NYHEDER

NRGi giver sine andelshavere værdi for mere end en milliard

De sidste år har det været en ganske god forretning at være andelshaver hos energiselskabet NRGi. NRGi vil nemlig med årets udbetaling samt godkendelsen af næste års udbetaling have udbetalt mere end én mia. kr. til sine 206.000 andelshavere i form af en årlig rabatudbetaling .

I marts udbetaler energiselskabet igen en rabat, og med dette års udbetaling på 315. mio. kr. samt godkendelsen af udbetalingen for året 2010 runder NRGi en milliard kr. i samlet udbetaling. I alt vil 1,177 mia. kr. således være udbetalt til de østjyske energikunder siden rabatudbetalingen startede i 2006.

- NRGi har over de sidste 10 år udviklet sig fra et eldistributionsselskab til en stærk moderne energi- og kommunikationskoncern i et frit marked. Det er det økonomiske resultat af den udvikling, der er kommet både private kunder og erhvervslivet i Østjylland til gode, siger Ulrik Kragh, der er bestyrelsesformand i NRGi.

Med rabatudbetalingerne har NRGi’s andelshavere de facto ikke betalt noget for at få leveret strømmen og har i de senere år kun haft omkostninger til selve forbruget. Med de seneste års økonomiske krise i baghovedet glæder Ulrik Kragh sig over, at NRGi’s rabatudbetaling dermed har bidraget positivt til østjydernes privatøkonomi og de lokale virksomheders likviditet.

- I tider med økonomisk krise og generel tilbageholdenhed, er vi glade for at kunne give vores egn en konkurrencefordel ved, at vi leverer netydelsen på strømmen gratis, tilføjer Ulrik Kragh.

Samlet afkast

Rabatudbetalingen stammer blandt andet fra de indtægter som NRGi har generet på sine mange aktiviteter og fra salget af ELSAM-aktierne tilbage i 2005. Med udbetalingen for 2009 og den godkendte udbetaling for 2010 vil knap halvdelen af beløbet fra salget af ELSAM aktierne være tilbage hos de østjyske energikunder, mens egenkapitalen sideløbende er vokset til godt 4.5 mia. kr.

- NRGi er en sund virksomhed, der arbejder på at skabe et fornuftigt overskud, og NRGi havde efter salget af ELSAM aktierne en kapital, der nu arbejder inden for områderne; energi, teknik og kommunikation. Det er det samlede afkast fra alle disse områder, der muliggør den mangeårige tradition for rabatudbetalingen til vores andelshavere, fortæller administrerende direktør i NRGi, Søren Sørensen.

I gennemsnit har hver andelshaver hvert år fået små 1.200 kr. til en familie med et almindeligt elforbrug. Hvad det nøjagtige beløb er, afhænger dog af husstandens forbrug i det foregående kalenderår - således beregnes dette års udbetaling ud fra andelshavernes forbrug i 2009.

Fakta:

NRGi udbetaler i marts måned 2010 i alt 315 mio. kr. i form af en rabatudbetaling til alle selskabets andelshavere. Beløbet kommer fra driftsresultaterne i NRGi’s datterselskaber og kapitalforvaltningen af formuen. Udbetalingen gør, at NRGi’s netydelser i 2009 i realiteten har været gratis for NRGi’s andelshavere. Alle andelshavere har fået et informationsbrev om årets rabatudbetaling, der finder sted i marts måned. Med rabatten for 2009 samt den godkendte udbetaling for 2010 vil NRGi siden 2005 have udbetalt i alt 1.117 mia. kr. i form af en ekstra rabat til selskabet andelshavere.

Verdens første intelligente tyverialarm

Alarmvirksomheden LOCKON lancerer nu verdens første intelligente tyverialarm, der både kan mindske risikoen for indbrud, styre husstandens el og varme og hjælpe med at spare på strømmen.

Hvem vil ikke gerne tyverisikre sit hjem, styre husets temperatur og samtidig spare energi? Det bliver muligt med verdens første intelligente tyverialarm, der netop nu sendes på markedet af alarmvirksomheden LOCKON.
 
