NYHEDER

NRGi rådgiver om energibesparelser i lejeboliger

Hvordan kan man sikre, at lejere i almene boliger også får glæde af energibesparelser og CO2-reduktioner? Det spørgsmål skal NRGi Rådgivning være med til at undersøge efter energiselskabet nu har fået støtte fra Energistyrelsen til et projekt, der skal vise, hvordan man kan omsætte energispareforslag fra energimærkningen i almene boligselskaber.

NRGi har fået del i ni millioner kroner, som Energistyrelsen forleden uddelte til ni projekter, der skal bidrage til flere energibesparelser i Danmark. Der er tale om første runde af en pulje til informations- og kampagnevirksomhed til fremme af energibesparelser i bygninger.

- Der er et stort potentiale for energibesparelser i bygninger, som det er vigtigt, at der sættes fokus på. Borgere og virksomheder vil gerne gøre noget fornuftigt - hvis bare de ved, hvad der er fornuftigt at gøre. Derfor er god og forstærket information nøglen til, at flere handler, sagde klima- og energiminister Connie Hedegaard i forbindelse med uddelingen af midlerne, hvor altså NRGi kom i betragtning. Ud af 43 ansøgere er NRGi med i et af de ni projekter, der fik støtte. Der er tildelt omkring en million kroner til projektet, der udføres i samarbejde med KAB, Boligselskabernes Landsforening, TEKNIQ og Dansk Byggeri.

- Der er et stort behov for, at se på, hvordan energimærker kan bruges aktivt til at realisere energibesparelser, og der er en række faktorer, der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af energibesparelser i almene boliger - blandt andet på de juridiske, økonomiske og finansielle rammer. Disse spørgsmål skal vi nu i gang med at undersøge, fortæller Martin Dam Wied, der er projektleder i NRGi Rådgivning.

Fokus på energibesparelser

Projektet skal demonstrere, hvordan almene boligselskaber kan frigøre besparelser fra energimærket, som alle bygninger skal have. Der udvælges en forsøgsejendom - hvor vides endnu ikke - der skal arbejde proaktivt med besparelserne og samle erfaringer.- Der bliver i høj grad tale om, at vi skal vise, hvordan vi kan sætte fokus på energibesparelser hos de danske lejere. Samtidig får vi også opfanget en række erfaringer som boligselskaberne forhåbentlig i fremtiden kan få glæde af, siger Martin Dam Wied, der håber, at projektet kan gå i gang i løbet efteråret 2009, når ejendommen endelig er udvalgt.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

NRGi Rådgivning Martin Dam Wied, projektleder tlf. 41 44 50 35

Fra storm til sikkerhed

Siden de mange storme hærgede Danmark i 2005 har energiselskabet NRGi haft fokus på at øge forsyningssikkerheden til sine kunder. I 2005 var østjyderne nemlig i gennemsnit uden strøm i hele 261 minutter på grund af ødelagte el-ledninger. Det tal var sidste år nede på 11 minutter. Det store fald skyldes, at næsten alle el-ledninger nu er lagt i jorden og dermed er elforsyningen ikke længere påvirket af vejret.

Det er meget sjældent, at østjyderne har problemer med deres elforsyning og de fleste oplever stort set aldrig, at strømmen svigter. Men den tilstand er forholdsvis ny. Således var risikoen for sort skærm ganske høj i 2005. Det fremgår af energiselskabet NRGi’s årsrapport, der bliver behandlet af selskabets repræsentantskab på et repræsentantskabsmøde på torsdag. I rapporten kan man læse, at den såkaldte ”udetid” for strømmen blandt de 200.000 kunder i NRGi var på hele 261 minutter i 2005. Det skyldes, at flere storme hærgede Danmark i det år og det gik ofte ud over luftledningerne. Siden 2005 har NRGi intensiveret arbejdet med at lægge el-ledningerne i jorden - udenfor påvirkning af vejr og vind. Det betød, at kunderne sidste år i gennemsnit kun var uden strøm i 11 minutter.

