NYHEDER

At genopfinde sig selv

Flere virksomheder kæmper med et image af at være eksklusive, dyre og for en relativt smal kreds af købere. Nu har en producent af byrumsinventar lanceret et tiltag for at komme fordommene til livs.

Produkter fra VEKSØ har ad åre fået et ry for at være af designmæssig topkvalitet, men også voldsomt dyre. Foran Operaen og Diamanten i København kan man se og bruge de flotte udendørsmøbler – men hvordan hænger det lige sammen med en boligforening, som ”bare” ønsker at løse et behov for at indrette et fællesområde.

- Vi har selv været rigtig gode til at fortælle historien om den lækre bænk foran Operaen, og det er en god historie, men det medfører også, at vi bliver sat i bås, og at det ikke engang kan betale sig at ringe til os, hvis man er boligforening eller en skole og ikke lige har budget til den bænk. Det image vil vi rigtig gerne slippe af med, fortæller salgschef Michael Gotfredsen.

VEKSØ har lanceret et nyt Value-sortimentet, som også indeholder produkter, der er gået i glemmebogen, både hos køberne og de ansatte selv. Priserne er fremhævet for at understrege, at VEKSØ er inden for økonomisk rækkevidde.

Men kvaliteten bliver der ikke ændret på.

- Det handler ikke om at lave et billigt outlet. Alle vores møbler har en arkitektonisk høj standard, og de er bygget til at modstå det hårde liv, de lever derude. Men vi kan godt mærke, at finanskrisen har betydet, at der er sket et skred i markedet, og der tænkes mere i funktion end arkitektur. Vi mener dog stadig, at man skal tænke langsitet og skabe et byrum, som folk har lyst til at kigge på og opholde sig i, siger Michael Gotfredsen.

Se Value-sortiment

Om VEKSØ
VEKSØ er ejet af energiselskabet NRGi.

VEKSØ er etableret i 1950, med cykelstativer som speciale. Siden har VEKSØ udviklet sig til en markedsførende producent af funktionelle og smagfuldt designede produkter i høj kvalitet.

VEKSØ har fokus på produkter og løsninger, der skaber identitet til det offentlige rum, til gader og parker, torve og pladser, byrum og alle steder, hvor et samlet indtryk og udtryk har betydning for mennesker, bygninger og omgivelser.

Kontaktinformation:
Michael Gotfredsen, salgsdirektør
2423 2476 / mgo@vekso.com

NRGi Net går nye veje med tilskud

I en forsøgsordning udbyder NRGi Net energibesparelser i seks puljer. Virksomheder, rådgivere, entreprenører og andre interesserede kan søge om prækvalifikation i løbet af april måned.

Hos langt de fleste danske energiselskaber er der mulighed for at søge tilskud til energibesparende projekter mod, at man overdrager rettigheden til energibesparelserne til energiselskabet. Man søger, inden projektet går i gang, og så modtager man et tilskud, når projektet er gennemført og godkendt. Det er alt fra tilskud på 30.000 kroner til mindre energirenoveringsprojekter og helt op imod 500.000 kroner til mere omfattende projekter. NRGi Net har besluttet at lave et udbud, hvor interesserede og kvalificerede bydere får mulighed for at byde på en overskuelig mængde energibesparelser indenfor de kommende år.

Udbuddet, der er målrettet virksomheder, som beskæftiger sig med området for energibesparelser, for eksempel rådgivere og entreprenører, blev offentliggjort mandag den 7. april, og det er muligt at søge om prækvalifikation til at afgive tilbud frem til 28. april.

- Det er første gang, at vi giver os i kast med udbud af energibesparelser, så vi bevæger os ud i ukendt farvand. Måske finder vi en helt ny model til at opnå energibesparelser og yde tilskud, måske må vi sande, at det ikke er vejen at gå i fremtiden. Men uanset hvad, så bliver vi klogere og forhåbentlig får vi skabt mere opmærksomhed på, at der er mulighed for at søge tilskud til sine energibesparende projekter, siger Søren Risager, direktør i NRGi Net.

