NYHEDER

Teleselskab sparer og sparer på energien

TDC har i flere år haft et ambitiøst mål om at spare på energien. Den første milepæl på 20 procent er nået – nye mål venter forude.

I 2006 indgik TDC en aftale med det rådgivende ingeniørfirma NRGi Rådgivning for at sætte fokus på energibesparelser i virksomheden. Energiforbruget i 2007 blev sat som udgangspunkt, og så hed målet ellers at spare 20 procent inden 2010. Det mål er mere end nået med 16,9 GWh sparet på bare fire år.

Med den succes i baghovedet har TDC sat et nyt mål: 40 procent besparelser på energien inden 2020 i forhold til 2010 via energigennemgang af de store centraler, generelt optimering af ventilation, køling, serverkonsolidering og meget mere. Og der er altså fortsat mange kroge, der skal under besparelsesluppen.

− Det er vigtigt for TDC at opføre sig ansvarligt over for miljøet, og så er der efterhånden også en god økonomi bagved, siger Henning Andersen, miljøchef hos TDC.

TDC har valgt at have en energirådgivningsvirksomhed med på sidelinjen til at dokumentere besparelser og være med i udvælgelsen af nye teknologier.

− Når man er en del af en meget stor organisation og har arbejdet med et området i længere tid, kan det ofte være givende at få et par øjne på udefra, som samtidig kan bidrage med besparelsesvinkler opnået i andre virksomheder, siger Henning Andersen Udover de mange konkrete energibesparelser, så ønsker TDC også at involvere medarbejderne i at blive opmærksomme på deres ansvar. Det har de gjort ved at afholde fyraftensmøder og kantinemøder, hvor en rådgiver har deltaget og delt ud af spareråd. TDC kalder det for en medarbejderkampagne.

− TDC er meget målrettede med energibesparelserne, og de har en rigtig god kampånd. Der er et seriøst ønske om at spare på energien, det kan vi som rådgiver også sagtens mærke. Og det, at de involverer medarbejderne, viser, at de ønsker at udnytte alle muligheder for at sænke energiforbruget, siger Frank Plith fra NRGi Rådgivning, energirådgiver for TDC.

Mere lys med mindre strøm

DTC Transportcentret i Vejle har netop afsluttet et projekt om energioptimering, der resulterede i energibesparelser på 190.000 kWh. Det svarer til en årlig besparelse på 58 procent. Det gavner både miljøet og DTC’s økonomi.

DTC har i samarbejde med NRGi’s Installationsdivision, EL:CON sænket deres energiforbrug på udendørs belysning fra 1000 watt til 600 watt pr. lampe. Det kan mærkes, for DTC har mere end 70 lamper.

- Vi havde selv overvejet, hvordan vi kunne spare på vores strømforbrug, da vi blev kontaktet af EL:CON med en forespørgsel om at lave et tilbud til os omkring mulige energibesparelser. EL:CON kunne oplyse os om en ny type lamper på markedet, hvor vi faktisk fik et bedre lys samtidig med, at vi kunne spare penge, fortæller servicechef hos DTC, Ronald Knudsen.

Og besparelserne kan allerede mærkes nu. De nye moderne lamper giver faktisk mere lys end de gamle, men de bruger meget mindre strøm. Investeringen i de nye lamper kan derfor tjenes hjem på bare et år.

Endnu flere besparelser

Undervejs i samarbejdet mellem EL:CON og DTC dukkede der flere muligheder op for at spare på strømmen. Ved at skrue ned for lampernes spænding kunne DTC spare yderligere 27 procent på energiforbruget.

- Vi lavede et forsøg, hvor vi skruede spændingen ned for nogle af vores lamper, mens andre beholdte den gamle spænding. Ved målinger fandt vi fandt ud af, at vi sagtens kunne spare en pæn portion energi den vej uden at forringe vores belysning, fortæller Ronald Knudsen.

