NYHEDER

NRGi tager visionen ned i øjenhøjde

Bæredygtighed og ansvarlighed er hotte ord i energibranchen i disse år, og det østjyske energiselskab, NRGi har taget visionerne ned i øjenhøjde – medarbejderne bliver i disse uger udsat for undersøgelser om transportvaner til og fra arbejde og senere følger en mobilitetshandlingsplan.

Med 25.000 arbejdspladser i dag, og endnu flere på vej, er erhvervsområdet i Skejby i Aarhus Nord inde i en rivende udvikling. Det betyder, at der i fremtiden vil være endnu flere medarbejdere, som skal transportere sig til og fra deres arbejdsplads. Den trængsel, der i øjeblikket er på vejene, vil derfor kun blive mere tæt.

Derfor er en række virksomheder og Aarhus Kommune indgået i et samarbejde for at undersøge, hvad de kan gøre for at afhjælpe situationen. Det betyder, at alle mange tusinde ansatte kommer igennem en undersøgelse af transportvaner i den kommende tid.

Energiselskabet NRGi er allerede i gang med at undersøge medarbejdernes transportvaner.

− Når vi har kortlagt medarbejdernes transportvaner, kan vi begynde at arbejde med, hvordan vi eventuelt kan hjælpe dem til at transportere sig anderledes, så de kan skære ned på den trælse tid, det jo er at sidde i kø. Det betyder, at vi indsamler medarbejdernes ideer, og derefter udarbejder vi en handlingsplan for, hvordan det kan føres ud i livet, siger Dea Seeberg, mobilitetskonsulent i VEKSØ, der er en del af NRGi’s Produktsalgsdivision.

Spørgeskemaundersøgelsen bliver fulgt op af en workshop, hvor medarbejdernes input skal indsamles, og derefter følger så handlingsplanen fyldt med gode ideer til at transportere sig anderledes. Og det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

− Vi vil undersøge, om der er potentiale for, at vi kan transportere os mere effektivt, sundere og mere bæredygtigt. Hvad kan motivere os til at lade bilen stå i carporten og springe på cyklen og få pulsen op eller køre sammen? For de fleste af os handler det ikke om, at vi ikke vil – vi har bare så mange indgroede vaner, der er svære at ændre på.

VEKSØ arbejder netop med transportanalyser og rådgiver om mobilitet, så hele forløbet hænger rigtig godt sammen med NRGi’s arbejde med bæredygtighed. 

− Vi leverer hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder selvfølgelig også med, hvordan vi også selv agerer bæredygtigt som virksomhed. Nu tager vi det ned på medarbejderniveau, og udover at vi måske kan afhjælpe trængslen her i området, håber vi at det kan hjælpe til at få gladere medarbejdere, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Halvårsregnskab 2011

Første halvår 2011 bød på en pæn stigning i omsætning og driftsresultat i forhold til samme periode sidste år. Omsætningen i første halvår 2011 endte på 968 MDKK – en fremgang på 123 MDKK set i forhold til samme periode sidste år. Et fornuftigt resultat set i lyset af den generelle afmatning i markedet samt et meget nervøst kapitalmarked.

Driftsresultatet var i første halvår 127 MDKK, mens resultat før skat endte på 15 MDKK. Et resultat som  er påvirket af den store økonomiske usikkerhed på kapitalmarkedet.

- Første halvår i 2011 viser, at vi i forhold til 2010 har opnået en positiv udvikling i såvel omsætning som indtjening. Aktivitetsniveauet er dog fortsat præget af den økonomiske afmatning og usikkerhed, og der er en risiko for at den fornyede krise i finansmarkederne fortsat vil påvirke borgernes og virksomhedernes købs- og investeringslyst i negativ retning, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Som et led i NRGi’s strategi om løbende udvikling af nye innovative og bæredygtige produkter og services har NRGi kort før sommerferien sat gang i et nyt grønt produktområde, nemlig solceller. Og både efterspørgslen og salget viser allerede meget positive takter.