- Vi vil i sagens natur meget gerne have en høj forsyningssikkerhed. Derfor har vi arbejdet intensivt med at forbedre sikkerheden og det er naturligvis tilfredsstillende, at vi nu kan se, det arbejde bærer frugt, siger Søren Sørensen, der er adm. direktør i NRGi.

Landets mest effektive

I en sammenligning af alle el-netselskaber i Danmark, som myndighederne foretog sidste år, hører NRGi’snetselskab - NRGi Net - til et af landets mest effektive. Det samme bekræfter en undersøgelse blandt kunderne, hvor 93 procent mener, at den nuværende leveringssikkerhed er tilfredsstillende. Alligevel fortsætter NRGi med at grave sine ledninger ned og dermed forbedre sikkerheden. Af NRGi’s årsrapport fremgår det, at NRGi i 2008 investerede 396 mio. kr. i infrastruktur, hvor størstedelen er anvendt til at nedgrave luftledningerne på elnettet.

- Men vi fortsætter dette arbejde her i 2009 og i 2010, hvor vi investerer yderligere i sikkerheden og vores infrastruktur. For selv om det er de færreste kunder, der reelt oplever strømsvigt, så er vi ikke herre over storme og dårligt vejr. Derfor skal alle vores ledninger i jorden og det arbejde fortsætter i de kommende år, hvor vi vil kabel-lægge de sidste luftledninger på 15 kV, hvilket betyder, at leveringssikkerheden øges yderligere, fortæller Søren Sørensen.

Orientering om NRGi’s årsregnskab for 2008

NRGi koncernen har i 2008 investeret 400 mio. kr. i fremtidens infrastruktur, skabt et lille plus og udbetalt små 300 mio. kr. i rabat til sine andelshavere. Det fremgår af årsregnskabet for 2008 for NRGi koncernen.

NRGi koncernen har i 2008 haft en omsætning på omkring 2,5 mia. kr., hvilket er en fremgang på syv procent forhold til året før. Resultatet af året 2008 er positivt med 36 mio. kr. før skat og rabat, hvilket dog er under forventningerne for året. Det skyldes primært, at finanskrisen har ramt afkastet af koncernens værdipapirer, således er afkastet nul procent hvilket er langt fra det forventede, men dog acceptabelt set i lyset af det generelle store fald på finansmarkedet.

Året i NRGi har som helhed været præget af fusionen mellem Energi Horsens og NRGi. Koncernens divisioner har i 2008 tillige været påvirket af sammenlægninger, tilkøb og fravalg af forretningsområder, og NRGi koncernen beskæftiger nu 1012 medarbejdere, der er klar til at høste fusionsgevinsterne.

- Jeg er glad for, at NRGi er kommet så langt i fusionsprocessen og med strømliningen af virksomheden til den aktuelle økonomiske situation i markedet. Endvidere er det også glædeligt, at de penge, der er kommet ind fra salget af Elsam-aktierne, er forvaltet uden de tab, som generelt er konstateret i andre kapitalforvaltninger, siger administrerende direktør i NRGi, Søren Sørensen, der tog over i 2008 efter den tidligere direktør Gert Braae gik på pension.

Gode forventninger

Også i formandskabet mødes årets regnskab med tilfredshed. - Det er rigtig godt, at vi kan fortsætte investeringerne i driftssikker infrastruktur, fremtidens fibernet og rådgivning og udstyr, der hjælper kunderne og andelshaverne til at få så meget ud af deres strøm som muligt, siger NRGi’s formand, Ulrik Kragh, der også kan konstatere, at NRGi’s andelshavere er meget tilfredse med rabatudbetalingen, der senest betød, at der blev udbetalt næsten 300 mio. kr. på en rabatcheck til NRGi’s 207.000 andelshavere. - Udviklingen af NRGi koncernen skal ses i det lys, at det er ambitionen at skabe en indtjening på formuen, så den rabat kan fastholdes i et langsigtet perspektiv, tilføjer Ulrik Krag.