Det er tilmed såre simpelt: Med alarmen følger en tænd-sluk-enhed, som hjemmets elektriske udstyr let kan tilsluttes. Via internettet kan man indstille, hvornår lyset i hjemmet skal tænde og slukke, hvilket giver en ekstra sikring i forhold til risikoen for indbrud. Og har man et sommerhus kan man tænde for varmen, hvis man vil undgå frostskader eller gerne vil ankomme til et lunt
sommerhus. Endelig gør tænd-sluk-enheden tyverialarmen i stand til automatisk at tænde alt lys i huset, hvis alarmen går i gang, så tyven ikke kan liste ud i ly af mørket.
 
- Der kommer flere og flere muligheder inden for det felt, man kalder ”intelligent hjem”, hvor husets installationer kan styres via internettet eller mobiltelefonen. At kombinere intelligent hjem-ideen med tyverialarmen er noget helt nyt. Mange forbrugere vil gerne have funktionerne, men er kede af at skulle have mange forskellige systemer installeret, som de skal sætte sig ind i og forstå.
Derfor forventer vi, at forbrugerne vil tage rigtig godt imod vores nye alt-i-én tyverialarm, siger Carsten Rasmussen, der er direktør i LOCKON. 
 
En af den nye alarms funktioner er, at den kan give indehaveren store strømbesparelser, hvis man tilslutter tænd-sluk-enheden til de apparater i hjemmet, der bruger stand-by strøm.
 
Når hjemmet forlades, og alarmen slås til, slukkes den dyre standby-strøm automatisk. Og når  man vender hjem og slår alarmen fra, tændes der igen automatisk for strømmen. Dermed sparer man strøm til fjernsynet, DVD-afspilleren og alle de andre strømslugende apparater, når man alligevel ikke er hjemme. Tænd-sluk-enheden kan også bruges til automatisk at slukke alt standby-strøm om natten. Og taget i betragtning, at et standby-forbrug ifølge Elsparefonden er 10 procent af den samlede elregning, er besparelsen til at tage at føle på. 
 
- Det her er en revolution i forhold til de tyverialarmer danskerne er vant til i dag. De opfylder som regel kun én funktion og kan ikke så meget andet. Men her er en alarm, der ikke kun giver mere tryghed og sikkerhed, men også er med til at spare strøm og give mere komfort, siger Carsten Rasmussen. 
 
For yderligere oplysninger læs mere på www.lockon.dk eller kontakt venligst
Carsten Rasmussen
Direktør, LOCKON
Mobil  20 30 62 98

NRGi Rådgivning i Energiforum Danmarks blad

NRGi Rådgivning har netop fået en stor artikel om ESCO-partnerskab i Energiforum Danmarks blad nummer 1, 2010. Artiklen beskriver, hvordan en kommune sikres leverance af energitjenesteydelser gennem et ESCO-partnerskab med NRGi Rådgivning.

Betegnelsen ESCO, der er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, dækker over ordene Energy Saving Company. ESCO er et partnerskab som indgås mellem en kommune og et privat ESCO-selskab, som for eksempel NRGi Rådgivning. Partnerskabet har til formål, at sikre kommunen leverance af energitjenesteydelser til fordelagtige vilkår. Rent praktisk betyder det, at ESCO-selskabet genemfører forbedringer, der reducerer energiforbruget i en eller flere af kommunens bygninger. Det sker gennem energirenoveringer, der finansieres via de energibesparelser der kommer på bygningens årlige energi-udgift.

ESCO-selskabet leverer og garanterer for energibesparelserne og fritager samtidig kommunen for den økonomiske risiko. Dette sker gennem udarbejdelse af en EPC-garanti (Energy Performance Contract), der dækker alle omkostninger til drift af ESCO-aftalen.

Wupti.com er kåret til årets internetbutik

PriceRunner har netop kåret Wupti.com som årets mest populære internetbutik.

Mere end 1 million forbugere har i 2009 besøgt PriceRunner.dk som er en forbrugerguide for pris- og produktsammenligninger. Det er disse mange forbrugere som har valgt Wupti.com, som året mest populære internetbutik.

”Vi er glade for at blive kåret til årets mest populære butik 2009. Prisen har særlig betydning for os, da det er kunderne, som har kåret wupti.com som årets mest populære butik i 2009. Hos Wupti.com sætter vi en ære i at sikre det højeste serviceniveau over for alle vore kunder, lige fra kunderådgivning ved bestilling af varen og til levering hos kunden. Dette kombineret med vores kæmpe vareudvalg og faste lave priser, har uden tvivl været med til at sikre os prisen som den mest populære butik 2009," siger Markedschef Lasse Pedersen fra Wupti.com

Det var ikke den eneste katagori som Wupti.com vandt. De blev også kåret som Årets butik for Lyd & Billede.

