NYHEDER

Klimapartnerskaber betaler sig - i stor stil

Mere end 1,6 million kWh er sparet siden Musikhuset Aarhus og NRGi indgik en klimapartnerskabsaftale i 2009. Og selvom barren allerede fra begyndelsen var sat højt, har udbyttet af partnerskabet alligevel oversteget alle forventninger. De flotte resultater har derfor fået Musikhuset Aarhus og NRGi til at forlænge partnerskabsaftalen med yderligere to år.

Musikhuset Aarhus er en af de største bygninger i Aarhus, hvilket ikke mindst skyldes den store udvidelse af Musikhuset i 2007, hvor bl.a. Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Symfoniorkester flyttede ind i huset.

”Med en størrelse på i alt ca. 35.000 kvm er det en konstant udfordring, hvordan man nedbringer energiforbruget, uden at det går ud over den daglige drift. Og det er netop her, at NRGis ekspertise har vist sig særlig udbytterig. Et hold af NRGi’s energirådgivere har været rundt i Musikhuset for at identificere mulige energibesparelser, og på den baggrund er der blevet udarbejdet en detaljeret rapport over indsatsområder samt forslag til, hvordan besparelserne kunne gennemføres, siger Jesper Kjær, bygningschef i Musikhuset Aarhus.

Den oprindelige målsætning lød på en besparelse på 925.000 kWh og en CO2-reduktion på 215 tons, men efter de første tre års partnerskab kan det konstateres en besparelse på ikke mindre end 1.600.000 kWh og en CO2-reduktion på 355 tons.

”Når vi indgår i et Klimapartnerskab, handler det for os altid om, at sikre vores partner de bedst mulige forudsætninger for at spare på energien og derved både hjælpe klima og pengepung. Men det kræver, at begge parter er indstillet på at løse opgaven, og her har Musikhuset Aarhus i den grad vist sig at være en medspiller. Det har betydet, at vi langt har overgået vores forventninger til energibesparelser. Alene CO2 reduktionen svarer til den normale udledning fra energiforbruget i 65 parcelhuse, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Musikhuset Aarhus har gennem de sidste tre år sammen med NRGi fundet en lang række besparelsesmuligheder. Af dem som er blevet implementeret, har ikke mindst skiftet til LED pærer i Store Sal og udskiftningen af ventilationsanlægget haft stor betydning.

Med forlængelsen af Klimapartskabsaftalen åbner det nye muligheder for endnu flere besparelser af energiforbruget. Det nye mål vil blive endelig formuleret i begyndelsen af det nye år. 

Østjyske oliefyr gemmer på besparelser for over 3 mia. kroner

Invester i varmepumpe og spar 90.000 kroner. Det kan blive en sand fest at være parcelhusejer, hvis man udskifter sit oliefyr med en varmepumpe, men mange boligejere er slet ikke opmærksomme på, hvor meget der kan spares.

Danskerne har fået øjne op for, at energibesparelser også kan betyde besparelser på budgetkontoen. Men langt de fleste har fokus på isolering og vinduer, hvilket på sin vis er positivt, men de helt store besparelser ligger blandt andet i at udskifte oliefyret med en varmepumpe.

Alene i Østjylland findes der ifølge Danmarks Statistik næsten 35.000 oliefyr. Og ganger man det med en mulig besparelse på 90.000 kroner ved at skifte til en varmepumpe, giver det 3,15 milliarder kroner.

Men hvad er problemet så? Jo, en undersøgelse fra Epinion viser, at 40 procent af danskerne er usikre på, om det kan betale sig med energirenoveringer, og derfor holder folk sig tilbage.

Men har man et oliefyr, så er bare med at komme i gang med at kigge på alternativerne. Beregninger fra brancheorganisationen Dansk Energi viser, at en varmepumpe baseret på jordvarme kan give en besparelse på 90.000 kroner i pumpens levetid, som minimum er 15 år.

I Østjylland rådgiver blandt andet NRGi’s Installationsdivision, EL:CON, om varmepumper, og de håber, at østjyderne får øjnene op for, hvor mange penge de rent faktisk kan spare ved at skifte til alternative løsninger til oliefyr.

- Regeringens nedsættelse af elvarmeafgiften luner godt i en kold tid og giver mange flere husejere mulighed for at vælge en varmepumpe frem for oliefyret. Varmeregningen for et hus opvarmet af en varmepumpe vil med de nye regler blive markant lavere. Derfor kan vi kun opfordre folk til at undersøge, hvilke muligheder der er i deres hus, siger Anette Due Laursen, markedschef i EL:CON Klima og Energi.