DTC havde i første omgang ikke selv nået at rette henvendelse til en konsulent, der kunne rådgive om besparelsesmulighederne, men de er glade for, at EL:CON selv kontaktede dem:

- Samarbejdet med EL:CON forløb rigtig godt. Hos DTC er vi gode til noget, hos EL:CON er de gode til noget andet; for eksempel til at finde energibesparelser. Derfor er det en god idé at få en ekstern konsulent ind over, slutter Ronald Knudsen.

Første kvartal 2011

Første kvartal i 2011 bød på en stigning i omsætning på 13 % set i forhold til samme periode sidste år. Omsætningen var i første kvartal på 502 MDKK – en stigning på 56 MDKK. Også driftsresultatet (EBITDA) steg i forhold sidste års første kvartal – fra 57 MDKK til 66 MDKK. Resultatet før skat blev dog kraftigt påvirket af en negativ kapitalforvaltning, der skyldes krisen i Nordafrika og katastrofen i Japan. Resultatet før skat endte derfor negativt med -27 MDKK.

Første kvartal viste en klar opadgående tendens for NRGi på både omsætning og driften, mens resultatet før skat er påvirket af de udefrakommende påvirkninger fra katastrofen i Japan og urolighederne i Nordafrika. Påvirkninger som har haft stor indflydelse på kapitalforvaltningen.

- Første kvartal viser en klar positiv udvikling i vores omsætning og driftsresultat. Det går den rigtige vej. Desværre har udviklingen i vores omverden vist sig at have meget stor indflydelse på vores endelige resultat. Men med den positive udvikling i vores forretning sammenholdt med et strategisk opkøb af Kuben Management i foråret til vores Rådgivningsdivision, giver det et positivt indtryk af de første tre måneder af 2011, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Udover tilkøbet af Kuben Management er der god aktivitet i investeringerne hos NRGi. Ikke mindst er der sat gang i udrulningen af 150.000 intelligente elmålere i den nordlige del af NRGi’s forsyningsområde, der blandt andet dækker Aarhus og Djursland. En udrulning der forventes afsluttet i udgangen af 2012.

- Med vores investeringer i første kvartal er vi kommet godt ind i 2011. Herunder har købet af Kuben Management i marts måned på meget kort sigt allerede vist sig at bidrage positivt til NRGi. Ikke mindst fordi vi nu er i stand til at tilgå markedet med energioptimering langt mere effektivt end tidligere. Det er med til at styrke vores indsats for bæredygtige løsninger til den almene boligsektor og byggeriet som helhed, siger Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand i NRGi.

Nu er CSR-snak og energibesparelser ikke kun for store virksomheder

Netværk for energioptimering er et nyt, gratis virtuelt værktøj, som skal hjælpe mindre virksomheder i gang med at spare på energien og få en grønnere profil. Det retter sig mod mindre virksomheder, der ønsker at spare på energien, men ikke har samme tid og ressourcer som større virksomheder.

Energieffektivisering er kommet højt på virksomhedsledernes agenda. Men det er ikke altid nemt for en virksomhed at finde ud af, hvordan man sparer på energien. Det tager tid, koster penge, og mange virksomheder ved simpelthen ikke, hvor og hvordan de skal tage fat. Dette er især en udfordring for de mindre virksomheder. I kraft af deres størrelse er der måske ikke tid, økonomi eller kompetencer til at arbejde med energibesparelser.

Derfor lanceres der nu et nyt gratis virtuelt værktøj til mindre virksomheder kaldet Netværk for Energioptimeringer – www.neop.dk – som en del af www.Klimakompasset.dk.

"De større virksomheder har været gode til at fokusere på energi, og mange har nedbragt deres energiforbrug betydeligt – desværre har arbejdet med energibesparelser vist sig at være lidt mere af en udfordring for mindre virksomheder. Derfor er vi glade for, at der nu kommer et netværk, som landsdækkende sigter efter at aktivere, uddanne og få dette segment til indbyrdes at dele viden", siger Christina Busk, Konsulent i DI og projektleder på Klimakompasset.