Alle vinderne kan ses herunder;

Årets Butik 2009 Overall: Wupti.com

Årets Butik 2009 Foto & Video: Elgiganten.dk

Årets Butik 2009 Lyd & Billede: Wupti.com

Årets Butik 2009 Hvidevarer: Whiteaway.com

Årets Butik 2009 Computer: Getmore.dk

Årets Butik 2009 Hus & Have: Nettorvet.dk

Årets Butik 2009 Spil: CoolShop.dk

 

Wupti's Pede er nomineret til pris

Pede fra Wupti.com's reklamefilm er nomineret til TV2 Zulu Awards for bedste reklamefilm.

Kanonpriser.dk er blevet en succes - ikke blot for den fiktive indehaver Pede som udover hash og nøgler sælger varer fra Wupti.com - men i høj grad også for Wupti.com der står bag kampagnen. Filmene er nemlig nomineret til en TV2 Zulu Awards.

Awarden uddeles den 10. februar, og er du af samme holdning, som de mere end 115.000 fans som Pede har fået på Facebook, kan du stemme på Pede på TV2 Zulu's hjemmeside.

Filmene som danskerne har taget til sig kan ses her på Wupti.com's hjemmeside.

NRGi har kloge m2

Energikoncernen NRGi har netop modtaget et synligt bevis for at virksomhedens domicil i Århus er bygget så det gør en forskel i klimakampen. Prisen ”Realkredit Danmarks Kloge m2 Pris” der blev overrakt af Realkredit Danmark og Danske Bank er en regional pris. Landsfinalen finder sted i 2010.

Da energikoncernen NRGi fik sat de sidste streger på tegningerne over det nye domicil i Skejby nord for Århus, var der ikke mange, der tænkte på, at de mange kvadratmetre var specielt kloge. Men det er der nu kommet synligt bevis for. Prisen ”Realkredit Danmarks Kloge m2 Pris”, som NRGi netop har modtaget, udeles som belønning til virksomheder, der har gjort noget ekstra for at reducere udledningen af CO2 i forbindelse med bygningens fysiske og funktionelle rammer.

- Da vi påbegyndte byggeriet af vores nye domicil var det med henblik på at bygge en bygning, hvor vi anvendte det ypperste af det kendte, og vi ville bevise, at såfremt man tænker energibesparelser ind fra starten, så kan det lade sig gøre at bygge energirigtigt, uden at det medfører voldsomme meromkostninger. Og det er lykkedes. Prisen for byggeriet er i den lave ende for tilsvarende domiciler, og vore målinger viser, at selv om kravene til energioptimering siden er skærpet, så holder vores bygning sig stadig under de nye krav, siger Per Svendsen, kommunikationschef i NRGi.

Prisen er en regional pris, og med den følger retten til deltagelse i landsfinalen, hvor NRGi skal konkurrere mod 18 andre virksomheder i Danmark.

- I dag har vi mere end 1.400 målepunkter i bygningen som løbende fortæller os om energiforbruget. Målinger som vi bruger til at sætte ind, hvor der er besparelser at hente. En teknik vi også benytter, når vi er ude som energirådgivere på jagt efter CO2-besparelser. Vi har så at sige taget vores egen medicin, siger Per Svendsen.

Byggeriet på 5.200 m2 stod færdigt i 2007 og er tegnet af arkitekterne schmidt, hammer lassen.

NRGi: 3. kvartal 2009

Tredje kvartal 2009 bød på en kraftig stigning i resultatet før skat i forhold til samme periode sidste år. Et resultat der i 3.kvartal 2009 endte på 58,3 millioner kroner – en fremgang på 71,5 millioner kroner set i forhold til samme periode sidste år. Et tilfredsstillende resultat set i lyset af de generelle udfordringer i markedet.

Omsætningen er faldet fra 575 millioner kroner i 3.kvartal 2008 til 426,6 millioner kroner i samme periode i 2009. Trods et omsætningsdyk er resultatet før skat gået fra -13,2 millioner kroner i 3.kvartal i 2008 til 58,3 millioner kroner i 3. kvartal i 2009. Faldet i omsætningen skyldes blandt andet den lave elpris i perioden samt den generelle økonomiske udvikling i samfundet.