Fakta

Regeringen nedsætter afgiften for elvarmekunder og kunder med varmepumper i 2013 med 37 øre pr. kWh. En varmepumpe baseret på jordvarme kan give en besparelse på 90.000 kroner i pumpens levetid, som er minimum 15 år.

Antallet af varmepumper i Danmark anslås til 30.000 (Kilde: Dansk Energi)

Mere end 200.000 danske husstande har oliefyr, heraf 35.000 østjyder. (Kilde Danmarks Statistik)

NRGi investerer i elbiloperatøren CLEVER

Elbiloperatøren CLEVER udvider ejerkredsen med tre nye store aktionærer: energiselskaberne NRGi, EnergiMidt og EnergiFyn. Dermed står fem af Danmarks største energiselskaber bag elbiloperatøren, og det styrker udbredelsen af elbilen i Danmark.

Danmarks største energiselskaber går nu sammen om at udbrede elbilen i Danmark gennem elbiloperatøren CLEVER, der leverer opladning til elbiler og 1. juni kunne åbne Danmarks første landsdækkende ladenetværk. CLEVER har indtil nu været ejet af SEAS-NVE og SE – Danmarks 2. og 3. største energiselskaber – og får fra 12. december 2012 også østjyske NRGi, midtjyske EnergiMidt og fynske EnergiFyn som ejere. 

”Vi vil som energiselskaber gerne være med til at styrke udbredelsen af elbilen, udbygge infrastrukturen og være en del af fremtidens netværk, og det kan vi gennem CLEVER, som har formået at sætte strøm til elbilerne på tværs af bilmærker og modeller. Derfor har vi valgt en fælles langsigtet brancheløsning på elbilområdet. Elbilerne er her nu, og i CLEVER har vi en solid og førende dansk elbiloperatør, der kan drive og udvikle elbilmarkedet og vist, at de kan skabe resultater,” Jesper Hjulmand, adm. direktør i SEAS-NVE og bestyrelsesformand i CLEVER.

Skaber resultater i et spirende marked

NRGi har som ny aktionær blandt andet lagt vægt på, at CLEVER har formået at bygge stærke relationer til bilproducenterne og bygge en teknisk platform, der understøtter alle bilmærker.   ”NRGi ser investeringen i CLEVER som en langsigtet investering, der bidrager til at gøre det danske samfund mere bæredygtigt – også på transportområdet. For at sikre den bedst mulige platform for fremtidens intelligente og miljøvenlige transportform er det afgørende at infrastrukturen er på plads. Vi ser derfor vores investering i CLEVER, som en vigtig brik i vores strategi om at skabe værdi for både vores andelshavere og Danmark.  Det er samtidig afgørende for udbredelse af elbilerne i Danmark, at der arbejdes med løsninger, som rammer alle bilmærker, og den løsning har CLEVER,” siger Søren Sørensen, adm. direktør i NRGi.

Selskabet vil bruge ejerskabet til at udbygge lade-infrastrukturen i deres nærområde, samt til at tilbyde attraktive elbil-løsninger til deres kunder.

CLEVER rustet til at vokse

Med de nye aktionærer er CLEVER godt rustet til at vokse. De nye og gamle aktionærer repræsenterer mere end 2,5 mio. danskere, og vil blandt andet arbejde på at styrke udbredelsen af elbiler i deres forsyningsområder.

”Med opbakningen fra ikke bare to, men fem af Danmarks største energiselskaber og udsigt til nye elbiler fra både VW, BMW, Renault, Nissan, Citroen og Tesla næste år er der gode udsigter for elbilerne. Vi vil samtidig fortsætte udbygningen af infrastrukturen og vores ladenetværk, så det bliver endnu mere fintmasket og det bliver endnu nemmere og fleksibelt at være elbilist,” lover Lars Bording, der ser CLEVERs fundament som rigtig stærkt.

”Vi står stærkt såvel ejermæssigt, som finansielt og teknisk. Vi har formået at udvikle en solid og fremtidssikker forretningsmodel og en ladeløsning, der understøtter alle bilmærker. Som elbilist kan man derfor være sikker på, at med en CLEVER ladeløsning, så har man den bedste opladningsløsning – både hjemme og på farten – og med 2,5 mio. danskere som ejere er vores udgangspunkt naturligvis at levere de bedste kundeoplevelser,” siger Lars Bording, adm. direktør i CLEVER.