Udbuddet er udarbejdet i samarbejde med Kuben Management. Energibesparelserne bliver udbudt i seks puljer, og det er muligt at byde på én eller flere puljer. De skal leveres i henholdsvis Q4 i 2014 og Q2 og Q4 i 2015. Der er fem GWh i hver pulje.

- Vi har en positiv kundeundersøgelse at læne os op af – kunderne er generelt rigtig godt tilfredse med at samarbejde med os. Men vi håber selvfølgelig også på, at vi med udbuddet får skabt nye samarbejder. I bund og grund handler det om at opnå så mange energibesparelser som muligt til den bedst mulige pris, siger Søren Risager.

Kontaktinformation:
Søren Risager, direktør i NRGi Net
2535 7412 / sori@nrgi.dk

Ved spørgsmål til udbuddet kontaktes:
Nina Brandsen, projektleder
2210 0875 / nibr@nrgi.dk

 

Folkeskolerne mangler penge til reformen - derfor må de tænke i nye baner

En ny undersøgelse fra Kuben Management viser store forskelle på, hvordan kommunerne har sat penge af til at indrette de fysiske rammer til folkeskolereformens krav. To tredjedele af skolerne har slet ingen penge til opgaven. Skolerne må bryde vanetænkningen – og det kan give nye muligheder

En undersøgelse blandt 200 af landets skoleledere peger på, at skolens fysiske rammer er den største hindring for at folkeskolereformen kan føres ud i livet. Heldagsskolen og kravene til lærerne betyder bl.a., at der er behov for arbejdspladser til lærerne og en mere fleksibel indretning af undervisningslokalerne.

Kuben Managements undersøgelse bekræfter en tidligere undersøgelse fra Altinget.dk, hvor hver anden borgmester vurderede, at reformen er underfinansieret.

Bryd vanetænkningen
- Alle skolens områder kan være læringsarealer – og alle områder kan bruges til fx forberedelse, siger projektdirektør, civilingeniør Erik Bjærge Alrø, Kuben Management.

- Vi ved, at halvdelen af kvadratmeterne i de danske folkeskoler står tomme i løbet af en skoledag. Ved at bplanlægge bedre kan skolerne undervise flere elever og samtidig tilbyde arbejdspladser og grupperum til både lærere og elever. Det er en billig løsning – og vi kan med undersøgelsen konstatere, at det skal være billigt, siger Erik Bjærge Alrø.

De fleste har ingen penge
På to tredjedele af de skoler, hvor skolelederen vurderer, at reformen skaber et behov for ændringer af de fysiske rammer, er det ikke afsat penge til formålet, selv om skolelederne også mener, at behovet for investeringer primært handler om de fysiske rammer.

I de kommuner, der har haft mulighed for at budgettere med penge til de fysiske rammer, er der i gennemsnit ca. 500.000 kr. til hver skole.

- Det rækker ikke langt, hvis der skal bygges nyt, konstaterer projektdirektør Erik Bjærge Alrø.

Han anbefaler, at skolerne i stedet bryder vanetænkningen og fx finder egnede arbejdspladser til lærerne i de ledige lokaler – og sikrer, at alle lærere har gode bærbare computere.

- Det hænger fint sammen med, at kommunerne og regeringen har aftalt, at alle skoler skal have hurtigt og trådløst internet senest 1. august 2014. En god IT-infrastruktur sammen med en kortlægning af mulighederne på den enkelte skole kan løse mange af problemerne. Ofte kan det give bedre og mere fleksible løsninger – og skolereformen forudsætter netop fleksibilitet i de fysiske rammer, fastslår projektdirektøren i Kuben Management.

Kontaktpersoner:
Om folkeskolereformen og de fysiske rammer
Erik Bjærge Alrø
Projektdirektør, Kuben Management 
eba@kubenman.dk
mobil: 2774 4435

Om undersøgelsen og dens resultater:
Jens Henrik Haahr
Direktør, Kuben Management
jhh@kubenman.dk
mobil: 4083 7523

Kilder: Altinget.dk 07.03.2014; Signal Arkitekter i Mestertidende, 09.11.2012; Kuben Management:
Folkeskolereformens krav til de fysiske rammer, februar 2014.

