NYHEDER

Studerende får ’nyt’ hjem

I april begyndte en stor renovering af Rebæk Søpark Kollegium i Hvidovre. I samarbejde med byggeteknisk rådgiver Kuben Management skal hele kollegiet have et ansigtsløft, der samtidig giver store energibesparelser.

Det 361 værelser store kollegium i Hvidovre fik i 2008 lavet energimærkning, og det viste ikke overraskende en nedslidt bygning, som bærer præg af at være bygget i 1960’erne. Det er nu blevet til en stor byggesag på 25 millioner kroner, som skal hæve kvaliteten af hele kollegiet, og som samtidig giver de studerende en bedre bolig.

Den grundige renovering af hele kollegiet kommer blandt andet til at byde på isolering af facaden, nye vinduer, ny varmecentral, moderne belysning og solcelleanlæg på taget, som giver kollegiet nogle store energibesparelser.

- Det er typisk for byggeri af den årgang, at det trænger gevaldigt til at blive renoveret. De studerende kommer ikke mindst til at mærke det ved isolering og udskiftning af vinduer. Der kommer nogle store vinduespartier, belysningen bliver også bedre, og der kommer nyt indgangsparti, så det bliver i det hele taget en bedre oplevelse at være beboer her, fortæller Kim Birk Rasmussen fra Kuben Management, projektleder på byggesagen.

Besparelser og kunst
Kollegiet får også et solcelleanlæg på taget, og det giver 200.000 kroner i sparede eludgifter. De andre tiltag, renoveringen byder på, forventer Kuben Management kan sænke elforbruget med 120.000 kWh.

Rebæk Søpark Kollegium gør sig bemærket ved at have betydelig kunst på væggene. Den nu afdøde kunstner Poul Gernes har oprindeligt lavet vægkunst til kollegiet. I forbindelse med renoveringen vil hans datter, Ulrikka Gernes, der også er kunstner, få en finger med i spillet. Hun skal designe farvekombinationen på det nye altanværn, og på den måde får det indre og det ydre en fin sammenhæng.

FAKTA om renovering af Rebæk Søpark Kollegium
Solcelleanlæg
Nye vinduer
Facadeisolering
Ny varmecentral
Moderne, energibesparende belysning
Evt. regnvandshåndtering, som bliver supplement til vandforbruget i vaskeriet.

NRGi er Danmarks mest digitale energiselskab

I den årlige analyse fra Det Digitale Sundhedstjek, der blev offentliggjort i går, blev NRGi kåret som den energivirksomhed der udnytter de digitale muligheder bedst i Danmark.

For fjerde gang har MyResearch udarbejdet Det Digitale Sundhedstjek – denne gang blandt 307 danske virksomheder. Analysen kigger på hvordan virksomhederne udnytter de digitale muligheder og lægger vægt på seks hovedområder; Sociale medier, mobil, dialog, on site features, e-handel og online markedsføring. Her blev NRGi topscoren i energibranchen.

 - Vi er meget stolte over, at vores fokus på de digitale muligheder har båret frugt, og at vi nu kan kalde os det mest digitale energiselskab i Danmark. Jeg ser det som et resultat af vores systematiske arbejde med de digitale platforme i hele virksomheden. Men som vi også kan udlede af denne analyse, så er der mulighed for forbedringer, og derfor vil vi også i fremtiden blive ved med at udfordre og udnytte de mange muligheder og platforme, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Analysen viser, at NRGi har opnået en udnyttelsesgrad på 42 procent hvilket er på niveau med de bedste virksomheder i brancher som forlystelsesparker, restauranter, idrætsforbund, kulturinstitutioner og tøjmærker. De bedste brancher er telesektoren og banker, her ligger de bedste virksomheder med en udnyttelsesprocent på henholdsvis 67 og 66 procent.

Du kan opleve det digitale NRGi på blandt andet NRGi.dk, Facebook, Twitter og fanuniverset NRGi for fa´n, der findes på både mobil og Facebook samt vores NRGi App, der kan downloades til både iOS og Android.

Statsbiblioteket sparer 25 procent på energien

Statsbiblioteket i Aarhus barberer toppen af energiforbruget.

En dybdegående analyse foretaget af Kuben Management har gjort Statsbiblioteket opmærksom på, hvor energien går til spilde og hvilke tiltag, der giver dem mest bæredygtighed for pengene.