De nye aktionærer bliver mindretals-aktionærer, og SEAS-NVE og SE vil fortsat bevare aktiemajoriteten.

For yderligere information kontakt:

Lise Kirkegaard, Kommunikations- og Marketingdirektør CLEVER på mobil 2020 9580

Fakta om elbiloperatøren CLEVER:

  • CLEVER blev etableret i 2009 i forbindelse med Klimatopmødet COP15.
  • Virksomheden blev startet under navnet ChoosEV og skiftede 1. juni 2012 navn til CLEVER.
  • CLEVER leverer ladeløsninger til både private, virksomheder og det offentlige. 
  • CLEVER åbnede 1. juni 2012 Nordens første landsdækkende ladenetværk til elbiler, der bl.a. består af en række hurtiglade-stationer, hvor elbilister kan tanke 100 km på batteriet på 20 minutter.  Ladestanderne er placeret i forbindelse med de trafikale hovedvejsåre, samt steder, hvor man opholder sig i kortere eller længere tid – fx indkøbscentre, shoppingcentre og forlystelser.
  • Ladenetværket muliggør opladning af alle de elbiler, der findes på det danske marked. 
  • CLEVER står også bag Europas største elbil-projekt Test-en-elbil, der kører i 24 danske kommuner, på otte virksomheder og fire hospitaler og involverer i alt 1.600 danske familier.

NRGi´s målere er ikke farlige

I weekenden har Ekstra Bladet bragt en meget misvisende artikel omkring de nye elmålere fra NRGi.

I lørdagens udgave af Ekstra Bladet var der en artikel med overskriften ”Ny elmåler kan være livsfarlig ”, der fortæller om, at NRGi’s nye elmålere kan forårsage brand i huset. Denne konklusion er baseret på et noget løst grundlag.

Direktør Søren Risager fra NRGi Net forklarer:

"NRGi har konstateret fejl ved omkring 100 målere ud af de 150.000, der opsættes. Det svarer til 0,6 promille. Teknikerne hos Echelon har været inde over, og man har fundet frem til fejlen ved de ca. 100 målere. Når måleren tilsluttes spænding første gang, kan en lille modstand brænde af, hvis den udsættes for fugt. Det kan ryge og give et smæld, hvilket naturligt nok kan forskrække den person, der opsætter måleren. Når først måleren er under spænding, udvikler den varme, og vi har ikke konstateret efterfølgende problemer med fugt, da denne varme holder den tør. Fejlen i selve måleren er kun konstateret under installationen. I ingen tilfælde har den afbrændte modstand - udover røgen- påvirket omgivelserne”.

I Ekstra Bladet kobles disse oplysninger sammen med et billede af en afbrændt måler, der stammer fra en brand i Balticagade den 25/10. Artiklen giver det indtryk, at det er elmåleren installeret den 23/8, der er skyld i branden. Sandsynligheden for at det er tilfældet er meget lille. Hos Aarhus Brandvæsen oplyser man, at ilden tilsyneladende er opstået i et el-skab, men om det er elmåleren eller andre el-installationer, der er årsagen, kan man ikke sige, og det er op til Politiet at fastslå brandårsagen. De tests, der er gennemført med målerne, har ikke på noget tidspunkt bevirket, at der er kommet ild udenfor måleren.

Direktør for NRGi Infrastruktur Jørn Zielke understreger, at NRGi ikke har kendskab til andre brande, men sammen med Sikkerhedsstyrelsen vil vi naturligvis gennemgå alle forhold, hvor der kan være mistanke om, at vore målere er involveret. Vi vil træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre trygheden hos vore kunder, for naturligvis må vore målere ikke give anledning til brand. Sammen med Sikkerhedsstyrelsens eksperter i el-brande og Brandteknisk Institut, vil den opståede brand blive undersøgt til bunds.