Det virtuelle netværk neop.dk er et webbaseret forum, som alle kan anvende gratis. Her kan virksomhederne se, hvordan andre er kommet i gang, søge inspiration og chatte med andre virksomheder og energirådgivere. Man kan også finde kurser og arrangementer, der kan give konkrete værktøjer til at komme i gang med at spare på energien.

Netværk for Energioptimeringer (NEOP) er produktet af NRGi Rådgivnings arbejde med brugerdrevet innovation i et projekt støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Værktøjet er udviklet i samarbejde med en række mindre virksomheder for at sikre, at det rammer brugernes behov.

Læs mere på www.neop.dk og http://www.klimakompasset.dk/

VEKSØ vinder bronzemedalje

Cykelkampagnen "Jorden rundt på 80 dage" er netop blevet kåret som bronzevinder i kategorien Free Style ved årets Direct Marketing Dag, 5. maj 2011.

Kampagnen er udviklet til Aarhus Kommune i et samarbejde mellem VEKSØ, NRGi's Produkssalgsdivision, Aros Kommunikation og Attention8Z.

Dommerens begrundelse: "Metodikken er fremragende, og det samme er resultaterne. Selv om det på forhånd kan virke som en uoverstigelig opgave, lykkes det faktisk at få skabt en adfærdsændring hos en målgruppe, der er svær at få op af sofaen − og væk fra bilens bagsæde. Kampagnen hænger sammen hele vejen rundt, og det er godt tænkt at bruge GPS’er som et centralt og motiverende værktøj."

NRGi og ikke mindst medarbejderne i VEKSØ Mobility er både glade og stolte over, at den danske Direct Marketing-branches topfolk har set kvaliteterne i kampagnen. Forhåbentlig kan prisen være med til at bringe kampagnen ud til et endnu bredere publikum.

Se kampagnen Jorden rundt på 80 dage

NRGi svarer på leder om fibernet

Århus Stiftstidende har bragt en leder med overskriften ’Fibernet ligner en død sild’. NRGi har efterfølgende svaret på lederen i avisen.

Århus Stiftstidende har bragt en leder med overskriften ’Fibernet ligner en død sild’.

Uden fibernettet er Danmark en død sild

Af Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand, NRGi

I går konstaterede Århus Stiftstidende på lederpladsen, at fibernettet ligner en død sild, og at de ikke kunne finde på noget at bruge det til. Det kunne man heller ikke, da bredbåndet kom frem, og samme modstand var der faktisk også mod etableringen af elnettet i begyndelsen af 1900-tallet. I dag er vi alle glade for, at både bredbånd og elnettet blev etableret.

Lad os slå én ting fast. Uden lynhurtige forbindelser kan Danmark ikke realisere visionen om at være et videnssamfund. Danmark ender med at miste konkurrenceevne, miste evnen til at tiltrække udenlandske virksomheder, og miste muligheden for at gøre det, som Danmark er bedst til, nemlig at være i front på innovation, viden og forskning. Lande som Sydkorea, Japan, Litauen, Slovenien og Norge er allerede langt foran. Som udviklingen er lige nu, er der behov for at sætte mere – ikke mindre – skub i udbredelsen af højhastighedsforbindelser. Ellers ender vi endnu længere nede på listen over lande, der er gået i stå – ”døde sild”.

Og behovet er der. Ikke blot fra virksomhederne, hvor bl.a. Healthcareområdet kræver hurtigere forbindelser, men også fra den almindelige dansker. I dag er det almindeligt at se tv over nettet, downloade film og billeder. For bare få år siden var det en umulighed, med mindre man havde et par dage til at vente i. Det traditionelle bredbånd kan håndtere en stor del af behovet. Men det har en begrænsning. Download på op til 50/100 Mbit og upload op til cirka 30 Mbit er de teoretiske grænser, regeringens Højhastighedskomite beskrev sidste år. Hastighederne på det trådløse net er endnu lavere.