NRGi er gået ind i 2009 med gode forventninger til fremtiden og koncernen har et godt fundament i mødet med fremtidens krav. Omverdenens fokus på energi, teknik og kommunikation som vækstområder, og især på miljø- og energiløsninger til optimering af energiforbruget, er helt i tråd med NRGi’s strategi. Den finansielle krise og den afsmittende effekt det kan få på NRGi’s forretning giver imidlertid en vis usikkerhed i forhold til forventningerne til 2009. 

 

Nøgletal og detaljer fra de forskellige afdelinger fra NRGi 2008

Divisionen koncern & udvikling

Fokus har været på at sikre fusionsgevinsterne og tværgående synergier fra fusionen mellem Energi Horsens og NRGi.  Koncernens kapitalforvaltning foregår i denne division.

Divisionen Infrastruktur

NRGi Net er i 2008 af myndighederne udpeget som et af landets mest effektive netselskaber. Tilsvarende er NRGi’s forsyningssikkerhed placeret bedre end landsgennemsnittet. Et meget tilfredsstillende resultat skabt af stordrift og udvikling af et stærkt installationskoncept i Installationsdivisionen. Investeringer i fremtidens infrastruktur er fortsat i 2008 med knap 400 mio. kr. i både el- og fibernet. Det er store langsigtede investeringer, som skal udvikle NRGi, så koncernen i fremtiden står godt rustet til at møde kundernes krav med levering af kommunikationsløsninger og energirigtige services til konkurrencedygtige priser.

Divisionen Installation

Ud fra ønsket om at levere høj forsyningssikkerhed og høj effektivitet på driften af NRGi’s ledningsnet, samt at komme tættere på NRGi’s kunder, udvikles EL:CON A/S stadig på erhvervskundesiden. Ved årsskiftet beskæftiger EL:CON ca. 500 medarbejdere. Samlet set er årets resultat tilfredsstillende med 26,1 mio. kr.

Divisionen Produktsalg

Består af en række virksomheder, der udvikler, sælger og producerer produkter og services med fokus på fremtidens kommunikationsservices samt reduktion af kundernes energiforbrug. I slutningen af 2008 har NRGi valgt at trimme koncernens udviklingsområder, hvorved der er afholdt en række engangsomkostninger ved nedlukningen af aktiviteter. Disse afskrivninger belaster resultatet, hvorfor der forventes en bedring af resultatet i 2009. Resultatet er ikke tilfredsstillende.

Divisionen Rådgivning

Har i 2008 omlagt strategien til fuld fokus på rådgivende ingeniørydelser indenfor energi- og miljøbesparelser. Dette har medført en række engangsomkostninger til afvikling af underskudsgivende aktiviteter. Resultatet af den primære drift er utilfredsstillende. Med afsæt i de foretagne tiltag i 2008 forventes en betydelig forbedring af resultatet i 2009.

12.000 husstandes elforbrug sparet

På energibesparelsesområdet har NRGI i 2008 i samarbejde med kunderne realiseret energibesparelser på 55.300 MWh (svarende til godt 12.000 husstandes elforbrug). 

Udbetaling af 297 mio.kr. til andelshaverne

NRGi har valgt at give ejerskabet en konkret værdi ved at udbetale en rabat. For året 2008 har andelshaverne fået udbetalt 297 mio. kr. svarende til 100 procent rabat på den del af elbetalingen, der tilfalder NRGi. Repræsentantskabet har besluttet en lignende rabat for 2009. NRGi koncernen har omkring 207.000 andelshavere.

NRGi beklager checkfejl

NRGi har netop udsendt de sidste rabatchecks til ca. 20.000 fraflyttere i forbindelse med, at energiselskabet i år har udbetalt næsten 300 mio. kr. i rabat til sine mere end 200.000 andelshavere. Ved en beklagelig fejl er datoen på de sidste checks desværre ikke blevet rettet fra februar til marts, hvilket kan medføre problemer med at indløse checken, da en check har en normal forældelsesfrist på 20 dage. NRGi beklager fejlen og tager nu en række initiativer for at rette den.

