NYHEDER

Disse strømslugere bør du udskifte først

Skifter du køkkenmaskiner og husholdningsapparater ud med A+-energimærkede produkter, kan en gennemsnitlig husstand spare op til 2000 kr. om året. Men hvor skal du lige starte? Energiselskabet NRGi har samlet en oversigt over de el-apparater, du sparer allermest på ved at skifte de gamle B, C, og D-energimærkede apparater ud med A+-mærkede modeller.

Op mod 2000 kr. om året kan en gennemsnitlig familie trække fra elregningen og overføre til eksempelvis feriekontoen ved at udskifte de største strømslugere i hjemmet med A+-mærkede apparater. Men vaskemaskiner, køleskabe og komfurer er ikke ligefrem hverdagsinvesteringer, så hvor skal man starte? Energiselskabet NRGi har lavet en oversigt over de køkkenmaskiner og husholdningsapparater, det bedst kan betale sig at bytte ud med et mere energivenligt produkt.

- Der er rigtig mange penge at spare for danskerne, hvis de kigger efter energimærkerne, når de køber køkkenudstyr. Selvom den billigste maskine kan virke mest attraktiv ved første øjekast, så er det ikke tilfældet på langt sigt, forklarer Benny Hebsgård, energirådgiver hos NRGi.

I en YouGov undersøgelse, som NRGi har fået foretaget blandt danskerne, viser det sig, at 19 procent har valgt de energimærkede køkkenmaskiner og husholdningsapparater fra, fordi de syntes, de var for dyre.

- Netop i forhold til de strømslugende apparater, som vi ofte bruger i køkkenet er det ekstremt vigtigt at se prisen i et længere perspektiv. Et A-mærket køleskab vil koste dig 220 kr. mere om året i forbrug end en model med A+++, og da et køleskab har en gennemsnitlig levetid på 10 - 15 år, kan det godt vise sig at være en god investering at gå efter et køleskab med så mange plusser bag A’et som muligt, forklarer Benny Hebsgård.

Start med tørretumbleren

En tørretumbler kan være en dyr fornøjelse at investere i, og det samme kan vaskemaskinen og komfuret. NRGis energirådgiver har her undersøgt, hvilke køkkenmaskiner og husholdningsapparater, der er flest penge at spare på, hvis de udskiftes med en A+-mærket eller bedre model.

Så meget kan du spare ved at gå efter den bedste energimærkning. Her bør du starte:

(Tallene stammer fra Energistyrelsens Sparenergi.dk)

  • Tørretumbler, 7 kg. Ved at udskifte en tørretumbler med energimærke B med en model med energimærke A+++ kan du spare 760 kr. om året. En tørretumbler har en cirka levetid på 10-15 år.
  • Køle-fryseskab, 200 liter køl, 100 liter frys med energimærke A. Spar ca. 530 kr. om året ved at vælge et lignende køle-fryseskab med energimærke A+++. Et køle-fryseskab har en cirka levetid på 10-15 år afhængig af mærke.
  • Elovn. En C-mærket elovn bruger 1,42 kWh/brug. Hvis du bruger din ovn 150 gange om året, svarer det til et forbrug på 213 kWh eller i alt 425 kr. En A+-mærket elovn må bruge 0,67 kWh/brug svarende til 101 kWh/år. Du kan dermed spare godt 225 kr. om året. En ovn har en cirka levetid på 12-15 år
  • Opvaskemaskine til 13 kuverter med energimærke A. Spar 210 kr. årligt ved at vælge en lignende opvaskemaskine med energimærke A+++. En opvaskemaskine har en cirka levetid på 8-10 år.
  • En vaskemaskine, 7 kg. Hvis du væger en vaskemaskine med A+++ frem for A, kan du spare ca. 160 kr./år. Har en cirka levetid på 10 år.

- Mange skifter først deres apparater ud den dag, de går i stykker, men nærmer nogle af dine apparater sig den gennemsnitlige levetid, er det nok en god idé at begynde at undersøge markedet for en energibesparende løsning, slutter Benny Hebsgård.

Vinteren får danskernes elforbrug til at stige

Danskerne bruger op til 1 mia. kroner i ekstra strøm, når vintermørket er over os og kulden raser, viser en undersøgelse fra YouGov og NRGi.