I juni 2012 kontaktede Statsbiblioteket Aarhus Kuben Management med henblik på at sænke deres energiforbrug. Statsbiblioteket ville gerne have undersøgt mulige energibesparende tiltag på deres tre bygninger på henholdsvis Victor Albecks Vej ved Universitetet, Tangen i Skejby og Sintrupvej i Brabrand. Undersøgelsen blev blandt andet foretaget ved hjælp af energistyringsprogrammet EnergyKey

”Vi ville gerne være en grøn og miljøbevidst statsinstitution. Jeg havde fundet ud af, at vi havde nogle uudnyttede potentialer i vores bygninger. Men vi havde indledningsvist brug for at få kortlagt, hvor vi helt præcist bruger vores energi. Det kunne Kuben Management hjælpe os med. Vi regner med, at energistyringssystemet EnergyKey alene kan hjælpe os med at spare op til fem procent om året på vores driftsbudget, hvilket svarer til 150.000 kroner om året,” fortæller Thomas Mikael Larsen, bygningschef på Statsbiblioteket.

Statsbiblioteket og Kuben Management besluttede at installere energistyringsprogrammet EnergyKey, fordi det ud over at styre energiforbruget, også giver et hurtigt og godt overblik over energiforbrug og energispild. Desuden kan systemet hjælpe med at opdage fejl i bygningsautomatik og spare arbejdstid til håndtering af forbrugsdata.

”På baggrund af de indhentede data vil vi blandt andet etablere varmegenvinding i magasinbygningen i Skejby, som gør at varmen, der generes i serverrummet, bliver genbrugt som opvarmning i andre rum i bygningen end serverrummet, som i stedet skal køles. Efterfølgende vil vi se på, om der skal suppleres med yderligere energibesparende tiltag. For eksempel giver det mening at etablere et solcelleanlæg, der kan tilføre bygningen grøn energi,” fortæller Morten Marcker Stubgaard, arkitekt MAA og bygherrerådgiver i Kuben Management.

På baggrund af beregninger og målinger fra EnergyKey har de allerede nu udarbejdet en investeringsplan for fremtidige konkrete tiltag, som udover solceller og varmegenvinding også består af køleanlæg, køling, affugtning, LED belysning m.m. Disse tiltag vil give dem en samlet energibesparelse på 269 MWh el og 267 MWh varme om året, fordelt over deres tre bygninger. I alt en besparelse på 25 procent, eller 650.000 kr., på årsbasis.

Danske virksomheder er ikke interesseret i energiforbedringer

Ny undersøgelse fra energiselskabet NRGi viser, at 45 procent af store og mellemstore virksomheder ikke ønsker at investere i energiforbedringer i 2013, og yderligere 30 procent er i tvivl om, de vil foretage en investering. Den primære begrundelse er de nuværende økonomiske muligheder for en forbedret tilbagebetalingstid. Hensynet til miljøet spiller ikke ind i virksomhedernes overvejelser.

NRGi har i den sidste uge i februar spurgt mere end 200 danske virksomheder om deres forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013. Svarene var tydlige. Næsten halvdelen ønskede ikke at bruge ressourcer på energiforbedringer, der vil kunne sænke deres energiforbrug og derved spare både pengepungen og miljøet for yderligere belastning.

- Det har været en af vores mere tankevækkende undersøgelser. At næsten halvdelen af virksomhederne ikke ønsker at investere i energiforbedringer vidner om, at der er nogle store udfordringer for samfundet som helhed. For der er ingen tvivl om, at det vil kunne betale sig for langt de fleste virksomheder. Både økonomisk og som en investering i et bedre miljø. Det viser vores egne erfaringer med blandt andet vores klimapartnerskaber med virksomheder. Men det er tydeligt, at mange virksomheder ikke føler dette. Barriererne er simpelthen for store i deres optik. Barrierer som vi, som energiselskab, gerne vil være med til at nedbryde, men det er ikke en opgave vi kan påtage os alene. Regering og Folketing må også tage arbejdstøjet på og kigge på hvordan virkeligheden ser ud for virksomhederne. For det tyder ikke på, at de nuværende regler og tilskudsordninger er gode nok, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Netop de nuværende tilskudsordninger og energiafgifter har nemlig ikke nogen reel effekt, når det handler om at tilskynde til øgede investeringer i energiforbedringer. Kun 13 procent af de danske virksomheder mener, at mindre energiafgifter er vigtigst, når det handler om tilskyndelse til at investere i energiforbedringer, og samtidig mener næsten en tredjedel af virksomhederne, at forbedrede tilskudsordninger ville kunne få dem til at øge investeringerne.