- Vi har som energiselskab et særligt ansvar for at sikre, at energiforbruget mindskes og ikke mindst for at øge udbuddet af muligheder for vedvarende energi. Her er vores nye Solcelle-produkter det nyeste skud på stammen. Produkter som på sigt vil kunne arbejde tæt sammen med den intelligente elmåler, som vi i NRGi er i fuld gang med at rulle ud til vores andelshavere. En udrulning, som er fuldført ved udgangen af 2012, siger Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand i NRGi.

NRGi installerer intelligente elmålere på Samsø

NRGi er godt i gang med at installere intelligente elmålere, som blandt andet giver forbrugerne nye muligheder for at følge det daglige elforbrug.

Indtil videre er over 50.000 nye elmålere sat op i Horsens-området, og nu er turen kommet til den nordlige del af NRGi’s forsyningsområde. I begyndelsen af september begynder NRGi installationen af intelligente elmålere på Samsø. I løbet af efteråret vil der blive sat mere end 4.000 målere op. Det betyder, at også samsingerne kan se frem at kunne følge detaljeret med i hjemmets elforbrug og til en række andre fordele, der følger med i kølevandet. Man slipper eksempelvis for at indsende aflæsningstal til NRGi, og man får mulighed for at få forskellige services og app’s til mobiltelefonen. Alt sammen med henblik på at spare på energien og lette dagligdagen for elforbrugerne.

- Installationen af intelligente elmålere på Samsø er med til at styrke udviklingen af øen som vedvarende energi-ø. Målerne gør det på sigt muligt at styre og se, hvornår på dagen det er bedst at bruge energien. Det betyder, at den lokale vedvarende energi, der produceres, kan bruges på de tidspunkter, hvor mængden af denne energiform er størst, siger Søren Egge Rasmussen, formand for NRGi.

For at styrke brugen af vedvarende energi på Samsø er NRGi i løbende dialog med Samsø Energiakademi. 

− Med vores gode samarbejde med Samsø Energiakademi kan vi være med til at sikre os, at de nye intelligente elmålere bruges optimalt og derigennem medvirke til at styrke den udvikling, som Samsø ønsker, siger Søren Egge Rasmussen. Efter Samsø er det Djursland, der kan se frem til at få installeret intelligente elmålere.

Bliv klogere på dit energiforbrug og spar

Når der skal tænkes i energibesparelser, forventer mange, at det kræver store investeringer, men det kan også ’bare’ være ændringer i vanerne. Rådgivningsfirma vil hjælpe bolig- og andelsboligforeninger til selv at gøre en forskel.

Nyt tag, nye vinduer, isolering og så videre. Der er som regel masser af store investeringer at kaste sig over i foreningen, hvis der skal tænkes i energibesparelser – og dermed pengebesparelser.

Men det behøver ikke være så omstændeligt, og det behøver ikke koste beboerne en krone. Til gengæld kræver det, at de lægger sig lidt i selen for at ændre på sine hverdagsvaner.

− Det er sådan set den nemmeste måde at spare på energien, men vi ved også, at det kan være enormt svært at ændre på vaner – fordi de netop er vaner. Men det kan vi hjælpe med, fortæller Camilla Meiniche Nybo, energirådgiver hos NRGi.

NRGi tilbyder derfor energiforedrag målrettet bolig- og andelsboligforeninger, hvor der netop sættes spot på, hvordan man selv kan gøre en indsats på at spare på energien – og faktisk kan man spare helt op til 10 procent. Det gør både en forskel på regningen, og så skal man heller ikke underkende, at den lille forskel også har betydning i det store klimaregnskab.

− Det kan være svært at tro på, at lille jeg kan gøre en forskel, når vi kigger på de enorme udfordringer, der er med klimaet. Men hvis vi alle sammen gør lidt, så betyder det rent faktisk noget i det store billede, siger Camilla Meiniche Nybo.

NRGi håber også, at foreningen vil se det som en mulighed for at skabe sammenhold.

− Jeg tror på, at det vil være en motivationsfaktor, hvis hele foreningen går sammen om at lave energibesparelser. Man kan også tænke i at udvikle konkurrencer for de bedste besparelsesideer. Det kan alt sammen give noget at snakke med naboen om. I det hele taget, tror jeg kun, at det kan bidrage med noget positivt til en forening – både økonomisk og socialt, siger Camilla Meiniche Nybo.