Når dagene er mørke og kolde, er vi mest tilbøjelige til at lade lyset brænde, tænde for TV’et og computeren og i det hele taget bruge mere strøm.

Således fortæller 83 % af danskerne, at deres strømforbrug er størst i vinterperioden.

Det er resultatet af en ny landsdækkende undersøgelse, som energiselskabet NRGi og YouGov står bag.

Energiselskabets egen opgørelse med udgangspunkt i 210.000 elkunders forbrug viser da også, at det er i vintermånederne, at elforbruget er højest med et gennemsnitligt merforbrug på 14 pct., hvilket er stort set samstemmende med Energinets landsdækkende tal, der viser et merforbrug på 13 pct.

For en familie med et gennemsnitligt elforbrug, er det lig med en merudgift på mellem 300-400 kroner i vinterperioden vel at mærke alene på elregningen.

Det betyder rundt regnet, at de danske husstande bruger ekstra 700 mio.- 1 mia. kroner på at holde lyset tændt og have gang i de elektriske apparater i vinteren.

”Når temperaturen falder, og det bliver mørkere, stiger behovet for elektricitet tilsvarende og på mange niveauer. Stuerne skal i højere grad varmes op, der er brug for belysning i flere af døgnets timer, og vi holder os længere tid inden døre og gør brug af TV, radio, computer og laver mere mad og drikke, der kræver opvarmning,” fortæller Benny Hebsgaard, energirådgiver hos NRGi.

Brug efter behov
Selvom elforbruget naturligt vil stige i vinterperioden, behøver det ikke være lig med et galoperende elforbrug. Ifølge energirådgiveren handler det i første omgang om at være bevidst om sit behov.

”Man bør spørge sig selv, om det er nødvendigt at have samtlige lys tændt og lade apparater som TV, computere og radio stå tændt, hvis ikke de er i brug. Og så bør man vurdere, om nogle af de strømkrævende apparater skal skiftes ud til mere energivenlige af slagsen. Gør man alvor af de overvejelser, vil de fleste opleve en besparelse i vinterperioden og måske endda nedbringe forbruget på næsten normalniveau,” slutter Benny Hebsgaard.

-------------------

Om undersøgelsen
Spørgeundersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere i alderen
18-74 år, i perioden 24. - 26. november 2014.

Om beregningerne
Det gennemsnitlige elforbrug i vinterperioden er opgjort af NRGi’s blandt 210.000 kunder og en landsdækkende opgørelse fra energinet. Eksempler på forbrug er baseret på årligt elforbrug hos en familie med fire personer på 4500 kWh med en vejledende elpris på 2 kroner per kWh og på seneste antal husstande i Danmark ifølge Danmarks Statistik.

Her er hjemmets største elsyndere

Vi hamstrer til fryseren, opvarmer hjemmet for fuldt drøn og har TV- og computerskærme på standby uden grund. Det koster på elregningen. Energiselskabet NRGi har kigget nærmere på de største strømslugere i hjemmet, og giver her tre gode råd til at spare tusindvis af kroner årligt på dit elforbrug.

Mange af os tænker ikke over det i hverdagen, men de fleste af os bruger en formue på strøm, uden at det er nødvendigt. Energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaard, tager os her igennem hjemmets dyreste poster.

1. Opvarmning af hjemmet
Når du skal have varmet huset op, cirkulerer varmen rundt via husets cirkulationspumpe. Er den af ældre dato, kører den på højeste indstilling hele tiden, og det kan nemt ende med et årligt forbrug på op mod 657 kWh. Det svarer til udgift på op til 1200 kroner.

Skifter du derimod til en ny selvregulerende cirkulationspumpe, vil forbruget falde til 142 kWh eller 280 kroner årligt, og det giver en besparelse på ca. 1000 kroner om året.

Parcelhuse har oftest en cirkulationspumpe, mens nogle større huse har op til fire pumper, og derfor kan der være en mindre formue at spare, også selvom det koster lidt at få pumperne udskiftet.