- Blot at øge energiafgifterne yderligere er tydeligvis ikke et incitament for virksomhederne til at øge deres investeringerne i energiforbedringer. Kun 3 procent mener, at det vil virke som en tilskyndelse. Så der skal andre ting til i stedet for øgede afgifter. Her taler virksomhederne om mindskning af det administrative bøvl og forbedrede tilskudsordninger som elementer, der vil virke. Og netop mulighederne for tilskud kan vi som energiselskab være med til udbrede kendskabet til, siger Søren Sørensen.

For selv om næsten 3/4 af alle virksomhederne kender til tilskudsordningerne, så er det kun ca. hver tredje af dem, der kender til dem, der benytter dem.

Og når det kommer til hensynet til miljøet, er der heller ikke den store opbakning. Kun 11 procent tænker på miljøet som det vigtigste argument for energiforbedringer.

Læs undersøgelsen her.

Valget til NRGi’s repræsentantskab er afsluttet og talt op

Valget til NRGi’s repræsentantskab i Valgområde 3 blev afsluttet i fredags, og stemmerne er nu under kontrol af KPMG talt op.

Samlet set blev stemmeprocenten på 12,99%.

6.355 ud af 48.896 afgav deres stemme.

13 kandidater blev genvalgt og 10 kandidater nyvalgt.

Bortfald af håndværkerfradrag reducerer lysten til energiforbedringer

En ny undersøgelse fra NRGi viser, at østjyderne vil bruge færre penge på energiforbedringer i 2013, én af de væsentligste årsager er, at håndværkerfradraget er fjernet.

NRGi har foretaget en undersøgelse blandt de østjyske boligejere for at tage temperaturen på lysten til at investere i energiforbedringer. En fjerdedel planlægger at lave energiforbedringer på boligen.

Dog viser undersøgelsen, at 10 procent helt afstår fra at lave nye energiforbedringer på boligen på grund af, at de ikke længere har mulighed for at benytte håndværkerfradraget her fra årsskiftet, og størrelsen af den samlede investering er også faldende. I 2012 blev der gennemsnitligt anvendt godt 70.000 kroner til energiforbedringer, mens forventningen for 2013 ligger på cirka 66.000 kroner. 25 procent svarer direkte, at de vil investere mindre, fordi de ikke længere kan benytte håndværkerfradraget.

- Det er selvfølgelig glædeligt, at hver fjerde østjyde har planer om at foretage energiforbedrende tiltag på boligen. Det er godt for miljøet og samfundet, at de private boligejere sikrer energibesparelser. Men det er tankevækkende, at bortfaldet af håndværkerfradraget har så direkte en indvirkning på investeringslysten, når nu undersøgelser påviser, hvor store potentialer, der ligger i at energiforbedre de private boliger. Det, synes vi som energiselskab, der rådgiver om energibesparelser, er ærgerligt at tabe på gulvet. Ikke mindst når vi også kan se, at der er rigtig mange arbejdspladser forbundet med energiforbedringer, siger administrerende direktør i NRGi, Søren Sørensen og fortsætter:

- I NRGi er vi cirka 1.200 medarbejdere, som alle arbejder med energiforbedringer og bæredygtighed. Samfundsnytten ved energiforbedringer er ikke blot forbundet til klimaet, men bidrager også positivt til vækst i beskæftigelsen.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er foretaget af DMA Research. Der er i alt gennemført 509 telefoniske interview i perioden 7.-10. januar 2013.

Type energiforbedringer: Udskiftning af vinduer og isolering er de mest populære energiforbedringer 2013. De står for henholdsvis 33 og 38 procent. Hver femte ville have overvejet at opsætte et solcelleanlæg, hvis tilskudsordningen havde været uændret. 

Forskning fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at boligejere i gennemsnit let kan opnå 25 procent besparelse på energiforbruget, og at det også er økonomisk rentabelt.

Undersøgelsen kan rekvireres hos kommunikationschef Christian Bogh

 

Salg af alarmer stiger i julemåneden

I månederne op til og lige efter jul stiger salget af alarmer i Østjylland - det er en tendens, som alarmvirksomheden LOCKON kan nikke genkendende til, og det virker - antallet af indbrud i december er nemlig faldende.