UPDATE:

I vort indlæg ”NRGi’s elmålere er ikke farlige” fremgår det, at alle fejl er opstået ved selve tilslutningen af elmålerne. En nærmere undersøgelse viser, at fejlen i nogle få tilfælde også er opstået et stykke tid efter opsætningen. Denne fejl analyseres i øjeblikket yderligere. NRGi er fortsat ikke bekendt med, at denne fejl eller måleren i det hele taget har forårsaget brand, men denne nye viden har Sikkerhedsstyrelsen også fået, så det kan indgå i myndighedernes vurdering af målerne. Der er i verden opsat omkring 35 millioner ECHELON målere, og producenten har aldrig hørt om, at disse nogensinde har forårsaget brand

Syddjurs Kommune og NRGi i klimapartnerskab

Mandag den 19/11 underskrev Syddjurs Kommune og NRGi en klimapartnerskabsaftale. Parterne mødtes på Ådalsskolen på Djursland, hvor klimaforbedringer allerede er i fuld gang.

Klimapartnerskabsaftalen mellem Syddjurs Kommune og NRGi indebærer en fælles vision om at biddrage til et sundt og fremtidssikret miljø. Fokus ligger på energibesparende tiltag i kommunen, og NRGi har en bred pallette af kompetencer og viden inden for netop det felt.

- Som kommune har vi nogle forpligtelser til at spare på energien, og vi har nogle dygtige medarbejdere, som er gode til at tænke det ind i de renoveringer og projekter, vi løbende sætter gang i i kommunen. Men med klimapartnerskabsaftalen med NRGi får vi en ekstra sparringspartner, som kan hjælpe os med at opfylde vores visioner på klimaområdet, sagde Kirstine Bille, borgmester i Syddjurs Kommune.

NRGi ser frem til samarbejdet med kommunen og dens borgere, et samarbejde der allerede er godt i gang.

- Som andelsselskab har vi fokus på langt mere end at sælge el. En af vores vigtigste forpligtelser er netop at hjælpe til fokus på energibesparelser og omstilling til vedvarende energi, og vi ser frem til et tættere samarbejde med Syddjurs Kommune. Ved at indgå i styregruppemøder får vi et indgående kendskab til kommunen og kan derfor være med til at pege på de bedste løsninger, som reducerer energiforbruget og CO2-udslippet, fortæller Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand i NRGi.

Kommunen er en del af løsningen – det samme er virksomheder og borgere. Det er dagens mødested, Ådalsskolen, et godt eksempel på. Her bliver energirenoveret for 9 millioner kroner, nye vinduer, efterisolering og Djurslands største solcelleanlæg er godt i gang, og energibesparelserne er selvfølgelig godt for kommunekassen, men det har også eftervirkninger på skolen. Både lærere og elever har fået større fokus på energiforbruget, og det kan mærkes. I nogle måneder har skolen sparet 50 procent på energiforbruget i forhold til sidste år. Forældrene melder også tilbage, at eleverne tager deres viden om energibesparelser med hjem. Det er altså både godt for økonomien og et oplagt pædagogisk værktøj. 

Fokus på belysning

NRGi og Syddjurs samarbejder også om et belysningsprojekt i kommunen, hvor belysningsarmaturer trinvis udskiftes rundt om i kommunen.  I alt skal 5000 armaturer udskiftes over en årrække. På skolen parkeringsplads ses nogle af de helt store besparelsesmuligheder.

- Ved at skifte armaturerne her, opnår vi en besparelse på 75 procent. Det er ikke alle, der kan give en lige så stor besparelse, men vi forventer en gennemsnitlig besparelse på 50 procent, når alle armaturer er skiftet. Det kan give komunen en besparelse på cirka 600.000 kWh pr. år, fortæller Arne Gynther, afdelingsleder, Veje og Trafik. 

MÅL:

Sænke Syddjurs Kommunes CO2-udledning med 2 procent om året frem til 2025. Syddjurs Kommune er blandt de kommuner, der har den laveste CO2-udledning pr. borger. Syddjurs Kommune vil reducere sit eget energiforbrug og CO2-udledning på lige fod med sine borgere og erhvervsliv. Syddjurs Kommune vil skabe rammer for øget anvendelse af vedvarende energi i kommunen. Syddjurs Kommune ønsker med sin klimaindsats at skabe gode vilkår for vækst for kommunens erhvervsliv og samtidig skabe værdi for kommunens borgere.

Solceller: Stor investeringslyst hos boligforeninger og virksomheder

Undersøgelse viser, at 3 ud af 4 boligforeninger og 4 ud af 10 virksomheder vil investere i solceller, hvis ordningen bliver mere fordelagtig for dem.