Fakta: Energiforedrag har primært fokus på ændring af forbrugsvaner. Det er muligt også at få specifikke råd om investeringer i ejendommen. Et energiforedrag koster fra 5.000 kroner ekskl. moms.

Folkeskoler konkurrerer om bedste energiidé

At danske børn og unge skulle være uvidende om klimaet passer i hvert fald ikke, når man spørger de tre virksomheder bag konkurrencen ’Brug pæren – flyt klodsen’.

Mere end 150 lærere fra hele landet har tilmeldt sig et lærerkursus om konkurrencen ’Brug pæren – flyt klodsen’. Det betyder, at der er godt gang i forberedelserne til det ottende afsnit i serien ’Energien – nøglen til livet’ – en årlig konkurrence for danske folkeskoleklasser fra 4.-10.

Hvert år har konkurrencen et nyt tema, men det kredser altid om energi. Finalen bliver afholdt i Vejle til marts 2012, og inden da skal de tilmeldte klasser have løst en opgave inden for temaet ’Brug pæren – flyt klodsen’.

Selv om der er åbent for klassetilmeldinger det meste af året, har 63 klasser fra hele landet allerede nu tilmeldt sig konkurrencen. Som noget nyt tilbydes lærerne i august i 2011 et kursus om, hvordan deres klasser kommer bedst i gang med forberedelserne til konkurrencen.

− Lærerkurserne har til formål at understøtte lærerne i deres arbejde med klassernes konkurrenceprojekter. Men kurserne giver også lærerne mulighed for at supplere deres undervisning om emnet energi og bevægelse. Vi har naturligvis også det mål med konkurrencen at hønje de unges interesse for fremtidens energiudfordring, siger Ole Due, Økolariechef.

Økolariet står bag konkurrencen sammen med skoletjenesterne fra det østjyske energiselskab NRGi og pumpevirksomheden Grundfos. Konkurrencen giver mulighed for at arbejde på tværs af fag som naturvidenskab, dansk, samfund mm.

− Vi er gået ind i samarbejdet og lavet dette koncept, fordi vi alle ønsker, at de danske folkeskoleelever får sat energiomsætning ind i et bredt perspektiv. Eleverne skal få øjnene op for de mange muligheder, energien giver os mennesker i det daglige liv og i arbejdslivet. Men også når mulighederne misbruges, eller når råstofferne til at producere maskinerne ødsles bort. Kort sagt at overveje hvornår energi kan leve op til regeringens og det internationale samfunds klima- og energistrategi om bæredygtig energi i fremtiden, siger Ole Due.

Lærerkurset afholdes otte steder i landet. Tilmelding til kurset lukker 9. august. Læs mere om kurset om konkurrencen på www.videnomenergi.dk/flytklodsen.

Om konkurrencen ’Brug pæren – flyt klodsen’

En klods på 6x6 cm skal flyttes mindst én fod – lodret eller vandret – til lands, til vands eller i luften – ved brug af (energi fra) lys eller luft. Men herefter hører det simple op, for nu er det op til klassen og i høj grad læreren at vælge i det faglige stof, som det medfølgende inspirationsmateriale breder ud og at vælge undersøgelsesmetoder, mål og retning.

 

Ny strøm ved Spanien

NRGi har installeret en ny transformerstation ved Spanien i Aarhus Midtby. Byggeriet har været i gang siden foråret 2010 uden en eneste strømafbrydelse, og århusianerne kan nu glæde sig over en topmoderne station og et flot byggeri. Selvom de måske ikke engang opdager det.

Det er måske ikke det, man lægger allermest mærke til i hverdagen, men det er noget, alle har glæde af – og det er helt sikkert til stor frustration den dag, det forsvinder. Strømmen. Og indbyggerne i Aarhus Midtby får strøm fra en transformerstation lige ved siden af Spanien. Den gamle transformerstation har sørget for strøm siden starten af 1950’erne og trængte til en udskiftning.

Derfor har det lokale energiselskab NRGi været i gang ved tegnebrættet, og nu står den nye indendørs transformerstation klar. Den bygger på den nyeste teknologi, og så fylder den oven i købet kun en fjerdel af, hvad den gamle udendørsstation gjorde.