At der sker mange indbrud i julemåneden og specielt omkring juleaften er ikke nogen overraskelse. Rent faktisk sker der cirka 45 procent flere indbrud i julemåneden end resten af året. Det viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd. Men i 2012 har østjyderne heldigvis oplevet et fald af indbrud på 10 procent i juledagene i forhold til 2011.

- Det er altid dejligt at se antallet af indbrud falde. Hvad den helt præcise årsag til dette fald er, er svært at sige, men vi har en god formodning om, at det er en kombination af politiets store indsats og så ikke mindst stigningen i antallet af opsatte alarmer. Især alarmer som er tilknyttet en eller anden form for nabohjælp, som vores alarmkoncept, siger produktchef Johnni Buchholdt fra alarmvirksomheden LOCKON.

LOCKON, der er ejet af det østjyske energiselskab NRGi, har således oplevet en stigning i salget af alarmer i månederne omkring jul (november, december og januar) på ikke mindre end 20 procent.

- Vi kan tydeligt mærke, at efterspørgslen efter vores alarmer er kraftigt stigende, når tiden nærmer sig de store ferier. Julen er en god anledning for folk, der gerne vil sikre deres bolig yderligere, siger Johnni Buchholdt.

LOCKONs alarmer baserer sig blandt andet på nabohjælp i kombination med et effektivt online alarmsystem, og netop denne kombination af alarmservice er meget effektiv.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd kan nabohjælp nemlig være med til at forebygge op mod hvert fjerde indbrud.

Grønne ungdomsboliger i Esbjerg

Da Boligforeningen Ungdomsbo skulle opføre nye boliger blev der lagt stor vægt på bæredygtighed - med bygherrerådgiver Kuben Management og totalrådgiver dai arkitekter ingeniører er det blevet en succes.

Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg er færdigt med det første større projekt med nye ungdomsboliger. Bæredygtighed og energioptimering har været en del af kravene til samarbejdspartnerne, og der er fuld tilfredshed med resultatet, både fra bygherren og de nye beboere.

- Energioptimering handler selvfølgelig om økonomi, men for os handler det også om at være med fremme, når det gælder byggeri. For eksempel solceller – i første omgang var der ikke budget til det, men det lykkedes os, og det er jeg rigtig godt tilfreds med, fortæller Erik Lykke, teknisk chef hos Boligforeningen Ungdomsbo.

Det 184 m2 solcelleanlæg kommer primært til at dække forbruget i fællesarealerne med en produktion på 30.000 kWh.

Hele processen har bestået af udbudsrunde og arkitektkonkurrence. Til at køre den proces valgte Boligforeningen Ungdomsbo at benytte en ekstern samarbejdspartner, bygherrerådgiveren Kuben Management.

- Der var stor fokus på energioptimering, og som rådgiver er det altid spændende at være med i en proces, hvor bygherren ønsker lidt mere, end hvad reglementet kræver. Det må selvfølgelig aldrig gå ud over kvalitet eller indeklima, men det skærper kreativiteten, når energioptimering er i fokus, fortæller Karin Bundgaard, bygherrerådgiver hos Kuben Management.

Positive reaktioner

Kuben Management var også rådgiver i dommerprocessen, hvor repræsentanter fra boligforeningen, en repræsentant fra Esbjerg Kommune samt Esbjerg Kollegieforening skulle udvælge det vindende arkitektfirma.

- Boligforeningen Ungdomsbo har fået opfyldt deres vision om at opføre et unikt og attraktivt ungdomsboligprojekt, som fremstår som et forbillede for energibesparelser og anvendelse af energiteknologier. Det kan vi som rådgivere kun være tilfredse med, siger Karin Bundgaard fra Kuben Management.

d.a.i. arkitekter ingeniører blev vinderne, der skulle tegne huset, der nu har inviteret beboerne ind i de 42 ungdomsboliger.

- Vi synes, projektet er blevet godt, fordi energioptimeringerne er blevet tænkt ind fra starten, og de har været med til at skabe formen på bygningen. Bygningen har nemlig form som en vifte. På den måde har vi opnået en stor sydvendt facade. Solcellerne er placeret på denne facade, og de er derved blevet en integreret del af bygningen, fortæller Kristina Rytter, ledende arkitekt på opgaven.

Og reaktionerne er indtil videre kun positive.