DMA, Dansk Markedsanalyse, og NRGi har foretaget en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske boligforeninger og virksomheder, og investeringslysten i solceller er soleklar. 3 ud 4 boligforeninger og 4 ud af 10 virksomheder siger at de med stor sandsynlighed vil investere i solceller, hvis ordningen bliver lavet om i retning af, hvad klima- og energiminister Martin Lidegaard har lagt op til.

Det vil sige, at loftet på 6 kWh-anlæg fjernes og der ændres i afregningsmetoden.

- Vi har et naturligt stort fokus på det private marked, men vores store erfaringer med boligforeninger og virksomheder gør, at vi er klar til de nye muligheder som undersøgelsen lægger op til. Det er en stor gevinst for både miljøet og pengepungen, idet boligforeninger og virksomheder alt andet lige vil have behov for langt større anlæg, end de private forbrugere har i dag, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Undersøgelsen viser også, at de adspurgte virksomheder og boligforeninger ikke vil vente længe med at investere. 78 % af virksomhederne og 83 % af boligforeningerne vil således investere i solceller inden for to år, hvis ordningen ændres til fordel for dem.

Begge parter blev også bedt om at tage stilling til, hvilke elementer der har betydning i forhold at lave en investering. Boligforeningerne lagde stor vægt på en kort tilbagebetalingstid, og at det er rentabelt og nemt at administrere. Boligforeningerne lægger også vægt på, at det har betydning for en grøn profil.

For virksomheder er en kort tilbagebetalingstid også vigtigt og derudover ønsket om at anvende bæredygtig energi. Hele undersøgelsen kan rekvireres ved at sende en mail på presse@nrgi.dk

Om undersøgelsen

  • Analysen er gennemført som en kvantitativ analyse. Der er i alt gennemført 190 telefoniske interview i perioden 8.-12. november 2012.
  • Der er gennemført – 90 telefoniske interview med direktøren/den daglige leder i tilfældigt udvalgte boligforeninger i Danmark. – 100 telefoniske interview med direktøren/den tekniske chef i tilfældigt udvalgte virksomheder med mere end 20 ansatte.
  • Analysen dækker boligforeninger og virksomheder over hele landet.
  • Der er totalt set registreret 300 (unikke) almene boligforeninger i Danmark. Det betyder, at der er foretaget interviews med cirka hver tredje.

Tredje kvartal 2012

Tredje kvartal af 2012 bød på en stigning i omsætning på 114 MDKK set i forhold til samme periode sidste år. Driften var positiv med et EBITDA resultat på 57 MDKK, og resultatet før skat for tredje kvartal udgør 66 MDKK.

Resultatet er positivt påvirket af engangsposter, men der er samlet set en fortsat positiv udvikling i omsætning og koncernresultat. Driftsresultatet i en række af forretningsenhederne er fortsat påvirket af den økonomiske stagnation i samfundet.

Administrerende direktør Søren Sørensen konstaterer: ”Det er positivt, at vi trods en generel afmatning i de fleste markeder kan fastholde en omsætningsstigning, og at vi samlet set kan bevare indtjeningen på driften. Vi konstaterer med glæde, at elsalget har øget sin andel af kunder, og at Installationsdivisionen i årets tre første kvartaler har øget sin omsætning med 30% set i forhold til sidste år. Dette er særdeles positivt, når vi også kan konstatere, at indtjeningen på området ligger over det forventede”.

Bestyrelsesformand Søren Egge Rasmussen supplerer: – ”Jeg glæder mig specielt over, at NRGi’s VE strategi med opsætning af solcelleanlæg, energirenoveringsprojekter indenfor gadelys og rådgivningsopgaver for den almene boligsektor, nu bidrager positivt til forretningen. De øgede krav til netselskabernes realisering af energibesparelser, vil fremover øge efterspørgslen for energibesparelser, og den udfordring er NRGi godt rustet til at tage op”.

Stream løs med fibernet – uden begrænsninger

I disse uger indtager streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic det danske marked, det sætter danskernes internetforbindelser under pres, men heldigvis er løsningen her allerede – nemlig fibernettet.

I en tid med online streaming af video, film, tv-serier og musik får mange danskere grå hår på hovedet. For hvordan kan hele familien være online samtidig, uden det går ud over kvaliteten af internetforbindelsen? Ved traditionelle bredbåndsforbindelser er der nemlig risiko for, at de mange nye tjenester kan sætte begrænsninger for brugen.