- Vi vil gerne undskylde denne beklagelige fejl, der skyldes en datofejl på vores checks. Det skulle vi selvfølgelig have opdaget inden vi sendte dem ud til fraflytterne, men det gjorde vi ikke og det beklager vi. Vi håber, at de fleste af vores tidligere kunder ikke har haft problemer med at indløse checken og vi gør nu alt, hvad vi kan for at minimere problemet så ingen får yderligere gener, siger Søren Sørensen, der er administrerende direktør NRGi.

NRGi har kontaktet Finansrådet, der nu vil informere alle landets banker om, at checken kan indløses uden problemer. Dermed skulle ingen gå forgæves i deres bank. Samtidig lægger NRGi information ud på virksomhedens hjemmeside. - Langt størstedelen af de fraflyttere, der har modtaget en check, har ikke oplevet problemer og med de tiltag vi nu gør, regner vi ikke med, at der er flere, der får problemer med at indløse deres check. Men skulle det mod forventning være tilfældet, hører vi gerne derom, så vi kan hjælpe og få fejlen rettet, siger Søren Sørensen, der endnu en gang beklager fejlen.

For at gøre det attraktivt at være el-netkunde hos NRGi har selskabet besluttet at give en rabat på 100% på selskabets netydelser. Den 13.-14. februar udsendte NRGi en traditionel check med posten til netkunderne. Alle checks er udstedt via Danske Bank og efter aftale med Danske Bank honorerer NRGi alle gyldige rabatchecks  - også efter den normalt gældende udløbsdato.

Er der modtagere af checks, der har spørgsmål, kan de gå på: www.rabat.nrgi.dk eller kontakt NRGi på tlf. 75 18 88 19.

Bella Center ruster sig til klimatopmøde

Når klimatopmødet i København slår dørene op den 7. december 2009 bliver det med et helt ”nyt” og miljøvenligt Bella Center som vært. For eksempel vil Bella Center nu reducere sin CO2-belastning med rekordhøje 20 procent for at være toptunet til topmødet.

En bygning fra 1970’erne er i sagens natur ikke helt up to date hvad angår optimal energiudnyttelse og miljørigtig drift. Det gælder også for Bella Centeret i København, der til december er vært for op til 15.000 deltagere fra 192 lande, når FNs Klimatopmøde løber af stabelen. Derfor har Bella Center sat sig for at reducere sin CO2-belastning med 20 procent forud for topmødet. Det skal blandt andet ske i samarbejde med energiselskabet, NRGi der har udarbejdet en omfattende energirapport, hvor der er beregnet hvilke tiltag, der skal til for at nå det ambitiøse mål. - Staten har et officielt mål om at reducere CO2-belastningen med 20 procent i 2020. Det mål besluttede Bella Center sig for at forfølge, og nå det allerede inden topmødet. Normalt vil man sige, at en reducering på 10 procent er rigtig fint, så de 20 procent er et meget flot og ambitiøst mål, siger NRGi Rådgivnings Jesper Hansson, der har lavet energirapporten for Bella Center. 

Alternativer

For at nå målet har Bella Center investeret i nye miljøvenlige alternativer og har sat gang i en række nye initiativer. For eksempel etablering af et nyt belysningssystem, udskiftning af et forældet køle- og ventilationssystem og konvertering af alle centerets komfurer fra el til gas. - Det er klart, at udvælgelsen som lokation for klimatopmødet har sat ekstra skub i vores energioptimeringsproces, men under alle omstændigheder ville det have været uundgåeligt for os som internationalt messe- og kongrescenter ikke at skulle tænke på klimaet. I dag betyder klima og miljø så meget, at man risikerer at blive fravalgt af kunderne, hvis ikke man opfylder en række miljøkrav, siger Kristian Ortving, der er teknisk direktør i Bella Center.  