2. Ekstra kummefryser og køleskabe
Det er altid rart med ekstra køleskabs- og fryseplads, så der er kolde øl til uventede gæster, og man har mulighed for at hamstre mad og gemme frugt og grønt fra sommeren. Til gengæld er det knap så rart, når man ser elregningen, hvis kølskab eller fryser er ældre modeller. Mens moderne køleskabe og frysere bruger mellem 150-200 kWh årligt, kan de nemt bruge 650 kWh, hvis de er fra 1990’erne.

Har man en kummefryser eller et køleskab, der er endnu ældre, kan forbruget være helt op til 1000-1500 kWh om året.

Derfor er det en god idé at gøre op med sig selv, om man har brug for ekstra køle/fryseplads, da det kan koste mellem 1-3.000 kroner om året for en enkelt fryser/køleskab, hvis det er en ældre model og 300-400 kroner, hvis det er en nyere model.

3. Standbystrøm
Mange af os får ikke slukket helt for TV, musikanlæg og computer, når de ikke er i brug. Har man også opladere stående tændt til håndværktøj, tandbørster osv., når de er opladte, kan det være en stor udskrivning for absolut ingenting. Har man f.eks. et TV, en TV-boks, en computer med printer stående på standby samt en boremaskine og en eltandbørste til opladning, selvom de er opladte, beløber det sig samlet til 800-900 kroner.

Tager man andre poster fra huset med i beregningen som vaskemaskine og mikroovn, kan beløbet blive meget større. Slukker man derimod helt for apparaterne, anslår Energirådgiver, Benny Hebsgaard, at man kan opnå en væsentlig besparelse, alt efter hvor mange strømkrævende apparater, man har i hjemmet.

Samlet årligt merforbrug med ovenstående dyreste eksempler udgør 8.650 kroner om året.

Udregningen er foretaget af energiselskabet NRGi med udgangspunkt i vejledende gennemsnitlige elforbrug for pågældende apparater og med en gennemsnitlig elpris på 2 kroner pr. kWh.

Danskerne ødsler millioner væk på spildt strøm

I en ny undersøgelse, som energiselskabet NRGi står bag, viser, at knap hver fjerde dansker næsten altid eller ofte glemmer at slukke for strømslugende el-apparater som TV og computer. De dyre forglemmelser koster danskerne mere end 100 millioner kroner årligt foruden at være skidt for miljøet.

Fjernsyn, der står tændt hele natten og computere, som sjældent slukkes, koster årligt danskerne millioner af kroner. Det viser en ny YouGov undersøgelse og beregninger, som energiselskabet NRGi har foretaget. I undersøgelsen har NRGi bl.a. spurgt til, hvor ofte man glemmer at slukke for apparater i hjemmet som TV, computer og radio.

Fem procent svarer, at de næsten altid glemmer at slukke for et eller flere apparater i hjemmet, mens yderligere 18 procent indrømmer, at det ofte glipper. De unødigt tændte el-apparater giver en stor mængde spildstrøm, som koster danskerne dyrt på elregningen.
Forglemmelser for 160 mio. kr.

Hos NRGi har man lavet en udregning for at vurdere, hvad spildstrømmen årligt koster de glemsomme danskere.

Udregningen er baseret på et scenarie, hvor et TV og en computer i hjemmet i snit står overflødigt tændt i fire timer hver fjerde dag. Mange falder eksempelvis i søvn på sofaen foran fjernsynet, eller man må pludselig løbe et ærinde og glemmer at slukke for computeren. For hver glemsom dansker løber det spildte forbrug op i 135 kWh om året, svarende til en ekstraregning på 267 kr.

Ikke alverden for den enkelte, men for alle glemsomme danskere løber det op i en samlet udgift på 160 mio. kr. i spildt strøm.

- Vi glemmer alle indimellem at slukke TV’et, og nogle gange bliver man jo nødt til at løbe et ærinde og får ikke slukket for computeren. Men hvis man er særligt glemsomt anlagt, er det værd at huske på, at stort set alle TV i dag har en indbygget timer, som kan sikre, at TV’et ikke står unødigt tændt. Det samme gælder computeren, som man kan sætte til gå i dvale, fx efter en halv time uden brug, siger Benny Hebsgård, energirådgiver hos NRGi.

