koldere rum.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for NRGi. Der er i alt gennemført 1017 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år med ansvar for betaling af el og varme i deres primære bolig. Undersøgelsen er foretaget i perioden 13. - 18. januar 2016.

Download

Vi overser vigtigt energimærke

Boligens energimærke overses i vid udstrækning af boligsøgende og boligejere, viser ny undersøgelse fra NRGi og Boliga.

Det er en stor beslutning at købe bolig, og der er mange overvejelser, der følger med i et boligkøb. Alligevel viser en ny undersøgelse, at husets energimæssige stand sjældent er en bekymring, der ligger boligkøberen på sinde.

Faktisk fortæller 50 %, at de aldrig har kigget efter energimærkningen, når de er på boligjagt. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for energiselskabet NRGi og boligsiden Boliga.

Boligas egen opgørelse viser samstemmende, at kun 4,6 % af de boligsøgende søger efter energimærke, når boligen findes på nettet, og som resultat har man kun begrænset indsigt i de udgifter, der er til boligens vedligehold og energiforbrug.

”Før man køber, bør man altid kende boligens energimæssige stand og ca.-udgifterne til el, vand og varme. Disse elementer kan have afgørende betydning for den daglige økonomi, og hvad man kan forvente af generel komfort i den nye bolig,” forklarer Benny Hebsgaard, der er energirådgiver hos NRGi.

”Når danskerne søger bolig på nettet, ser vi i de fleste tilfælde, at det er størrelse, beliggenhed og pris, man primært kigger efter. Boligens energimærke og forventede energiforbrug er sekundært og kommer typisk senere i købsfasen” supplerer Ricco Zuschlag, der er direktør i Boliga.

På den anden side gør boligejerne sig heller ikke mange tanker om boligens energimærke. Her viser undersøgelsen, at hele 65 % slet ikke ved, hvor på skalaen fra A-G, deres bolig befinder sig.

”Selvom man ikke går i salgstanker, kan man gå glip af store besparelser, hvis man ikke kender husets energimæssige stand. Er boligen mere end 10 år gammel, kan der være brug for små energiforbedringer hist og pist, og er huset af ældre dato, kan der være særlig grund til at energiforbedre ved fx at udskifte en gammel varmekilde for at mindske varmetab, spare store summer på varmeregningen eller gøre opvarmningen mere komfortabel og miljøvenlig,” fortæller Benny Hebsgaard.

Faktisk forbrug eller indikator?

Selvom energimærkerapporten temmelig præcist beskriver husets energimæssige stand, og de mulige forbedringer, der foreligger, skal man ikke forvente, at den viser husets faktiske energiforbrug.

”Rapporten er et teoretisk udgangspunkt, da den ikke kan tage højde for faktorer, som vind, vejr og ejernes egne energivaner. Er man bevidst om sit energiforbrug, vil man kunne få lavere energiudgifter end rapporten foreskriver, og omvendt vil en sløset adfærd resultere i højere energiudgifter,” slutter Benny Hebsgaard og henviser til, at en ekstra gennemgang af boligens energikilder og isolering kan være en god idé til at supplere energimærkerapporten, inden man køber.

Om energimærkningen på boliger

  • Energimærkning foretages af en byggesagkyndig på en skala fra A-G, hvor A er bedst mulige, mens G er dårligst. Der findes flere forskellige selskaber i Danmark, der tilbyder energimærkning.
  • Energimærkerapporten er lovpligtig, når du skal sælge din bolig, og det er sælgers ansvar, at der foreligger en rapport og en gyldig energimærkning.
  • Er mærkningen foretaget efter 2011, gælder rapporten normalt i 10 år. Er der mere end 5 procent af boligen, der kan energiforbedres med en rentabel besparelse, gælder mærkningen i 7 år.
  • Investeringer i energiforbedringer betragtes som udgangspunkt som rentable, når tilbagebetalingstiden maksimalt strækker sig over 10 år.
  • Såfremt der foretages ombygninger eller ændringer, der påvirker boligens energiforbrug, mister energimærkningen sin gyldighed.