Væk med vandet

Blandt de mere kreative tiltag i energikampen er de ”Grønne ambassadører”, der er udvalgte medarbejdere, som går foran med et godt eksempel og hjælper kolleger til at huske at spare på energien. Og så har centeret droppet plastikvandflaskerne på kongresserne og bruger i stedet vandbeholdere og kander, dels for at spare plastik, dels for at spare afkøling af de 100.000 flasker, der plejer at blive drukket på et år.  - Bella Centeret har med de nuværende tiltag nået en CO2-besparelse på cirka 15 procent, og jeg er sikker på, at de når de sidste fem procent inden topmødet. Dermed kan man konstatere, at med den rette vilje kan også store organisationer virkelig gøre meget for miljøet inden for ganske kort tid, siger Jesper Hansson fra NRGi.

Energimærket skal frem i lyset

Det skal være lettere for huskøbere at se, hvor meget energi et hus forbruger.

Derfor foreslår energiselskabet NRGi nu, at alle danske huse mærkes tydeligere, når de skifter ejer. Som det er nu kan en køber nemlig først se, hvor meget energi et hus forbruger, når man får salgsmaterialet i hånden og dermed afskæres man fra værdifuld information, når man kigger på huse. Samtidig afviser NRGi, at det såkaldte energimærke er spild af penge, som flere eksperter ellers i dag har vurderet.

Nej, det er ikke spild af penge. Sådan lyder reaktionen nu fra landets fjerdestørste energiselskab, NRGi efter eksperter i dag har affejet energimærker i private hjem som spild af penge. Sælgeren er ligeglad med rapporten, og køberen har nok at tænke på, lød det blandt andet fra energikonsulenternes brancheforening overfor DR. Men det er her vi kommer ind i billedet, siger NRGi. - Et energimærke er hele forudsætningen for, at der kan gennemføres energibesparelser. Dels er det forbrugeroplysning til huskøberen, dels er det et meget vigtigt dokument vi som energirådgivere bruger til at afgøre, om der er potentiale til at gennemføre CO2-reduktioner, siger Ulf Christensen, der er konstitueret direktør for NRGi Rådgivning, der laver mange af de danske energimærker og efterfølgende følger op på dem.

Mere tydeligt

NRGi kan godt forstå, at et energimærke kan virke som spild, hvis man kun ser på det som en energibesparelse, der ikke bliver udført i virkeligheden. Derfor foreslår energiselskabet nu, at det bliver obligatorisk at annoncere med energimærkets konklusioner, når et hus er til salg. - Der burde være et krav om, at energimærket bliver tydeligere i salgsprocessen - ligesom når man for eksempel køber en bil. Allerede ved annonceringen skal oplysningerne fremgå tydeligt og så kan køber bruge det i sin beslutningsproces. For et energimærke er også forbrugeroplysning, så man ved, hvad ens nye hus forbruger og mener man ikke, at det nu virker efter hensigten, kunne man med fordel lave obligatorisk oplysning, når et hus skifter ejer. På den måde fastholder man energimærket og man får skabt en direkte opmærksomhed om husets forbrug og dermed også om de mulige CO2-reduktioner, foreslår Ulf Christensen, der fortæller, at når en husejer først får kendskab til, hvilke muligheder vedkommende har for både at spare penge og energi, så er der ikke langt fra tanke til handling.

- Det handler om at motivere husejerne og, hvis ikke energimærket gør det som det er nu, skal der mere oplysning til. Man må i hvert fald ikke fjerne energimærket, for så fjerner man grundlaget for et væsentligt grundlag for at reducere CO2-forbruget i de danske hjem, tilføjer Ulf Christensen.

Klimakampen skal ned i øjenhøjde

Århus Universitet lægger i disse dage hus til klima-konferencen Beyond Kyoto. Her deltager eksperter, politikere og erhvervsfolk. Men hvad med den almindelige østjyde?