- Vi er meget glade for de mange nye online streamingtjenester. Der er ingen tvivl om, at Netflix-lanceringen i denne måned, og de kommende tjenester fra eksempelvis HBO og TDC, vil give et boost for fibernettet, for det er her, at fibernettets styrke for alvor kommer til sin ret. Den ubegrænsede adgang til nettet giver fibernettet et klart og stort forspring i forhold til de traditionelle bredbåndsløsninger. Fibernettet er netop ikke begrænset af, hvor mange enheder der er på nettet, eller hvor meget de enkelte enheder trækker af båndbredde, siger Henrik Spanggaard, salgschef i NRGi Fibernet.

Forventningerne til udbygningen af fibernettet styrkes yderligere af den øgede brug af de såkaldte Cloud-tjenester, hvor brugerne kan gemme data og filer online uden brug af harddiske eller lignende. De tjenester har brug for hurtige upload forbindelser – noget som er uvant for de traditionelle bredbåndsforbindelser, der typisk har relativ højt download, men meget lavt upload.

- Fibernettet udmærker sig ved at have lige høje up- og download. Det er ligegyldigt, hvor meget du bruger dem, hastigheden er den samme – vi har rent faktisk en hastighedsgaranti. Så forbrugeren er altid sikret den hastighed, der er betalt for, siger Henrik Spanggaard.

NRGi Fibernet er i øjeblikket ved at lægge fibernet ud til store dele af Aarhus og Horsens. Hvis man er interesseret, kan man følge udviklingen og se, om man kan få fibernet på nrgifibernet.dk.

Østjylland får strøm i verdensklasse

Nye tal fra Dansk Energi viser, at de danske elselskaber også i 2011 leverede strøm i verdensklasse til danskerne, de danske elkunder havde strøm i stikkontakten 99,996 procent af tiden i 2011 - Østjylland ligger over landsgennemsnittet i leveringssikkerhed.

Det samlede overblik over elselskabernes leveringssikkerhed i 2011 er opmuntrende. Den gennemsnitlige elkunde set over hele Danmark har kun haft strømafbrydelse på 22,8 minutter i 2011. I Østjylland er resultatet endnu bedre, hvor de godt og vel 370.000 østjyske elkunder i gennemsnit kun har strømafbrydelser 10,5 minutter om året.  Det bekræfter endnu en gang billedet af, at strømafbrydelser sker meget sjældent.

Det er et meget vigtigt signal for os at sende, at elkunderne i Østjylland i gennemsnit kun oplever strømafbrydelser 10,5 minutter om året. Det fortæller noget om, hvor pålideligt vores net er, og at de investeringer, vi løbende lægger i vedligeholdelse af nettet, skaber værdi for vores kunder. Det er selvfølgelig noget, vi er stolte af, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi, der dækker 55 procent af alle elkunder i Østjylland.

At østjyderne og danskerne i det hele taget har et pålideligt elnet, hersker der ingen tvivl om, hvis vi sammenligner os med andre lande. I 2010, hvor den seneste opgørelse foreligger, var den danske, gennemsnitlige afbrudsvarighed lavere end både Tyskland, Holland, Storbritannien og Sverige.  De få strømafbrud, der sker om året, sker fortrinsvist i distributionsnettet lokalt.

- Kvalitet betyder rigtig meget, også for de østjyske elkunder, og vi er rigtig godt med. Når vi ind i mellem oplever nedbrud på nettet, skyldes det oftest afbrydelser på vores distributionsnet i byerne på grund af gravearbejde eller regulære vand- eller stormskader. Vi forsøger selvfølgelig altid at skaffe kunderne strøm igen så hurtigt som muligt og sørge for at holde dem orienteret via vores hjemmeside, siger Søren Sørensen.

Favrskov Kommune har succes med energimærkning

I 2008 iværksatte Favrskov Kommune energimærkning af deres bygninger, Kuben Management, som er en del af NRGi, har energimærket over 150 ejendomme, og kommunen har haft stor succes med de forslag til forbedringer, mærkerne har givet dem. De har gennemført energisparende tiltag til en samlet årlig besparelse på 2,3 millioner kroner.

Energimærkning af kommunale bygninger har været lovbestemt siden 2005. Formålet er at gøre kommuner opmærksomme på deres energiforbrug, og de muligheder der er for at spare på energien. For at energimærkerne ikke bare ender med at samle støv er det vigtigt at bruge dem aktivt.