For fibernettet er hastighederne op til 100 gange højere. Men for NRGi handler det ikke om enten eller. Der er forskellige teknologier til forskellige behov.

I NRGi fortsætter vi med at styrke vores arbejde med det, vi er bedst til - infrastruktur. NRGi har med etableringen af Waoo! sat fokus på optimeringen af fibernettet via et samarbejde med 14 andre energiselskaber. Og størrelsen af investeringerne er ikke et særsyn. Det er i underkanten af, hvad der er brugt på at udbrede bredbåndet og det trådløse net. Højhastighedskomiteen viser, at der i perioden fra 2000-2008 er investeret 72 mia. i denne form for infrastruktur. Energiselskaberne har til sammenligning indtil 2009 investeret 8 mia. i fibernettet, og der forventes yderligere investeringer på 15 mia. over 10 år.

Det er dyrt og langsigtet at investere i infrastruktur. NRGi forventer ikke, at vores investeringer i fibernettet skal give afkast nu og her, men det er klart vores forventning, at det sker i fremtiden. En ny rapport om Danmarks internetøkonomi viser, at internettet bidrager med 5,8 % af Danmarks BNP i 2010 – et tal der vil vokse til 10 % i 2015, hvis der bliver sat skub i udrulningen af fibernettet. Så fibernettet er ikke en død sild. Det er en af grundstenene i Danmarks fremtid. På samme måde som elnettet blev det.

Pionérprojekt invester i nye elbiler

Projekt Prøv1elbil, hvor op imod 100 familier hverdagstester en elbil, investerer nu i fabriksnye elbiler til projektet. Fremover skal familierne i projektet køre grønt og mere miljørigtigt i en Citröen C-Zero – en bil, der udmærker sig ved at være ’født’ som en elbil.

Efter en time out på otte uger er projekt Prøv1elbil klar til igen at sætte fuldt blus under projektet, som er det første demonstrationsprojekt med op imod 100 deltagende testfamilier. Konsortiet bag projektet har netop investeret i otte fabriksnye Citröen C-Zero, hvoraf seks biler fremover vil fungere som familiebiler og de øvrige to i kommunalt regi i Horsens og Hedensted Kommuner.

− Det glæder os utroligt meget, at vi nu kan fortsætte projektet og testen af elbilernes anvendelighed i almindelige menneskers dagligdag. Det er en helt afgørende forudsætning for elbilernes fremtidige udbredelse, at vi får mere viden om, hvordan danskerne bruger elbilen i deres hverdag, og hvor der er udviklingspotentiale”, siger projektleder Kjeld Nørregaard fra Teknologisk Institut. Som det første store demonstrationsprojekt af elbiler blev Prøv1elbil lanceret i december 2009. Siden har 38 familier haft en bil til test – både familier boende med lange afstande til arbejde, som i Juelsminde-området, og nu i Horsens med korte afstande imellem hjem og job.

Projekt Prøv1elbil, som er et samarbejde imellem Teknologisk Institut, NRGi, Energi Horsens Fonden, Horsens og Hedensted Kommuner og med støtte fra Region Midt og Energistyrelsen, har tidligere kørt med ombyggede benzinbiler. Der var imidlertid en hel del tekniske udfordringer med bilerne, som nu er afløst af mere driftssikre biler samt en forbedret serviceaftale med den lokal Citröen-forhandler, Ginnerup Automobiler i Horsens.

En unik adgang til fremtidens kunder

Det næste halvandet år vil projektet fortsætte sit sigte med at opsamle viden omkring brugen af elbiler og afdække nye forretningsområder inden for elbiler. Dette sker på baggrund af brugernes gode idéer. Samtidig giver projektet alle iværksættere og virksomheder en unik mulighed for at få testet et produkt eller en service af på bilerne.