Århus Universitet lægger i disse dage hus til klima-konferencen Beyond Kyoto. Her deltager eksperter, politikere og erhvervsfolk. Men hvad med den almindelige østjyde? Sådan spørger energiselskabet, NRGi, der nu efterlyser mere fokus på den almindelige forbruger.

- Ofte kan konferencer og topmøder virke fjernt for den enkelte energiforbruger, hvilket er forståeligt. Men det er ærgerligt, da det er ude hos den enkelte husejer og de danske familier, at klimakampen virkelig skal slås. Hvis vi skal rykke noget som samfund i C02-besparelser, skal vi alle bidrage og det nytter ikke noget, hvis politikerne og eksperterne bliver enige om noget ved en konference, hvis ikke vi alle sammen gør noget konkret, siger Morten Winther, der er kommerciel direktør i NRGi.

Udstilling

For at gøre klimaspørgsmålet konkret og relevant for den enkelte forbruger viser NRGi, sideløbende med konference, østjyderne, hvordan man enkelt og hurtigt kan opnå store CO2-besparelser i sit eget hjem. Det sker ved en udstilling i Ridehuset i Århus, der er arrangeret af Århus Kommune som optakt til kommunens bestræbelser på at blive C02-neutral i 2030. På udstillingen vil energiselskabet præsentere de mange muligheder den almindelige dansker har for energibesparelser og CO2-reduktioner.

- Vi vil gerne bidrage til, at CO2 og energibesparelser kommer ned i forbrugerhøjde, hvor det bliver konkret for den enkelte østjyde. For mens eksperterne og politikerne holder konference på universitetet, skal alle vi andre jo også huske vores ansvar for at nedbringe CO2-udslippet. Og som energiselskab har vi et særligt ansvar - ikke kun for, at sikre, at alle vores kunder har adgang til energirigtig strøm og rådgivning, men vi har også et ansvar for at sikre, at klimakampen kommer med i øjenhøjde og bliver konkret for os alle, siger Morten Winther.

Planer om elbiler i Hedensted og Horsens kommuner

De to kommuner vil teste fire elbiler i ældreplejen og de tekniske forvaltninger

Det er Teknologisk Institut, der i samarbejde med Foreningen Energi Horsens og NRGI Net via projekt “Prøv1Elbil” er initiativtager til at teste brugen af elbiler i det gamle forsyningsområde for Energi Horsens.

Formålet er blandt andet at få dokumenteret de praktiske erfaringer med brugen af elbiler, for eksempel brugernes adfærd, døgnbelastninger på el-nettet og tidspunkter for spidsbelastninger og overproduktion. Det skal også undersøges, om brugerne føler sig trygge ved det nye transportmiddel og om deres behov bliver dækket. Initiativtagerne planlægger konkrete demonstrationer af projektet i forbindelse med FNs klimakonference i København i december 2009.

Hedensted og Horsens kommuner synes, det er helt naturligt at gå med i projektet.

“I kommunerne vil vi naturligvis gerne være en del af energirigtige projekter. Elbiler er et interessant alternativ til de af vores biler, som kører korte afstande i byområderne. Hvis vi på nogen måde kan løse noget af vores kørselsbehov på en miljøvenlig måde, er vi meget interesserede i dette. Og hvis vores testkørsel kan være med til at belyse, hvilke barrierer, der i praksis er for udbredelse af elbiler, ja så vil vi gøre, hvad vi kan for det”, lyder det fra kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune, og medlem af Horsens Kommunes direktion, Knud Andersen.

Brugen af elbiler bliver dermed ét af flere energi- og miljøtiltag i de to kommuner.

“I Hedensted arbejder vi for eksempel med “den klimatilpassede kommuneplan”, hvor vi ved at integrere by-,vand- og naturplanlægning opnår en helheds-orienteret byplanlægning, der tager højde for fremtidens klima. Et andet eksempel er overvejelser om egenproduktion af vedvarende energi, hvor vi er ved at undersøge om kommunens samlede energiforbrug kan dækkes af vindmøller”, siger Jesper Thyrring Møller.

I Horsens Kommune er der blandt meget andet stor fokus på solenergi.