Om Kuben Management
Kuben Management er en rådgivningsvirksomhed, som arbejder med bygherrerådgivning og udvikling af det byggede miljø. Se nærmere om Kuben Management på www.kubenman.dk. Kuben Management er et 100% ejet datterselskab i NRGi-familien.

Østjyderne bruger mindre el

En opgørelse fra NRGi viser, at østjyderne i 2013 har brugt 2.094.289 MWh. Det er et fald på 3,1 procent i forhold til 2012.

NRGi har opgjort den samlede energitransport i leveringsområdet i 2013 til 2.094.289 MWh, hvilket er 3,1 procent mindre end i 2012.

- Det lyder måske ikke af så meget med et fald på godt tre procent, men det er trods alt cirka 65.000 MWh, og når vi medtager, at vi generelt får flere og flere strømforbrugende apparater, så er det værd at bemærke, at der er et fald. Det har dog været tendensen i de seneste år, at elforbruget er faldende, fortæller Michael Grønhøj, Netchef i NRGi Net.
  
Faldet i energiforbruget fordeler sig ud på alle kundekategorier, men er størst hos de store industrikunder. Og så har det også en væsentlig betydning, at energitunge virksomheder flytter til udlandet.
  
- Det er klart, at det ikke gør den helt store forskel, om en familie i et parcelhus husker at slukke lyset, men når de store virksomheder laver energibesparende tiltag, så kan det for alvor mærkes på transporten i ledningsnettet. Vi mærker en tendens til øget fokus på energiforbrug – selvfølgelig også fordi der er god økonomi i det, siger Michael Grønhøj.
  
Alle, inklusive NRGi, forventer, at fremtiden inden for energiforbrug vil se anderledes ud end i dag, hvor det primære forbrug for private ligger fra klokken 17-21. Forudsigelserne er, at vi for eksempel vil blive bedre til at bruge strøm om natten.
  
- Tidspunktet, hvor der er mest belastning på nettet, vil sikkert ændre sig i takt med, at elbilen vinder udbredelse, og at flere varmepumper kommer på nettet. Vi forventer, at forbrugerne vil have øget fokus på at bruge el på billigere tidspunkter af døgnet og for eksempel oplade elbilen om natten. Men det ligger stadig nogle år ude i fremtiden, siger Michael Grønhøj.

NRGi har succes med fiber til boligforeninger

Siden 2012 har NRGi haft en fremgang på cirka 40 procent i salget til foreningskunder. Boligforeningerne er især begejstrede for de høje internethastigheder til gode priser.

I dag er fiber og ny teknologi mere attraktivt for forbrugerne end nogensinde før. Internethastighederne skal være høje, og det digitale tv skal være bedste kvalitet. Det tilbyder NRGi med fibernettet. NRGi har især haft stor succes med at samarbejde med boligforeninger.

Siden lanceringen af Waoo! forening i 2012 har NRGi oplevet en vækst på cirka 40 procent i salget til foreningskunder. Henrik Spanggaard, Vicedirektør i Fiber og Elsalg er meget tilfreds med resultatet og mener, at de har succes, fordi de tilbyder et produkt, der er godt målrettet boligforeningerne.

- Boligforeninger er et interessant forretningsområde for os, fordi de dækker et større antal boliger i et afgrænset område. Vi har mulighed for at indgå større aftaler om leverancer og indhold, hvilket både er til fordel for beboerne og for os. Vi tilbyder højhastighed internet og digitalt tv i meget høj kvalitet, da vi gerne vil imødekomme det, der er attraktivt for vores kunder, fortæller Henrik Spanggaard.

Fleksibilitet betaler sig
I afdeling 37 i boligforeningen AAB har flere af beboerne fået fibernet fra NRGi.

- Interessen for fibernet er meget større end den har været før. Det er attraktivt for os, at vi kan få vores egen høje internetforbindelse, som ikke bliver langsommere, bare fordi der er andre, der er på internettet samtidig. Vi sagde ja til NRGi’s tilbud, fordi de lige netop arbejder med høje internethastigheder til gode priser. Derudover krævede de ikke, at de skulle være eneudbyder, og det var en fleksibilitet vi havde savnet lidt hos andre udbydere, fortæller Lennart Skytte, formand for afdeling 37, AAB.