Om undersøgelsen 

Spørgeundersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for NRGi og Boliga. Der er i alt gennemført 1017 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år i perioden 13.-18. januar 2016.

Unødig strømforbrug på varme om foråret

Med forårets højere temperaturer begynder mange danskere at skrue ned for varmen på radiatorerne. Selvom man sparer på varmeregningen, går mange glip af en stor besparelse på elregningen, da cirkulationspumpen fortsat kører på fuld drøn. Det er knap halvdelen af danskerne, der lader den kører, til trods for at der er mange penge at spare ved at skrue ned eller helt slukke for pumpen.

Med høj sol og lunere temperaturer har foråret for alvor indtaget Danmark, og danskerne strømmer ud for at mærke den første forårsvarme. Men årstiden betyder ikke kun flere timer i solen på terrassen – det betyder også godt nyt for pengepungen. Der er nemlig mange penge at spare på varmeregningen, når temperaturen udenfor stiger.

Ikke nok at slukke radiatoren

Desværre er det ikke nok i alle husstande at skrue ned for radiatorerne, hvis du gerne vil spare på opvarmning af huset. Cirkulationspumpen, som sender det varme vand rundt i husets radiatorer, findes både i nyere, automatiserede udgaver, der selv regulerer pumpeeffekten efter årstiden, men også i en ældre, manuel udgave, der stadig findes i mange danske hjem. Sidstnævnte kører på fuld effekt og bruger unødig strøm henover de varme måneder, hvis du ikke skruer ned eller slukker helt for den. Og det er der mange danskere, der ikke gør.

48 procent af danskerne, der bor i hus, slukker ikke for cirkulationspumpen, når det bliver varmere i vejret. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for energiselskabet NRGi, og det er der absolut ingen grund til, mener NGRi’s energirådgiver, Benny Hebsgaard.

- Mange danskere er ikke klar over, at der er penge at spare ved at skrue ned for eller slukke deres cirkulationspumpe, når det bliver forår, hvis de har en ældre, trinreguleret en af slagsen. Ikke desto mindre er der en gevinst på helt op til 700 kroner, hvis du har pumpen slukket fra maj til og med september, så det er sund fornuft at sende den på varmeferie henover forår og sommer, siger han.

Nordjyderne lader pumpen køre

Der er store forskelle mellem landsdelene, når det kommer til danskernes varmevaner i foråret. Ifølge YouGov-undersøgelsen er det hele 68 procent i Nordjylland, der ikke slukker for cirkulationspumpen, når det bliver varmere i vejret, mens det i Hovedstadsområdet er nede på 34 procent.

- Uanset hvor i landet du bor, er der en god besparelse at hente for boligejerne med ældre cirkulationspumper – og det er med ganske få forholdsregler. Man skal nemlig huske at tænde for cirkulationspumpen 10 sekunder en gang om måneden henover foråret og sommeren. Så er du sikker på, at den ’ikke sætter sig fast’. Det er især vigtigt, hvis den er af ældre dato. Og så skal du selvfølgelig huske at tænde den igen, når det bliver koldt, siger Benny Hebsgaard.

Udskift gammel pumpe og spar

Hvis du synes, det er for besværligt at sæsonslukke den manuelle cirkulationspumpe, er der også penge at spare ved at tjekke pumpens alder. Hvis din cirkulationspumpe er bare 5-10 år gammel, er der en gevinst i at anskaffe sig en ny, intelligent sparepumpe. Den kan nemlig pumpe varmen rundt i radiatoranlægget til færre penge end den gamle, og du opnår derfor en årlig besparelse på op til 700 kroner.

Du finder normalt cirkulationspumpen i forbindelse med dit varmeanlæg. Anlægget er oftest placeret i kælderen, dit bryggers eller i et teknikskab. Pumpen kan trinindstilles eller slukkes på stikkontakten, hvor den er sluttet til.