”I Brædstrup i Horsens Kommune ligger verdens største solvarmeanlæg, der drives i kombination med et kraftvarmeværk. Solfangerarealet er på godt 8.000 kvadratmeter, og anlægget blev indviet i august 2007. Nu er et nyt projekt i støbeskeen i forbindelse med et nyt stort udstykningsområde i udkanten af Brædstrup – Ring Søpark. Der er tale om et helt nyt koncept for fjernvarme, som ikke før har set dagens lys og som samtidigt omfatter langt mere end solenergi. Projektet ”Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem” sigter mod at forsyne det kommende boligområde ved Ring Sø med en kombination af private og kollektive solvarmeanlæg, solceller samt varmepumper”, siger Knud Andersen.

De samlede projektudgifter til Test1elbil er ca. 11,1 mio. kr. Energistyrelsen søges om støtte for 2,9 mio. Kr. mens Region Midt søges for 1,7 mio. kr. De 5 parter fiansierer dermed i alt 6,5 mio. kr, hvoraf Hedensted og Horsens kommune hver skal bidrage med 850.000 kr. Ansøgerne forventer svar fra Energistyrelsen i løbet af marts måned, og fra Regionsrådet i slutningen af april måned. Svarene herfra vil være afgørende for, om projektet sættes i værk.

 

Yderligere oplysninger:

  • Jesper Thyrring Møller, Kommunaldirektør i Hedensted Kommune, tlf. 7975 5002 eller 2925 6511
  • Knud Andersen, Teknisk direktør i Horsens Kommune, 76 29 25 00
  • Lars Overgaard, Programleder for Bæredygtig Transport hos Teknologisk Institut, Tlf. 72201295

NRGi sparer selv energi

Halvandet år efter indflytningen i det nye NRGi-hus på Dusager i Skejby, kan NRGi nu konstatere, at de mange energibesparende tiltag, som domicilet er bygget op omkring, har båret frugt. Med et varmeforbrug, der ligger på 33 procent af normalen og et el-forbrug, der ligger på 64 procent af normalen, beviser NRGi, at man hurtigt kan gøre en stor indsats for miljøet og pengepungen, hvis man tænker energirigtigt, når man bygger nyt.

Det kan betale sig at bygge miljørigtigt. Det kan energiselskabet NRGi konstatere med egne øjne efter, at det samlede energiforbrug i selskabet nye domicil nu er blevet opgjort for 2008. Da domicilet blev bygget lagde man fra NRGi’s side stor vægt på at bygge miljørigtigt og energibesparende.    - Da vi projekterede byggeriet lagde vi vægt på, at vi naturligvis skulle tage vores egen medicin, altså opføre byggeriet i tråd med de anbefalinger, vi som rådgivende virksomhed giver andre. Og ambitionen var at bygge ”det ypperste af det almindelige” - altså energibesparende løsninger, som langt de fleste virksomheder, der bygger et nyt kontordomicil, vil have råd til - og som vel at mærke kan tjene sig ind på en periode på maksimalt 10 år, siger adm. direktør i NRGi, Søren Sørensen.

Store besparelser

Og forsøget er lykkedes. Således kan NRGi nu konstatere, at varmeforbruget i det nye domicil i 2008 har været helt nede på 37,4 kWh/m2, hvilket svarer til 33 procent af et normalt varmeforbrug i kontorer ifølge Energimærkningsordningen. Den markante besparelse skyldes især en forbedret isolering af ydervægge, tag, samt effektiv varmegenvinding på bygningens ventilationsanlæg. Samtidig er el-forbruget nede på 64 procent af et normalt el-forbrug. Her er de væsentligste besparelser opnået ved intelligent lysstyring med bevægelses- og belysningsfølere, der automatisk tænder og slukker og skruer op og ned i forhold til dagslyset. En automatik, der i øvrigt også styrer varme og ventilation, hvor rumtemperaturen tilpasses om der er personer til stede eller ej. En af de mere kuriøse løsninger er et atriumtage midt i bygningen, som kan dæmpe eller øge sollyset med 25 procent og dermed henholdsvis reducere temperaturstigninger i bygningen på varme dage ved at taget slipper mindre lys ind og reducere behovet for kunstig belysning på mørke dage ved at taget slipper mere lys ind.    - Det er ikke overraskende, at besparelserne er opnået, for det viste vores beregninger, at vi ville. Men det er altid stærkere, når vi kan henvise til et reelt forbrug i stedet for beregninger på papir. Og vores resultater er et endnu et godt argument for, at man altid bør inddrage energirådgiverne i projekteringsfasen, for hvis der skulle være en ekstra investering, vil den ofte være indtjent meget hurtigt, siger Søren Sørensen.