Sådan er udregningen foretaget:

  • I en nyligt gennemført YouGov undersøgelse tilkendegav 23 procent, at de næsten altid eller ofte glemmer at slukke for et eller flere apparater i hjemmet
  • Scenariet tager udgangspunkt i, at et TV og en stationær computer i snit står unødigt tændt i fire timer hver fjerde dag
  • Det koster en glemsom dansker 267 kr. ekstra årligt
  • I Danmark er der pr. 1. januar 2014 2.621.249 husstande
  • Dette scenarie kan altså tænkes at udspille sig i godt 600.000 danske husstande (23 % af 2.621.249) svarende til en ekstra udgift til strøm på i alt 160 mio. kr.

Hjemmets populære el-apparater er halveret i strømforbrug

Danskernes strømforbrug har forandret sig markant de sidste godt ti år. Nogle af de mest populære elektriske apparater som kaffemaskine, elkedel og mikroovn er blevet langt mere energieffektive, og flere af dem bruger nu halvt så meget strøm som for 8-10 år siden. Til gengæld bruger danskerne nu langt mere strøm på at lade sig underholde foran tv, bærbare og spilkonsoller. Det viser en sammenligning, som energiselskabet NRGi står bag.

Vi får tit at vide, vi skal spare på strømmen ved at ændre adfærd – for miljøets og pengepungens skyld. Men faktisk har vi fået god hjælp til at spare på strømmen, da flere af de mest udbredte strømslugende elektriske apparater i hjemmet gennem årene er blevet mere energieffektive. Nye energisparende modeller har faktisk fået halveret deres strømforbrug sammenlignet med for 8-10 år siden.

Til eksempel er en kaffemaskine gået fra at bruge 69 kWh årligt i 2004 til i dag at bruge 37 kWh.

- Producenterne har gjort en stor indsats for at gøre deres produkter mere energieffektive. Det har isoleret set bidraget til en reduktion af strømforbruget. Men når strømforbruget alligevel stadig er højt i mange hjem, skyldes det blandt andet, at vi nu i stedet bruger meget mere strøm på underholdningsapparater end tidligere. Det er altså stadig værd at overveje sine elvaner og sit forbrug, hvis man gerne vil spare på strømmen, siger Benny Hebsgaard, energirådgiver hos NRGi.

Underholdning er den store strømsluger

Mens nogle apparater er blevet mere strømbesparende, bruger danskerne altså i stedet strøm på underholdning. Underholdningsapparater som tv, bærbar og spilkonsol tegner sig for en langt større andel af hjemmets strømforbrug end tidligere.

NRGi har beregnet, at danskerne i dag bruger omkring 3.250 kroner om året på at have underholdningsapparaterne tændte, mens vi for ti år siden brugte ca. 600 kr. Energistyrelsens seneste tal viser, at underholdningsapparaterne står for 39 procent af strømforbruget i et gennemsnitligt dansk hjem. Til sammenligning bruger vi 10 procent af energien i hjemmet på madlavning, 12 procent på belysning og 12 procent på køle- og fryseapparater.

Underholdningsapparaternes årlige strømforbrug:

  1. LED TV 203 kWh
  2. Bærbar inkl. internetforbindelse 137 kWh
  3. Spillekonsol 26-125 kWh
  4. Tablet 15 kWh
  5. Smartphone 10 kWh

NRGi, der er ét af Danmarks største energiselskaber med mere end 1.200 ansatte og godt 210.000 kunder, ønsker at være med til at nedsætte danskernes energiforbrug og derved reducere CO2-udslippet. Der kan spares mange penge ved at ændre energikilde eller renovere boligen.

------------------------

El-apparater bruger halvt så meget strøm

Årligt strømforbrug i kWh:

  1. Kaffemaskine fra 69 til 37
  2. Elkedel fra 64 til 25
  3. Mikroovn fra 44 til 22
  4. Støvsuger fra 83 til 44
  5. Musikanlæg fra 164 til 88

Kilder: Pjecen ’Gode elvaner’ udgivet af Vestforsyning A/S i 2004 og Energi-styrelsens Elmodel Bolig 2012.

Østjyderne sparede på strømmen i 2014

Østjydernes strømforbrug er faldet løbende, selvom vi får flere elektriske apparater, viser ny undersøgelse fra energiselskabet NRGi.

Der er efterhånden ingen grænse for, hvor mange TV, computere, smartphones og andre elektriske apparater, vi fylder vores boliger og arbejdspladser med.