FAKTA
Fibernet betyder hurtigt internet. Det er den eneste forbindelse med lige hurtige uploadhastigheder og downloadhastigheder. Du kan især mærke den store forskel når du sender billeder, laver backup eller spiller online. Fibernettets høje kapacitet sørger for, at du kan spille, downloade, streame, surfe og arbejde helt uden at forstyrre naboen eller resten af familien.

Danmarks største solcelleanlæg indviet i Aarhus

Danmark største solcelleanlæg placeret på boliger er indviet i boligafdelingen i Vejlby Vest. Beboerne kan se frem til at få en tredjedel af strømforbruget dækket af solens stråler.

Nrgi ALBOA Vejlby Vest

Efter flere års overvejelser og venten på lovreguleringer er det endelig lykkes boligafdeling i Vejlby Vest at sætte stikket i et solcelleanlæg, og endda Danmarks pt. største anlæg placeret på boliger. Solcelleanlægget er placeret på afdelingens 15 etageblokke og dækker et areal på 4.000 m2.
Anlægget er beregnet til at producere over 600.000 kWh hvert år – svarende til cirka en tredjedel af afdelingens samlede elforbrug – både fællesforbrug og forbrug i de 592 lejemål.

- Det har været en lang proces. De første ideer begyndte tilbage i 2009, hvor vi nedsatte en CO2-arbejdsgruppe. Formålet var at kigge på afdelingens energiforbrug og undersøge mulighederne for, at vi kunne bidrage til at reducere vores CO2-udledning. Vores krav til økonomien har sådan set bare været, at det ikke skulle koste penge for beboerne, men at det sandsynligvis bliver en god forretning på sigt er bare et plus, siger afdelingsformand Troels Munthe.

Beboerne kan følge med i solcellernes produktion på målere i kælderen, og på sigt bliver der mulighed for at downloade en app, så man kan følge med hjemme fra sofaen.

- ALBOA’s Organisations Bestyrelse (OB) besluttede helt tilbage i efteråret 2012, at vi i ALBOA skulle prøve at satse mere på energibesparelse og vedvarende energi. Solcelleanlægget i Vejlby Vest var på det tidspunkt længst fremme i planlægningen, og OB besluttede at lade os være prøvekanin i forhold til at anvende solcelleanlæg – naturligvis med henblik på at indhøste nogle praktiske erfaringer. Det har været en rigtig god proces, og indtil videre kan vi se, at der er liv i solcellerne, også på de overskyede vinterdage. Vi ser frem til at følge produktionen på gode sommerdage, siger Troels Munthe.

Anlægget er planlagt og projekteret af Kuben Management, NRGi.

Kort om anlægget:
Danmarks største tagbaserede solcelleanlæg Størrelse: 4.000 m2 Produktion: 600 kWp installeret effekt – 600.000 kWh årligt i produceret el
Anlægget kommer alt i alt til at koste cirka 8.500.000 kroner

Leverandør valgt til NRGi's elforsyning

NRGi sendte i efteråret alle sine elforsyningsopgaver i EU-udbud. Det skete blandt andet for at sikre, at NRGi også i fremtiden vil være et af Danmarks mest effektive elselskaber. Efter en grundig og skarp proces i samarbejde med Niras og Bech-Bruun Advokater er valget faldet på Bravida.

Med den valgte leverandør, som påbegynder arbejdet i efteråret 2014, er der blandt andet udsigt til en række stordriftsfordele og effektiviseringer, som skal være med til at løfte NRGi’s visioner.

- For NRGi handler det primært om at sikre, at vi bliver Danmarks mest effektive virksomhed til el-infrastruktur. Aftalen indebærer en innovativ måde at planlægge og arbejde i relation til serviceringen og udførelsen af elarbejdet. Det betyder, at både NRGi og vores andelshavere bliver bedre stillet i fremtiden, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

- Vi valgte med dette udbud at gå nye veje, og vi valgte at lave et samlet udbud, hvor alle elforsyningsopgaver varetages af en enkelt leverandør. Afgørelsen fra sidste år om, at energiselskaber skal foretage udbud af alle elforsyningsaktiviteter, har givet os muligheden for at gentænke, hvordan hele udførelsesarbejdet kan håndteres på en endnu mere effektiv måde. En mulighed vi har grebet, og vi ser således frem til at få implementeret de nye løsninger, siger Søren Sørensen.