NRGi sparer energi

Halvandet år efter indflytningen i det nye NRGi-hus på Dusager i Skejby, kan NRGi nu konstatere, at de mange energibesparende tiltag, som domicilet er bygget op omkring, har båret frugt.

Halvandet år efter indflytningen i det nye NRGi-hus på Dusager i Skejby, kan NRGi nu konstatere, at de mange energibesparende tiltag, som domicilet er bygget op omkring, har båret frugt. Med et varmeforbrug, der ligger på 33 procent af normalen og et el-forbrug, der ligger på 64 procent af normalen, beviser NRGi, at man hurtigt kan gøre en stor indsats for miljøet og pengepungen, hvis man tænker energirigtigt, når man bygger nyt.

Det kan betale sig at bygge miljørigtigt. Det kan energiselskabet NRGi konstatere med egne øjne efter, at det samlede energiforbrug i selskabet nye domicil nu er blevet opgjort for 2008. Da domicilet blev bygget lagde man fra NRGi’s side stor vægt på at bygge miljørigtigt og energibesparende.

- Da vi projekterede byggeriet lagde vi vægt på, at vi naturligvis skulle tage vores egen medicin, altså opføre byggeriet i tråd med de anbefalinger, vi som rådgivende virksomhed giver andre. Og ambitionen var at bygge ”det ypperste af det almindelige” - altså energibesparende løsninger, som langt de fleste virksomheder, der bygger et nyt kontordomicil, vil have råd til - og som vel at mærke kan tjene sig ind på en periode på maksimalt 10 år, siger adm. direktør i NRGi, Søren Sørensen.

Store besparelser

Og forsøget er lykkedes. Således kan NRGi nu konstatere, at varmeforbruget i det nye domicil i 2008 har været helt nede på 37,4 kWh/m2, hvilket svarer til 33 procent af et normalt varmeforbrug i kontorer ifølge Energimærkningsordningen. Den markante besparelse skyldes især en forbedret isolering af ydervægge, tag, samt effektiv varmegenvinding på bygningens ventilationsanlæg. Samtidig er el-forbruget nede på 64 procent af et normalt el-forbrug. Her er de væsentligste besparelser opnået ved intelligent lysstyring med bevægelses- og belysningsfølere, der automatisk tænder og slukker og skruer op og ned i forhold til dagslyset. En automatik, der i øvrigt også styrer varme og ventilation, hvor rumtemperaturen tilpasses om der er personer til stede eller ej. En af de mere kuriøse løsninger er et atriumtage midt i bygningen, som kan dæmpe eller øge sollyset med 25 procent og dermed henholdsvis reducere temperaturstigninger i bygningen på varme dage ved at taget slipper mindre lys ind og reducere behovet for kunstig belysning på mørke dage ved at taget slipper mere lys ind.

- Det er ikke overraskende, at besparelserne er opnået, for det viste vores beregninger, at vi ville. Men det er altid stærkere, når vi kan henvise til et reelt forbrug i stedet for beregninger på papir. Og vores resultater er et endnu et godt argument for, at man altid bør inddrage energirådgiverne i projekteringsfasen, for hvis der skulle være en ekstra investering, vil den ofte være indtjent meget hurtigt, siger Søren Sørensen.