Det har Favrskov Kommune valgt at gøre, og det har givet pote. Da energimærkning af bygningerne var færdig, blev de samlet i en prioriteret handlingsplan. Her viste de et behov for en samlet investering på 20 millioner kroner. Det betyder en forventet besparelse på næsten fire millioner kroner årligt efter tre år.

- Vi har valgt at sige, at energimærkningen er retningsgivende for de energibesparelser, der kan gennemføres på vores institutioner. Vi syntes, det er vigtigt, at hvis der er noget i bygningerne, der kan forbedres, så skal vi gøre noget ved det. Vi har brugt energimærkerne til at lave en aktiv indsats ude på institutionerne, og derfor har vi en succes med det, fortæller Mette Thorndahl, klimakoordinator i Favrskov Kommune.

Når 2012 er omme har Favrskov Kommune gennemført energisparende tiltag, som har medført en samlet årlig besparelse på 2,3 millioner kroner. Det betyder, at der hvert år spares 2,7 millioner kWh el og varme, hvilket svarer til det årlige forbrug i 450 boliger.

Godt på vej

Favrskov Kommune har vedtaget en klimaplan, Klimaplan 2025, for hele kommunen. Her er et målene at mindske CO2-udledningen fra egne bygninger med 30 procent inden 2025. Hvis man ser på de CO2-reduktioner, der er opnået, siden de begyndte med energimærkning i 2008, har Favrskov Kommune opnået en samlet reduktion på 580.000 kilo CO2, hvilket svarer til 13 procent af den samlede CO2-udledning fra de kommunale bygninger.

Favrskov Kommune gør en kæmpe indsats for at få implementeret de forbedringer, som er udledt af energimærkerne. De har blandt andet udskiftet og optimeret belysning, varmeanlæg, vinduer og installeret solcelleanlæg og varmepumper. Det er i første omgang blandet andet blevet gennemført på dagsinstitutioner, haller, ældrecentre og kulturhuse. Næste skridt er arbejdet med et ESCO-udbud på skoleområdet, som vil indeholde renovering af klimaskærme, opsætning af solcelleanlæg, energirådgivning m.m.

Energimærkning kan betale sig

Favrskov Kommune valgte, efter et udbud, Kuben Management, der er en del af NRGi, som samarbejdspartner i processen med energimærkning, fordi de mente, at de havde de rette kompetencer til opgaven. Samtidig gav Kuben Management også et godt tilbud, som hang godt sammen for dem prismæssigt. Kuben Management har også hjulpet andre kommuner med succesfuld energimærkning. Det gælder blandt andet Aarhus, Faxe og Hvidovre Kommune. Men der er stadig kommuner, der ikke bruger energimærkerne aktivt. De ignorerer dem, fordi de synes, det er mere relevant at bruge pengene på konkrete tiltag i kommunen i stedet for et papir med energiforbedrende forslag.

- Energimærkning er en god ide, fordi det giver kommunerne et godt pejlemærke for, hvad de kan gøre for deres bygninger. De giver et godt overblik over, hvilke energisparende tiltag der bedst kan betale sig og giver dem størst mulige besparelse. Samtidig giver mærkerne kommunerne et godt kendskab til kommunernes bygninger fra en energivinkel, fortæller Lene Messell, energikonsulent i Kuben Management og tilføjer:  

- Som kommune har man en lovgivningsmæssig forpligtelse til at energimærke bygninger. Det er klart, at det kræver mange ressourcer at følge energimærkernes forslag til forbedringer, men hvis man bruger dem aktivt er der meget at spare. Det er Favrskov Kommune et rigtig godt eksempel på.

FAKTA

I loven står der at: En kommune med en bygning på 250 m2 eller mere skal have udført regelmæssig energimærkning (skal udføres hvert 7.. eller 10. år). En kommune med en bygning der er mellem 60 og 250 m2 skal have et energimærke, hvis den skal udlejes eller sælges. En almindelig bygningsejer, som har en bygning på 1.000 m2 eller mere, skal have udført regelmæssigt energimærkning. En almindelig bygningsejer, som har en bygning der er mellem 60 og 1.000 m2, skal have et gyldigt energimærke, hvis bygningen eller dele af den skal udlejes eller sælges.

Energimærkning består af to dele: En vurdering, der på en skala viser, hvor stor energibelastning, der er ved bygningen. Det handler blandt andet om olie, gas, fjernvarme. Besparelsesforslag, der viser, hvilke energiforbedringer der kan svare sig at lave på bygningen.