- I det konkrete udbud har Bravida leveret en løsning, som samlet set har vist sig mest hensigtsmæssig i den konkrete situation, og lever op til NRGi’s mål om i alle tilfælde at sikre, at der skabes størst mulig værdi for selskabets andelshavere, fortsætter Søren Sørensen.

Konference på selvforsynende højskole inspirerer

Castberggård Højskole er via energioptimerende tiltag og med rådgivning og tilskud fra NRGi blevet 100 procent selvforsynende med ”grøn energi”. Skolen vil gerne inspirere andre. Derfor har de blandt andet afholdt en energikonference, hvor andre kan få konkret hjælp og vejledning til optimale elforsyningsløsninger.

På Castberggård er man bevidst om, at skolens udledning af CO2 skal være så begrænset som muligt.

- Miljøbevidsthed betyder meget for os, og vi er stolte over i dag at være selvforsynende med ”grøn energi”, fortæller Erik Kristensen forstander på Castberggård Højskole.

Tiltag af flere omgange
Højskolen har en mangeårig tradition for at lave tiltag, som er energioptimerende.
Castberggård har haft besøg af en energirådgiver, som har hjulpet dem med en plan for skolens energioptimering og indkøb af luft til luft-varmepumper. I 2013 opsatte skolen solcelleanlæg og fire store luft til vand-varmepumper som erstatning for gamle oliefyr. Varmepumperne drives af elektriciteten, der produceres af solcellerne, som dækker hele Castberggårds årlige forbrug af strøm.
Seneste energiprojekt blev drevet af en aftale med NRGi Net A/S om tilskud til energibesparelser. Tilskuddet gjorde, at projektets tilbagebetalingstid blev markant forkortet.

Inspiration til andre
Gennem de mange tiltag er højskolen i dag blevet selvforsynende med ”grøn” energi og for at inspirere andre til energioptimeringer, har de afholdt en energikonference.

- Vi vil gerne hjælpe andre skoler med at se muligheder i energioptimeringer. Det kan godt virke uoverskueligt, men med lidt vejledning kan vi måske overskueliggøre opgaven, fortæller Erik Kristensen fra Castberggård.
Formålet med konferencen var at skabe et enkelt og let overblik over energiløsninger og energistyring og derudover praktiske og økonomiske forhold.

En af oplægsholderne var energirådgiver Michael Mortensen fra NRGi Energibesparelser. Som energirådgiver kom Michael med gode råd til opstart og gennemførsel af energiprojekter og fortalte om tilskudsordningen fra NRGi Net A/S.

- Vores tilskudsordning hjalp Castberggård, og jeg fortalte på konferencen om, hvordan en tilsvarende ordning kan hjælpe andre med energiprojekter. Vi yder tilskud til energiforbedringer som for eksempel udskiftning af gamle kedler, forbedring af klimaskærme og installation af varmepumper, hvilke mange institutioner og virksomheder kan have glæde af, fortæller Michael Mortensen.

Ifølge højskolen var energikonferencen en succes, og de er positive over for muligheden om at holde en lignende konference engang i fremtiden.

Kabellægningen viste atter sin værdi

Stormen Bodil medførte kun få afbrydelser i elfosyningen

Trods stormen Bodils varighed og styrke har NRGi’s netkunder kun oplevet meget få afbrydelser i elforsyningen.

En 60 kV fejl hos et af vore naboselskaber medførte et kraftigt spændingsdyk i Horsens Midtby, og der har i løbet af natten været flere spændingsdyk på det overordnede højspændingsnet. Fygesne i 15/04 kV stationen ved Lystrup medførte en udkobling ved 23 tiden. 2.246 husstande var uden strøm i en periode.