Alligevel viser en ny opgørelse fra NRGi, der er et Danmarks største energiselskaber, at elforbruget i Østjylland er faldet med fire procent siden 2012.

Det er samlet set en besparelse på 75.800 mWh eller teoretisk det samme som ca. 17.000 husstandes årlige elforbrug.

”Forbrugerne og virksomhederne bliver hele tiden bedre til at spare på strømmen, men det er kun en del af forklaringen. Faldet skal også ses som et udtryk for en udvikling mod flere intelligente produkter og løsninger hos private og erhvervsdrivende, der gør det lettere at spare og være bevidst om sit elforbrug,” forklarer energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaard.

Elforbruget bliver smartere

Samme opgørelse viser, at strømforbruget blandt østjyderne typisk topper i tidsrummet 17-21, men det kommer til at se anderledes ud i fremtiden, mener Benny Hebsgaard.

”Vores elforbrug bliver smartere og mere flydende i takt med den øgede bevidsthed blandt forbrugere, virksomheder og kommuner. Eksempelvis betyder elbilens indpas, at flere vil bruge forsyningsnettet til at oplade deres elbil om natten, hvor det er billigst, og kommunerne begynder at tænke i såkaldte ”Smart City” løsninger som affaldsspande med solceller og LED lys i gadelygterne, der kan rationalisere og mindske forbruget på by-niveau, ” forklarer Benny Hebsgaard.

Endelig peger energirådgiveren på virksomhederne som de mest væsentlige til at ændre elforbruget i fremtiden.

”De store virksomheder står for en enorm del af det samlede forbrug, så når de rationaliserer og optimerer, eller måske vælger at flytte produktionen til udlandet, kommer det for alvor til at kunne ses på det samlede forbrug” slutter Benny Hebsgaard.

Det samlede elforbrug ligger historisk set højest i januar som følge af lave temperaturer og lav mængde sollys.

----------------------
Elforbruget er opgjort i perioderne d. 1. januar-d.30. november 2012-2014

Undersøgelse: Her er julens største strømslugere

Et ekstraordinært strømforbrug til belysning, madlavning og underholdningsapparater gør julen til det tidspunkt på året, hvor danskerne bruger mest strøm. Det viser en ny undersøgelse fra NRGi og Spar Nord.

Danskernes strømforbrug slår rekord i julen, hvor julebelysning, madlavning og underholdningsapparater som tv og spillekonsoller er blandt de største strømslugere. Det viser en ny undersøgelse fra energiselskabet NRGi og Spar Nord baseret på 210.000 danskeres strømforbrug i december.

- Alle køkkenets elektriske apparater er taget i brug for at forberede julemiddagen og julefrokosten. Samtidig er der skruet op for belysningen, og børnene underholdes foran iPad, tv, computer og spillekonsol, hvilket ses tydeligt på elregningen, forklarer Benny Hebsgaard, Energirådgiver hos NRGi.

NRGi anslår, at elforbruget hos en gennemsnitlig familie med et gennemsnitligt forbrug er omkring 30 procent højere i julemåneden sammenlignet med resten af året. Det svarer til et merforbrug på cirka 225 kroner per husstand.

Ukuelig forbrugsfest
Og danskerne ved godt, at julen også er dyr målt i strømforbrug. 89 procent svarer i en ny undersøgelse gennemført af YouGov for NRGi og Spar Nord, at de bruger flest strømkrævende apparater i forbindelse med julen.

Men ifølge cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm har vi en lang tradition for at tilsidesætte noget af den almindelige sparsommelighed i julen.

- Hvis julen og dens traditioner skal efterleves, så indebærer det uundgåeligt et højere forbrug af energi, mad og gaver. Men det er noget, som vi er villige til at betale for uanset, om vi i øvrigt er økonomisk tilbageholdne, siger Jens Nyholm.

Han henviser blandt andet til, at omsætningen af eksempelvis køkkenudstyr og legetøj mere end fordobles i december, og at den samlede detailomsætning sædvanligvis stiger med omkring 25 procent fra november til december svarende til næsten 7 milliarder kroner.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen krise nogensinde vil kunne afspore julen som den store forbrugsfest, den har udviklet sig til - dertil er forbrugstraditionerne i julen simpelthen for stærke. I den henseende er forskellen snarere et spørgsmål, om man skal være mere eller mindre ekstravagant, og her lander 2014 formentlig et sted midt imellem, siger Jens Nyholm.