− Vi har bygget en station, der er indpasset i miljøet, og vi mener, det forskønner området. Det har været vigtigt for os at lave en bygning, der harmonerer med omgivelserne. Stationen har jo en meget central placering, så vi har helt sikkert et ansvar for, at det er noget, folk kan holde ud at se på, siger Kasper Skytte, afdelingsleder i NRGi og projektleder på byggeriet.

Samtidig har NRGi introduceret en helt ny teknologi på 60 kV-niveau, som er stort set vedligeholdelsesfrit, og det betyder, at forsyningssikkerheden er væsentlig forøget. Altså risikoen for at stå uden strøm til aftensmadlavning er meget lav.

Byggeriet har været i gang siden foråret 2010 og slutter her inden sommerferien – helt efter tidsplanen.

− Hele stationen har været i drift, mens vi har bygget. Der har ikke været en eneste strømafbrydelse, siden vi satte den første spade i jorden i april måned 2010, hvor vi startede med at flytte fire stk. store fjernvarmerør inde på selve området. Og hele forløbet er gledet lige efter bogen med tidsplanerne. Det er vi selvfølgelig overordentlig tilfredse med, for det betyder, at kunderne ikke har været generet, siger Kasper Skytte.

Musikhuset Aarhus sparer på energiregningen

Musikhuset Aarhus og NRGi indgik i 2009 et klimapartnerskab, hvormålet var at klimaoptimere det godt 35.000 kvm store kulturhus. Med denne sommers omfattende projekt med udskiftningen af ventilationsanlægget i den oprindelige bygning er et stort skridt taget i den rigtige retning.

Dertil kommer, at der er blevet plads til yderligere energifremmende tiltag, som blandt andet giver publikum en bedre klimakomfort i Store Sal.

Når de nye ventilationsanlæg tages i brug til august, vil Musikhuset Aarhus fremover årligt kunne spare op til 600.000 kr. på energiregningen. Dertil kommer, at CO2 udslippet reduceres med 170 ton.

”Det er med stor glæde, at vi kan se, at vores klimapartnerskabsaftale med Musikhuset Aarhus har bidraget til store gevinster for både klimaet i form af CO2 besparelser og for Musikhusets økonomi med den reducerede energiregning. Det viser med al tydelighed fornuften i en sådan aftale. Men de mange resultater er ikke kommet af sig selv. Musikhuset Aarhus har været en yderst aktiv medspiller i aftalen, og uden deres store indsats var vi ikke kommet så langt, siger Morten Winther, Kommerciel direktør i NRGi.

Udskiftning af ventilationsanlægget i den oprindelige bygning og renoveringen af Store Sal er i fuld gang lige nu, hvor mellem 50 og 100 håndværkere i disse uger arbejder i huset.

Ventilationsanlægget Den helt store energi-optimering finder sted med udskiftningen af ventilationsanlægget – eller rettere 12 ventilationsanlæg - i den oprindelige bygning. Siden indvielsen i 1982 har ventilationen kørt på fuldt drøn, når der skete noget på scenen. Når ventilationen kørte i salene i det oprindelige hus, skiftede den 150.000 kubikmeter luft i timen. I Store Sal svarede det til, at luften blev skiftet ud seks gange på en enkelt time. Det gamle anlæg havde to hastigheder - tændt eller slukket. Det betød, at det brugte lige meget strøm, om der var 400 mennesker i salen eller næsten 1600. Det har igennem årene kostet meget energi - at pumpe frisk og ubrugt luft ind og ud af salen. Men det nye ventilationsanlæg er energispildet slut, for det har hastighedsregulering af motorer, en luftkvalitetsmåler og rotorveksler.

Det nye ventilationsanlæg i den oprindelige del af Musikhuset kan cirkulere og skifte ligeså mange kubikmeter luft, som det gamle anlæg. På en række områder bliver der dog væsentlige forbedringer, både på publikumsoplevelsen og på Musikhusets klimaregnskab.

Anlægget er udstyret med en føler, som måler luftkvaliteten i salen og sætter anlægget til at udskifte luften efter behov. Dermed sørger den for, at der er en optimal luftkvalitet, uanset om der er fuldt hus eller kun halvt fyldt på rækkerne. Samtidig kan luftmålingerne sikre, at man ikke ødsler med frisk, ubrugt luft og dyr energi.