- Overordnet er vi tilfredse med årets udvikling indtil videre. Ikke mindst fordi vi kan se, at vi er på rette vej på en række områder. Blandt andet ser vi det i forbindelse med den nye udvikling på vores fibernet del, hvor en ny principiel aftale med 15 andre elselskaber åbner nye døre for os til at skabe en optimering af forretningen, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Forventningerne til årets resultat før skat i 2009 ligger i størrelsesorden 217 millioner kroner.

På investeringssiden er det forventede investeringsniveau for 2009 uændret på ca. 400 millioner kroner.

- NRGi forsætter den offensive investeringstakt med udbygning af fremtidens intelligente elnet. Herunder digitale målere og udbygningen af fibernettet. Det giver stor værdi for vores andelshavere, at de med NRGi’s investeringer får adgang til de kommunikative og miljøforbedrende faciliteter, der i fremtiden vil forbedre vores evne til at bruge energien med større fornuft, siger bestyrelsesformand Ulrik Kragh, der også gælder sig over at NRGi’s repræsentantskab netop har besluttet også at udbetale rabat for regnskabsåret 2010 på samlet ca. 300 mio. kr.

Musikhuset Aarhus indgår klimapartnerskab med NRGi

Med klimapartnerskabsaftalen med NRGi er der åbnet mulighed for årlige energibesparelser for Musikhuset svarende til energiforbruget i 185 parcelhuse. Miljøet slipper i samme omgang for 215 tons CO2.

Energiforbruget i Musikhuset Aarhus står over for en klimaoptimering. Det er resultatet af et nyt klimapartnerskab mellem Musikhuset Aarhus og energikoncernen NRGi.

Musikhuset har længe haft fokus på økonomien. Jeg glæder mig over dette nye tiltag, der både gavner økonomien og miljøet. En stor kulturinstitution som Musikhuset skal turde udfordre og gå foran, og med klimaaftalen viser Musikhuset, at det ikke kun gælder for musik og teater,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Jacob Bundsgaard Johansen.

Musikhuset er ikke kun skøn musik og sang. Det er også en af de største bygninger i Århus, som kræver en masse strøm og varme for at kunne fungere. Og selv om vi dagligt arbejder med at optimere driften af vores bygning, er det dejligt at se, at vi kan gøre en endnu større indsats, der gavner både klimaet og pengepungen. En indsats, som nu er mulig med hjælp fra NRGi”, siger Marianne Bedsted, direktør for Musikhuset Aarhus.

Musikhuset var i foråret vært for Århus Universitets internationale klimakonference "Beyond Kyoto".

Klimapartnerskabet med NRGi indebærer blandt andet, at NRGi sender sine energirådgivere rundt i Musikhuset for at identificere mulige energibesparelser. Og på baggrund af disse besøg udarbejdes der en detaljeret rapport, som præcist udpeger besparelsesmuligheder, nødvendige investeringer samt forslag til, hvordan og hvornår besparelserne kan gennemføres.

Efter udvidelsen af Musikhuset Aarhus i 2007 med yderligere 17.000 kvm har vi brugt tiden indtil nu på at lære den nye bygning at kende. Nu er vi klar til optimeringstiltag til gavn for energiforbruget og dermed miljøet” siger Marianne Bedsted.

Vores klimapartnerskabskoncept fungerer altid bedst, når begge parter er villige til at gøre en indsats. Og i dette tilfælde må jeg sige, at Musikhuset virkelig har vist sig villig til at gøre en stor indsats for sammen med vores datterselskaber NRGi Rådgivning og EL:CON at finde så mange energibesparelser som muligt”, siger Morten Winther, kommerciel direktør i NRGi.

Resultatet af klimapartnerskabet er indtil videre en liste med årlige besparelser på ca. 925.000 kWh svarende til det årlige energiforbrug i 185 parcelhuse.

For yderligere oplysninger:

Musikhuset Aarhus                                       NRGi

Direktør                                       Bygningschef                                 Kommerciel direktør

Marianne Bedsted                         Jesper Kjær                                   Morten Winther

Tlf. 89 40 90 01                            Tlf. 89 40 90 28                            Tlf. 72 22 64 86

Mobil 29 20 44 09                         Mobil 29 20 44 12                          Mobil 22 10 08 55

marbe@aarhus.dk                        jek@aarhus.dk                               mowi@nrgi.dk

Repræsentantskabsvalg 2010

NRGi´s repræsentantskabsvalg 2010 er nu i fuld gang med valg-hjemmeside og avisannoncer.