− Projektet fungerer som ét stort living lab, hvor iværksættere og virksomheder får adgang til at afprøve deres features på fremtidens elbil kunder. Det ser vi frem til at gøre endnu mere af i fremtiden, så dette skal hermed være en invitation til at henvende sig med en prototype eller blot en idé, der har relation til elbiler og ladeinfrastruktur. For NRGi handler det om at være med i front, og vi har især fokus på ladebehov og -mønstre, og optimalt udnyttelse af elnettet. Elbiler er en del af fremtidens ”Smart Grid”, siger Peter Lykke, der er Innovation Manager i NRGi.

NRGi har opsat ladestandere rundt om i den sydlige del af forsyningsområdet netop for at indsamle viden om lademønstre. I alt otte offentlige ladestandere er opsat i Horsens-Hedensted-Juelsmindeområdet.

Se film om Prøv1elbil - klik her

Fakta om Prøv1elbil:

Projekt Prøv1elbil er et projekt til 9,2 mio. kr. Region Midt har bevilliget 1,7 mio. kr. og Energistyrelsen 1 mio. kr. NRGi og Energi Horsens Fonden er initiativtagere til projektet. Seks elbiler stilles til rådighed som daglig transport for privatpersoner i et kvartal af gangen. Det betyder, at op imod 100 familier vil få muligheden for at afprøve en elbil. Horsens og Hedensted Kommuner tester to biler i hjemmeplejen og Teknisk Forvaltning. Projektet er et samarbejde imellem Teknologisk Institut, NRGi, Energi Horsens Fonden, Horsens og Hedensted Kommuner. Projektet kørte i 2010 i Juelsminde og kører nu i Horsens. I 2012 vender projektet tilbage til Hedensted Kommune. Bevillingerne til projektet blandt samarbejdspartnerne er: NRGi: 2,54 mio. kr., Energi Horsens Fonden 1,57 mio. kr., Horsens Kommune 0,85 mio. kr., Hedensted Kommune 0,85 mio. kr. og Teknologisk Institut 0,68 mio. kr. De fabriksnye biler blev udleveret til seks nye testfamilier i Horsens den 2. maj. Herefter har familierne bilerne på prøve frem til august. Alle interesserede kan følge deres oplevelser og erfaringer via bloggen www.elbilforum.dk. Projekt Prøv1elbil løber frem til udgangen af 2012.

Sidste udkald for tilskud til oliefyrsskrotning

Danskerne har siden marts 2010 haft mulighed for at få tilskud til at skrotte oliefyret og erstatte det med en mere energivenlig opvarmningsform. Ordningen udløber snart, og ifølge rådgivningsfirma er det en god ide at hoppe med på ordningen inden lukketid.

Oliefyr er stadig en ret gængs opvarmningsform. Ifølge Danmarks Statistik har 285.749 danske husstande stadig oliefyr i 2010, og der er penge at hente ved at ændre opvarmningsform. Siden marts 2010 har danskerne har haft mulighed for at søge om tilskud til at skrotte det lidt dyre fyr. 11.450 danskere har fået tilsagn om, at de kan få tilskud, men tilskudskassen klapper i den 30. juni. Og det kan godt betale sig at skifte.

Hvis man tager et standardhus, så koster det cirka 26.000 kroner om året at varme op med et gammelt oliefyr. Med jordvarme kan man gøre det for cirka 10.000 kroner. Og rent miljømæssigt kan samvittigheden også blive lidt mere lysegrøn. Et oliefyr udleder 6,4 tons CO2 om året, mens jordvarmen kan skæres til næsten en tredjedel – 2,2 tons.

− Hvis man har et udskiftningsparat oliefyr, kan man vælge at få et nyt, men det er bestemt ikke noget, jeg som rådgiver vil anbefale. Jeg vil helt klart gå efter jordvarme eller luft til vand-varmepumpe, som også begynder at komme meget frem – de er efterhånden næsten lige så effektive som jordvarme og lidt billigere at investere i, siger Michael Mortensen fra NRGi Rådgivning.

NRGi Rådgivning er et landsdækkende rådgivende ingeniørfirma, som guider kunder til at foretage de rigtige valg, når oliefyret skal skiftes ud.