Yderligere energifremmende tiltag I forbindelse med licitationen på udskiftningen af ventilationsanlægget viste det sig, at Musikhuset Aarhus havde økonomi til at tilkøbe yderligere energibesparelser end oprindeligt planlagt.

For det første kunne man udskifte en gammel 5.000 liters varmtvandsbeholder. Den blev oprindeligt installeret, så Musikhuset altid ville have varmt vand nok klar til, at eksempelvis 100 balletdansere kunne tage bad samtidig. Men tiden har vist, at så stort et behov er der ikke, så nu udskiftes den gamle gennemstrømningsvandvarmer til en 400 liters tank med krydsveksler, så vandet kun varmes op, når der er behov. Det giver en årlig besparelse på 2.300 kr. og 700 kg. CO2.

Det andet nye tiltag er øget klimakomfort i Store og Lille Sal. Det viste sig nemlig, at vi kunne hente kølekapacitet fra køleanlægget i den nye bygning. Musikhusets gamle ventilationsanlæg fungerede på den måde, at det blæste luft udefra og ind i salen. De fleste dage var det problemløst, men især i sommermånederne har det givet gener, fordi anlægget fyldt en i forvejen varm sal med frisk, varm sommerluft. Fremover er det muligt at sænke lufttemperaturen et par grader, og dermed føles det køligere, og publikum oplever en større komfort.

Som det sidste og tredje ekstra tiltag fik Musikhuset mulighed for at udskifte 35 gamle cirkulationspumper, der blev brugt til varme- og ventilationsanlæg. Det giver en årlig besparelse på 5.000 kr. og 1600 kg. CO2.

”Det er meget glædeligt, at vi nu formår at skåne miljøet og samtidig spare så mange penge. Det er et meget omfattende projekt, men samarbejdet med såvel vores klimapartner NRGi som Niras, der er rådgiver på projektet samt Brøndum A/S, der er hovedentreprenør har været formidabelt, siger bygningschef Jesper Kjær, Musikhuset Aarhus. 

Aftalen fra 2009 Efter klimapartnerskabsaftalen blev indgået in 2009, har NRGi haft energirådgivere rundt i Musikhuset for at identificere mulige energibesparelser. Og på baggrund af disse besøg er der udarbejdet en detaljeret rapport, som præcist har udpeget besparelsesmuligheder, nødvendige investeringer samt forslag til, hvordan og hvornår besparelserne kunne gennemføres. En liste med i alt 34 punkter var resultatet, og her og nu er langt de fleste af disse gennemført eller sat i gang – senest altså det allerstørste projekt med energioptimeringen af den gamle bygning – inkl. Store og Lille Sal.

www.musikhusetaarhus.dk kan man læse mere om de mange tiltag.

Så tæt på 100 % som man kan komme

NRGi’s nye intelligente elmålere i den sydlige del af forsyningsområdet henter data hjem, når de skal, i 99,9 procent af tilfældene.

I løbet af 2009 og 2010 blev der sat cirka 50.000 intelligente elmålere op i Horsens og omegn – der mangler kun at blive sat ganske få målere op, og de første målinger giver et resultat, som vel næsten ikke kunne være bedre. Den nye intelligente elmåler betyder blandt andet, at kunderne ikke selv skal aflæse forbruget længere – det foregår helt automatisk. Og 99,9 procent af alle aflæsninger bliver hentet hjem dagligt – et resultat, som NRGi er yderst tilfreds med.

− Her er det yderst afgørende, at vi har alle tallene hentet hjem, for hvis bare et par procent mangler, så skal vi håndtere dem manuelt, og det kræver selvfølgelig resurser. Det betyder også, at familierne dagligt kan tilgå deres forbrug og på den måde være opmærksomme på, om der er tidspunkter, hvor de kan spare. Energiforbruget er kommet helt ned i øjenhøjde, siger John Maltesen, afdelingschef på intelligente elmåler-opsætningen.

Der blev gjort et grundigt forarbejde, før den første intelligente elmåler blev sat op, og derfor er det meget store projekt gået så relativt let.