Valget til NRGi Repræsentantskab er nu i fuld gang. Blandt de 170 opstillede kandidater skal der vælges 100 repræsentantskabsmedlemmer.

NRGi har lanceret en valg-hjemmeside, hvor man kan finde relevant information om valget, valgdistrikterne, kandidaterne og meget mere. Valg-hjemmeside finder du på www.nrgi-valg.dk.

  Om repræsentantskabsvalget Repræsentantskabsvalget handler om indflydelse og medbestemmelse, om at kæmpe for sine mærkesager og gøre en forskel, for NRGi, dig selv, dine nærmeste og alle os andre.

Repræsentantskabet er NRGi's øverste myndighed, og medlemmerne består af ca. 100 repræsentantskabsmedlemmer, der vælges af NRGi's andelshavere. De enkelte repræsentantskabsmedlemmer er normalt valgt for en 4 årig periode, men ved dette første valg efter fusionen mellem Energi Horsens og NRGi, indføres forskudt valgperiode:

Valgområde 1 (Distrikt H, I, J, K, O, P) vælges for 1 år. Valgområde 2 (Distrikt A, B, C, D, E, G) vælges for 2 år. Valgområde 3 (Distrikt F, L, M, N, Q) vælges for 3 år. Valgområde 4 (Distrikt R, S, T, U, V, X, Z) vælges for 4 år.

Læs mere om valget på www.nrgi-valg.dk

NRGi og Århus Kommune indleder klimapartnerskab

NRGi og Århus Kommune er på trapperne med et partnerskab på klimaområdet, der støtter op om Århus Kommunes målsætning om at være CO2-neutral i 2030. Partnerskabsaftalen indeholder en bred vifte af tiltag bl.a. i form af informationsudveksling og borgerinddragelse.

Århus Byråds mål er, at Århus Kommune som bysamfund skal være CO2-neutral i 2030. En vigtig brik i puslespillet er samspillet med nøgleaktører inden for erhvervslivet. Nu er Århus Kommune derfor på trapperne med en klimapartnerskabsaftale sammen med energikoncernen NRGi.

Rådmand Peter Thyssen udtaler:

Det er essentielt, at erhvervslivet involveres i klimaarbejdet - både fordi opgaven er stor, men også fordi vi skal bruge alle muligheder for at skabe nye, innovative løsninger og teknologier til gavn for både borgerne i Århus og for erhvervsudviklingen.

Med aftalen med NRGi ønsker jeg at involvere den største energiforsyner til århusianerne i arbejdet. NRGi er en væsentlig aktør, der kan bidrage på rigtig mange områder. Jeg glæder mig til at præsentere aftalen, der vil blive en stor gevinst for hele kommunen, for resten af Magistraten.

Klimapartnerskabet indebærer bl.a., at kommune og selskab i samarbejde finder frem til miljøvenlige energiløsninger og udviklingsorienterede projekter, f.eks. demonstrationsprojekter, samarbejde om borgerinddragelse samt udveksling af informationer om innovative samfundsløsninger.

Adm. dir. Søren Sørensen udtaler:

Vi er utrolig glade for, at vi med denne klimapartnerskabsaftale kan forene både Århus Kommunes CO2030 vision og vores egen vision om at levere innovative løsninger inden for energi, teknik og kommunikation. Derudover har vi som energiselskab en forpligtigelse til at hjælpe vores kunder med energibesparelser som en del af den danske energi- og miljøpolitik. Aftalen kan således bidrage til væsentlige CO2 reduktioner for både Århus by og klimaet som helhed. Baggrunden for at vi kan indgå sådanne klimapartnerskabsaftaler er, at vi i NRGi er så bredt funderet og derved spænder over kompetencer lige fra elladestandere, cyklismeprodukter til grøn strøm og rådgivning. 

Det endelige klimapartnerskab skal tiltrædes af Magistraten, hvilket forventes at kunne ske inden for den nærmeste fremtid.

 

Med venlig hilsen

Peter Thyssen  /  Søren Sørensen

Rådmand for Teknik og Miljø  /  Adm. direktør, NRGi