- Vi bliver brugt som reference på grund af vores fokus på bæredygtighed, og det er jeg glad for at stå til rådighed for – vi er stolte af at være foregangspersoner. Vi får også henvendelser fra studerende, der gerne vil høre om solceller, og vi skilter også med det over for beboerne med et display i hallen. I det hele taget har det været en god proces, fortæller Erik Lykke.

Om ungdomsboligerne

  • 42 lejligheder i 8 etager
  • Energiklasse 1 / energiklasse 2015
  • 184 m2 solcelleanlæg med en forventet produktion på 30.000 kWh. Produktionen skal primært dække forbrug på fællesarealer
  • Indflytning ved studiestart 2012
  • Ungdomsbo i Esbjerg er slet ikke færdige med spændende projekter. Endnu et energivenligt ungdomsboligprojekt med 57 boliger er under projektering af Cebra Arkitekter fra Aarhus. Efter planen sættes der gang i byggeriet til foråret, og boligerne ventes indflytningsklar til studiestart aug. 2014.

 

Bank og energiselskab i frugtbart samarbejde

Økonomi rimer på energi – Merkur Andelskasse og NRGi har indgået et samarbejde, hvor de henvender sig til skoler og institutioner

En bank og et energiselskab – det lyder måske ikke som den mest oplagte cocktail, men ikke desto mindre besluttede Merkur Andelskasse og energiselskabet NRGi sig for at lancere et fælles energioptimeringskoncept, Energikonto, primært møntet på danske skoler og andre selvejende institutioner. Et koncept som både inkluderer økonomi og energibesparelser. De første skoler er i gang.

- Vi oplever, at mange skoler investerer lidt i blinde, når de beslutter sig for at lave energioptimering. De har ikke fået en overordnet rådgivning, og derfor ender det ikke altid med de mest optimale investeringer. Men vi har som bank ikke kompetencer til at rådgive om energioptimering – derfor så vi en mulighed i et samarbejde med et energiselskab, som er specialiseret i den del, fortæller Lars Pehrson, administrerende direktør i Merkur Andelskasse.

Merkur Andelskasse varetager rådgivning om den økonomiske investering og kan være med til at sikre, at energibesparelserne kan være med til at give rum i skolernes økonomi til at lave endnu flere energibesparende tiltag. Der bliver sat gang i en positiv spiral.

Ny skole – ny energi

En af de skoler, som Merkur Andelskasse og NRGi har henvendt sig til, er Spjellerup Friskole ved Faxe. Friskolen startede op i august 2010 i den gamle folkeskoles lokaler – nogle tilbage fra 1939. Derfor var det helt naturligt at foretage en professionel energioptimering af skolens bygninger.

- Vi var allerede i gang med at tænke i energibesparende investeringer, men der er mange måder at energioptimere på. Vi havde derfor behov for at få en professionel sparring. Vi havde allerede haft forskellige firmaer ude, men de pegede alle i forskellige retninger og synes selvfølgelig, at deres dagsorden var den vigtigste. Vi søgte selvfølgelig også information på nettet, men man kommer aldrig i bund. Derfor var vi meget positive over henvendelsen fra NRGi og Merkur Andelskasse, fortæller skoleleder Jan Glerup.

Spjellerup Friskole fik lavet en gennemgang af deres lokaler og modtog en rapport over mulige energioptimerende investeringer.

- Vi blev bekræftet i mange af de ting, vi havde overvejet i forvejen, men vi fik os også nogle overraskelser. For eksempel, at belysningen i den nyeste bygning, der er ti år gammel, var klar til udskiftning, og hvor meget vi reelt kunne spare på det. Det overraskede os positivt, at prisen ikke var højere – vi kunne rent faktisk udskifte alt på én gang med en tilbagebetalingstid på kun omkring 6,5 år, siger Jan Glerup.

Spjellerup Friskole er nået frem til en lang række tiltag – både solceller, varmepumpe, træpillefyr og ny belysning er i gang med at blive implementeret. Solcelleanlægget er tilbagebetalt på kun 6,5 år, træpillefyret på kun ca. 3,5 år, og her kommer de til at spare over 50 procent på udgiften til opvarmning.

- For os har det handlet om at blive trygge ved at tage så store skridt, for det er store investeringer. Vi skal også sikre opbakning og forståelse i hele bestyrelsen, og det kræver, at vi har dokumentationen i orden – at vi er sikre på, at vi tager de rigtige valg. Det er vi helt sikre på, at vi har gjort, siger Jan Glerup.