Oplagte spareøvelser
Selv om de fleste danskere ikke er interesseret i at spare i julen, kan du ifølge energirådgiveren sagtens spare på strømmen uden at spare på julehyggen:

-Det behøver ikke gøres til nogen kompliceret spareøvelse, for det handler i bund og grund om sund fornuft. Hvis du husker at skifte til LED belysning og slukke, når du ikke bruger det, laver så meget af det varme mad som muligt på samme tid og slukker helt for spillekonsoller og tv, når det ikke er i brug, vil en gennemsnitlig familie kunne spare 15-20 procent på strømforbruget i december, opfordrer Benny Hebsgaard afsluttende.

Julens største strømslugere

  1. Belysning med glødepærer
  2. Madlavning
  3. Underholdning (TV, iPad og spillekonsoller)

Tal og Fakta
Udregningerne er baseret på eksempler med en gennemsnitlig dansk familie på fire personer med et årligt forbrug på 4500 kWh og el pris på 2 kroner. kWh

Spørgeundersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 24. - 26. november 2014.

NRGi investerer 1,5 mia. kr. i vedvarende energi

NRGi, der er et af Danmarks største energiselskaber, etablerer ny forretningsdivision med fokus på vedvarende energi. Frem mod 2020 investeres der 1,5 mia. kroner i det nye foretagende.

Som led i ny 2020-strategi etablerer NRGi en ny forretningsdivision med fokus på investering i vedvarende energi. Divisionen får ansvaret for at opbygge en portefølje af vedvarende energiprojekter, ligesom ejerskabet af Havvind Århus Bugt P/S, som er et kystnært vindmølleprojekt, placeres her.

Administrerende direktør i NRGi, Søren Sørensen fortæller, at der vil blive investeret massivt i den nye division.

”Målet med den nye forretningsdivision er at sikre et langsigtet og stabilt afkast. Afkastet kommer ikke af sig selv, og vil vi derfor investere omkring 1,5 mia. kroner i vedvarende energiprojekter frem mod 2020”, fortæller Søren Sørensen.

Investeringerne vil primært blive foretaget inden for markedsmodnede teknologiområder som vind- og solprojekter i det nordeuropæiske marked og med et fokus på at træde ind i projekter efter development-fasen.

Ifølge Søren Sørensen vil NRGi’s øgede fokus på vedvarende energiaktiviteter desuden bidrage markant til omstillingen til et mere bæredygtigt energisystem i Danmark.

”Som energiselskab er det vores klare forpligtelse at spille en aktiv rolle i forhold til miljøet som helhed og i forhold til de klimapolitiske mål, der er sat op af regeringen. Omstillingen til et bæredygtigt energisystem står højt på såvel den samfundsmæssige som politiske dagsorden, og det skal vi som energivirksomhed hjælpe til med”, lyder det fra Søren Sørensen.

Den nye division i NRGi vil opbygge en portefølje på ca. 100 MW i vedvarende energiaktiver. Det svarer ca. til 100.000 husstandes årlige energiforbrug.

Den nye division blev etableret den 1. december 2014, og Jakob Bundgaard bliver divisionschef. Jakob Bundgaard kommer fra en stilling som direktionsassistent i NRGi og har tidligere bl.a. haft ansvaret for forretningsanalyse i relation til Havvind Århus Bugt-projektet samt for koncernens M&A-relaterede aktiviteter. Jakob Bundgaard er 43 år og har en uddannelsesmæssig baggrund som Cand. Merc. i finansiering.

 

Tredje kvartal 2014

NRGi har øget omsætningen i 3. kvartal med 13 mio. kr. i forhold til året før. Det samlede koncernresultat på 135 mio. kr. på bundlinjen efter 3. kvartal ligger over det forventede.

Nrgi Solcelleskov Baeredygtighed

Det gode resultat opnås med bidrag fra koncernens divisioner indenfor infrastruktur, installation, rådgivning og produktsalg, tilknyttede virksomheder og afkastet fra de finansielle investeringer.