− Vi har været utrolig grundige med at planlægge hele opsætningen, udvælge målere og teknologier, og det arbejde høster vi frugterne af nu. Hele processen er gået stort set gnidningsfrit, og det betyder, at vi nu kun mangler at sætte få målere op. Vi er på vej med løsning til de sidste, men de 50.000 igangsatte leverer data med stor succes, siger han.

Udrulningen i Nord begynder i efteråret 2011 og varer til nytår 2012.

− Fordi processen i Syd er gået så godt, så står vi med nogle meget værdifulde erfaringer til at køre processen i den nordlige del af forsyningsområdet. Det er en meget større proces – denne gang gælder det cirka 150.000 målere, men vi tror på, at hvis vi kører processen på samme måde, vil vi også få succes her, siger John Maltesen.

Rift om solceller

NRGi afholder temamøder om solceller den 21/6 og 22/6 i Hjortshøj og Stouby. Begge møder er meget efterspurgte – så efterspurgte at NRGi nu må sætte folk på venteliste.

Solceller er godt for både klima og pengepungen. Energien fra solen kan nemlig erstatte din normale elforsyning der traditionelt baserer sig på fossile brændsler. Og det faktum har spredt sig de østjyske strømforbrugere.

- At solceller er et interessant emne er ikke nogen nyhed, men at interessen er så høj, er meget positivt. På kun 3 dage har vi besat alle pladserne ved vores temamøde i Hjortshøj og der er kun meget få pladser tilbage i Stouby, siger Søren Sørensen, administrerende direktør, NRGi.

Der er plads til 100 personer ved hvert temamøde, hvor der er mulighed for at høre mere om fordelene ved solcellerne, og hvordan de virker. Der bliver også rig mulighed til at stille spørgsmål til NRGi’s solcelleeksperter under mødet.

Som noget helt aktuelt bliver der også sat fokus på de nye fradragsregler, som regeringen netop har vedtaget. Regler som også gælder opsætningen af solcelleanlæg.

På grund af den store efterspørgsel planlægger NRGi en række nye temamøder efter sommerferien. Interesserede kan allerede nu tilmelde sig på en venteliste, og få direkte besked om de nye møder.

Tilmelding kan ske via www.nrgi.dk eller solceller@nrgi.dk

HÅB laver forundersøgelser i Aarhus Bugt

Energistyrelsen har givet tilladelse til, at Havvind Århus Bugt (HÅB) kan lave forundersøgelser for etablering af Mejlflak Havvindmøllepark i Aarhus Bugt. HÅB's bestyrelse har vedtaget at få lavet undersøgelserne og fortsætte den videre planlægning for havvindmøller i Aarhus Bugt. Forundersøgelserne skal være afsluttet inden 1. juli 2012.

Søren Egge Rasmussen, formand for HÅB udtaler: - Det er glædeligt, at HÅB har fået tilladelse til at lave forundersøgelser og at den gennemførte myndighedshøring ikke har medført forhindringer for realiseringen af havvindmøllerne. HÅB vil hurtigst muligt gå videre og gennem et offentligt udbud finde firmaer der ønsker at gennemføre forundersøgelserne for HÅB.

- I regeringens forslag til Energistrategi er der medtaget 400 MW kystnære havvindmøller. Jeg håber, at et energipolitisk forlig vil vedtage et større udbygning og sikre bedre afregningspriser for strømmen fra de kystnære havvindmøller. Derudover mangler der at blive afklaret hvilke forsøgs og demostrationselementer som politikerne eventuelt vil fremme i de kystnære havvindmøller. De tanker der er medtaget i energistrategien om at forsøg og demonstration, kan være med til at sikre og fastholde visionen om Århus som verdens Vindhovedstad, hvis der vedtages bedre økonomiske rammer.

- HÅB fortsætter samarbejdet med andre initiativtagere for kystnære havvindmøller for at forbedre vilkårene for at opstille havvindmølleparker.

HÅB’s ejerkreds består af de fem elselskaber omkring Aarhus Bugt − Brabrand Elselskab, Galten Elværk, NRGi amba, Viby Elværk og Østjysk Energi – samt Vindmøllelaug Århus Bugt.

Læs mere om vindmøllerne i Aarhus Bugt på vindmøllelaugets hjemmeside på www.vaab.dk