− Det kan være lidt af en jungle, når man står som privatforbruger og skal lave så stor en udskiftning. Selvom man får udsigt til en lavere elregning, så er det en væsentlig investering, siger Michael Mortensen.

Og NRGi Rådgivning mener bestemt, at det kan betale at tage en rådgiver med ind over en beslutning som udskiftning af oliefyret. Rådgiveren hjælper med at gennemgå tilbud, bringer erfaring og ekspertise om produkterne med og sørger for, at kunden får udfyldt de ansøgninger og papirer, der kræves.

− Ja, det koster selvfølgelig at have en rådgiver med i processen, men til gengæld er man sikker på den skarpeste pris, og man får hjælpen til at udvælge det helt rigtige anlæg. Det kan i første omgang spare mange penge på indkøb, men også på elregningen. En for stor eller for lille pumpe kører ikke optimalt, og så er det hvert år i al fremtid, at man får en højere regning. Så er pengene til en rådgiver en lille investering, siger Michael Mortensen.

Nyt ansigt i NRGi’s bestyrelse

Onsdag den 27/4 blev der afholdt repræsentantskabsmøde i NRGi på Radisson Blu i Aarhus, hvor der også var valg til NRGi’s bestyrelse. Det betød et nyt ansigt i bestyrelsen.

Det nye bestyrelsesmedlem er: Aage Højbjerg valgt i Valgdistrikt A – Grenaa/Anholt

Den nye bestyrelse ser herefter således ud:

Søren Egge Rasmussen, formand

Jens Myrup Pedersen, næstformand

Jens Bak-Andersen Aage Højbjerg (ny)

Viggo Jonasen

Ulrik Kragh

Hans Pedersen

Dirk Vandekerckhove

Malene Vestergaard

 

Medarbejdervalgte:

Morten Wind Andersen

Svend-Aage Madsen

Årsregnskab for NRGi 2010

2010 var præget af en række store engangsposter, herunder en række nedskrivninger og omstruktureringer, der var medvirkende til et negativ resultat på -190 MDKK før skat. Ikke mindst en nedskrivning af fibernettet på -250 MDKK påvirkede årets resultat.

Årets resultat før skat endte på -190 MDKK mod 210 MDKK i 2009. Omsætningen faldt en smule fra 1.995 MDKK i 2009 til 1.878 MDKK i 2010. EBITDA, som fortæller om virksomhedens evne til at tjene penge på driften, gav et positivt resultat på 212 MDKK mod 229 MDKK i 2009, hvilket understreger den store betydning, de store engangsposter har på regnskabet.

- Der er ingen tvivl om, at regnskabet for 2010 ikke har været tilfredsstillende. Men de store engangsposter og nedskrivninger har været nødvendige for at give et retvisende billede af, hvor vores virksomhed står lige nu. Nedskrivningen af fibernettet er et udtryk for denne strategi. Når det er sagt, har 2010 også vist, at NRGi stadig er blandt de allerbedste, når talen falder på vigtige emner som forsyningssikkerhed, energibesparelser, byrumsinventar og energimærkning, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Engangsposterne påvirker 2010 regnskabet med samlet -339 MDKK. I 2010 blev der investeret i fremtidens intelligente elnet og opsat ikke mindre end 48.000 intelligente elmålere.

- I 2010 har vi arbejdet med en udvidelse af samarbejdet med andre energiselskaber og kommuner i hele forsyningsområdet. Og det, vi allerede har opnået ved etableringen af EBAS A/S, Waoo! og Havvind Århus Bugt, viser klare fordele ved at samarbejde. Derudover skal NRGi som lokalt andelsselskab medvirke til at udbygge den vedvarende energi, både gennem solceller, vindmøller, varmepumper og solfangere − og derved hjælpe andelshaverne til både at omlægge energiforbruget til bæredygtige løsninger og nedbringe energiforbruget. Sparet energi er den grønneste energi, siger Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand i NRGi.