Mange af NRGi’s aktiviteter støtter op om visionen om at skabe ”Smart Cities”, hvor moderne teknologi anvendes i nye sammenhænge til gavn for borgere, miljø og samfund. Den administrerende direktør, Søren Sørensen glæder sig over denne udvikling og understreger, at NRGi vil øge indsatsen for at få flere kommuner til at interessere sig for Smart City konceptet.

I regnskabet fremhæver Søren Sørensen specielt en stigende omsætning i Installationsdivisionen og Rådgivningsdivisionen. I installationsdivisionen er omsætningen øget gennem opkøb af en virksomhed i Roskilde.

Rådgivningsdivisionen udvikler sig ligeledes gunstigt, hvor specielt udviklingen indenfor tilstandsrapporter og energimærkning har registreret fremgang

Produktsalgsdivisionen har fortsat nogle udfordringer med at få omsætning og indtjening op på det ønskede niveau. TTS er frasolgt virksomheden i første kvartal, og der er iværksat flere korrigerende tiltag, der skal øge omsætningen.

NRgi har lagt fiberaktiviteterne sammen med SEAS-NVE og skabt landets største fibernetselskab. Derved er der skabt basis for, at fibernettet på bedste måde kan udbygges, og vil samtidig skabe grundlag for en stadig bedre og mere effektiv forretning på dette område, forklarer NRGi’s administrerende dierktør.

NRGi’s formand Søren Egge Rasmussen noterer sig, at det nu er en realitet med større enheder på både fiber og elsalgsområdet. En forudsætning for, at andelshaverne kan få de rette produkter til den rette pris er, at der er så mange som muligt med til at løfte grundomkostningerne, og fusionen af fiberaktiviteterne og tilgangen af elkunder, er vigtige skridt i den rigtige retning. 

Formanden glæder sig over det gode kvartalsregnskab, og understreger, at et godt regnskab er en klar forudsætning for, at NRGi også fremover kan tilbyde sine andelshavere prisrigtige miljøvenlige ydelser.

3. kvartal 2014 – kort fortalt (i forhold til 2013)

MDKK 3. kvartal    1.-3. kvartal
  Realiseret 2013 Realiseret 2014 Realiseret 2013 Realiseret 2014
Omsætning 518 531 1.655 1.613
EBITDA (Resultat før renter, skat, afskrivning og goodwill) 59 60 178 178
EBIT (Resultat før renter og skat) 10 14 32 35
EBT (Resultat før skat) 24 20 174 135

    
Yderligere oplysninger kan fås hos NRGi’s adm. direktør Søren Sørensen 20 69 30 01 eller selskabets formand Søren Egge Rasmussen 22 15 64 72.

 

Solcelleskov i Skejby

NRGi har netop indviet en lille solcelleskov, som er placeret ved hovedkontoret i Skejby – et slags vartegn for virksomheden. Smuk skulpturpark ifølge tidligere museumsdirektør.

Solcelleskoven er blevet til i et internt samarbejde mellem VEKSØ og EL:CON, der repræsenterer NRGi’s Produktsalgs- og Installationsdivision. ’Træerne’ giver et mindre tilskud til husets strømforbrug, der ellers bliver dækket af vindmøllestrøm.

”Vores oprindelige tanke var at sætte klassiske solceller op på plænen, men efter en dialog med arkitekten og VEKSØ blev vi enige om denne løsning. For os handler det om at vise bæredygtighed i en anderledes udformning – og vise, at man sagtens kan være kreativ og endda kunstnerisk i sin bæredygtighed, siger Søren Sørensen, adm. dir. i NRGi og supplerer:

”Vi ønsker hver dag at inspirere vores kunder til at arbejde bæredygtigt, og for os er dette en måde at vise det på. Missionen var fuldendt, da den tidligere museumsdirektør for ARoS komplimenterede det med kommentaren ’fantastisk flot, at NRGi har formået at få en normalt kedelig solcelleinstallation til at ligne den smukkeste skulpturpark’. Det var for mig et bevis for, at bæredygtighed sagtens kan være flot at se på.”

Inde i den lille solcelleskov er der en cykeloverdækning, som i de mørke timer oplyses – selvfølgelig med strøm fra solcelletræerne.

NRGi’s domicil er fra 2007 og er tegnet af schmidt/hammer/lassen architects