NRGi har udover dette haft 3 udkald til mindre fejl på lavspændingsnettet og 30 udkald til uregelmæssigheder på trafiksignaler og vejbelysning.

NRGi’s driftscentral følger nu varslingerne om forhøjede vandstande i Kattegat nøje. Sandsække gøres klar, så elforsyningsanlæggene i havneområder kan beskyttes mod indtrængende vand sidst på dagen.

For yderligere info kontakt

Per Svendsen
Kommunikationschef/ ejersekretariatet

Dir. 7222 6414
Mobil. 2066 3115

1.200 honninghjerter på vej til virksomheder i Skejby

NRGi er en af de virksomheder, hvor svarprocenten ved den seneste transportvaneundersøgelse lå over 80 procent. Det belønnes med hon-ninghjerter og julekort samt et rådmandsbesøg.

Onsdag den 4.12 vil et cykelbud fra Velopak være tungt læsset. Ikke færre end 1.200 honninghjerter skal bringes ud til en række virksomheder i Skejby. Det sker som en markering af, at virksomhederne i samarbejde med Aarhus Kommune har gennemført endnu en transportvaneundersøgelse blandt deres medarbejdere i Skejby.

”Transportvaneundersøgelsens formål er at give virksomhederne et overblik over medarbejdernes transportvaner. På den måde kan man i virksomhederne arbejde med at ændre vaner til gavn for medarbejderne, virksomhederne og klimaet. I øjeblikket er trafikpresset på Skejby enormt, og muligheden for at udbygge vejene er ikke til stede. Derfor er der brug for at tænke i andre baner. Og den store svarprocent vidner om, at virksomhederne i Skejby gerne vil være med til det,” siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

Honninghjerter på NRGi
En af de 14 virksomheder, der har en svarprocent over 80, er NRGi. Her har man både været med i den første transportvaneundersøgelse i 2011 og altså også i den seneste, som netop er blevet afsluttet. Ifølge administrerende direktør i NRGi, Søren Sørensen skal svaret, på det store engagement i transportvaneundersøgelsen, findes hos virksomhedens medarbejdere.

”Vores medarbejdere oplever til daglig udfordringerne ved transporttiden til og fra arbejde. Derfor er vi meget optaget af, at kunne finde nye løsninger på trafikproblemerne for ikke bare vores egne medarbejdere men også vores mange kunder. Her er samarbejdet med kommunen af stor værdi. Med undersøgelsen i hånden har vi således rigtige gode forudsætninger for at kunne videreudvikle vores trafikvaner i en mere grøn retning, siger han.

Julehjerterne er finansieret af Formel M, som er et projekt støttet af Trafikstyrelsen, som skal sætte fokus på at involvere virksomhederne i Danmarks erhvervsområder i at være med til at løse udfordringerne ved den stadigt stigende trafik.

 

Fakta:

- I 2011 gennemførte Aarhus Kommune en undersøgelse af medarbejdernes transportvaner i Skejby – og vi fik det rekordhøje antal svar 5.100

- I efteråret 2013 har vi igen gennemført undersøgelsen – denne gang med næsten det dobbelte antal virksomheder end i 2011 – 24 virksomheder i 2013 mod 11 i 2011

- 14 af de deltagende virksomheder har opnået imponerende svarprocenter over 80! På disse 14 virksomheder er der i alt 1.200 medarbejdere

- Onsdag den 4/12 leverer Velopak-cykelbud 1.200 honninghjerter med glasurtryk af transportvanelogo + teksten ”Transportvaner Skejby” (og tilhørende julekort)

- Julehjerterne er en præmie til medarbejderne på 14 virksomheder, der har nået svarprocent over 80.

- De fjorten virksomheder, der modtager julehjerter er: Beierholm, Boligkontoret Aarhus, Center for offentlig kompetenceudvikling, Damgaard-Jensen A/S, Grontmij, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet, Martin Professional A/S, Mollerup Golf Club, NNIT A/S, NRGi, Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital, Topdanmark Forsikring, UNI-C, VIA UC.

- Læs mere her http://www.gogreenwithaarhus.dk/da/Projekter/Virksomhedsnetvaerk-mindsker-traengselsproblemer.aspx