Og det er netop målet med, at Merkur Andelskasse og NRGi kommer hånd i hånd og tilbyder rådgivning.

- Vores tanke var, at Energikonto skulle gøre det let og enkelt for skolerne at gøre den mest optimale indsats for både klima og økonomi. Der er mange lavt hængende frugter at høste i forhold til energioptimering af institutionsbygninger, hvis man går systematisk til værks, og vi vil gerne hjælpe skolerne i gang ved at gøre processen mere enkel, siger Lars Pehrson fra Merkur Andelskasse.

Syddjurs Kommune har styr på energien

Hver uge, hver dag, hver time kan Syddjurs Kommune overvåge forbruget af el, vand og varme på de kommunale bygninger. Forbruget bliver nu synliggjort på kommunens skoler, så eleverne får endnu større fokus på energiforbrug.

Alarm, alarm – vandforbundet stiger. Sådan en besked kan Jens Jørgen Nøhr Nielsen, energikonsulent i Syddjurs Kommune få en lørdag aften, hvis for eksempel et vandrør springer læk på en skole. Det er smart, for konsekvenserne er noget større, hvis lækken først bliver opdaget mandag morgen.

Det kan Syddjurs Kommunes energiovervågningssystem, EnergyKey fra NRGi, blandt andet sikre ikke sker. Men systemet kan også bruges til en generel overvågning, som kan give dokumentation for forbrug af el, vand og varme og dermed kommunens CO2-udslip. Men ikke mindst kan det give en pejling af, hvor det er værd at investere i energioptimering.

Kommunen har pt. installeret EnergyKey på godt 90 procent af bygningerne.

- Vi kan få alarmer, diagrammer og rapporter ud af systemet, som vi kan benytte både i det daglige, hvis vi vil vurdere en bygning, og når vi gør CO2-regnskaber op. Den vigtigste fordel er, at vi kan aflæse forbruget nu og her og være et værktøj til at nedbringe energiforbruget. Vi har i det seneste års tid kørt fire store renoveringsprojekter på Pindstrup, Rønde, Hornslet og Ådalsskolen. Her har vi mulighed for at lave opfølgning og dokumentere energibesparelserne, fortæller Jens Jørgen Nøhr Nielsen, energikonsulent i Syddjurs Kommune.

Kuben Management, NRGi har installeret overvågningssystemet på kommunens bygninger, og de fremhæver kommunens arbejde med de data, de får ind.

- Vi oplever andre steder, at systemet bliver installeret, men at der ikke er afsat resurser til at overvåge og bruge data proaktivt. Det gør Syddjurs Kommune en stor indsats med. Derfor får de stor benefit af systemet, fortæller Frank Plith, projektleder hos Kuben Management, NRGi.

El, vand og varme til skoleelever

Syddjurs Kommune har valgt at gøre energiovervågningen helt officiel – det vil sige, at man som borger via en hjemmeside kan følge med i energiforbruget på bygninger og institutioner. På kommunens skoler bliver der i den kommende tid sat monitors op, så elever, lærere og besøgende på skolen kan følge med i energiforbruget.

- Det er vigtigt, at børnene har fokus på energiforbrug – også på skolen. Det håber vi, at en synlig skærm kan bidrage til. Vi kan indføre al den teknik, vi vil, men vi er også nødt til at få borgerne med på det, og børnene er vigtige, fortæller Jens Jørgen Nøhr Nielsen.

Og skolerne er ovenud positive over for kommunens indsats med at inddrage elever og lærere i at spare på energien.   - Vi har igennem hele året deltaget i kommunens energisparekonkurrence. Vi har sparet rigtig meget ved bl.a. at sætte fokus på at slukke lyset, vi har indkøbt tænd-sluk-ure og med forskellige tiltag skabt bevidsthed om, hvorfor det er så vigtigt. En fredag i december havde vi el-fri dag, hvor vi hyggede med stearinlys og forskellige aktiviteter uden computere, og vandet til kaffen blev varmet over bålet. Med vores nye solcelleanlæg og den tilhørende monitor, kan især lærerne i naturfagene sætte ekstra spot på vedvarende energi, skolens forbrug af energi og udledning af CO2, fortæller skoleleder Gitte Gaml, Ådalsskolen.

Følg med i forbruget på: http://syddjurs.energykey.dk Brugernavn: syddjurs Kodeord: syddjurs